Omkring 25 lærere fra Lejre Kommune er endelig kommet i gang med første kursusdag i deres udviklingsprojekt på professionshøjskolen Absalon. Det har - selvfølgelig - været corona-udskudt, men nu er lærere og matematikvejledere kommet godt i gang med BEAM - Bedre Eksperimenterende og Anvendelsesorienteret Matematikundervisning.

Novo Nordisk Fonden har givet 3,7 millioner kroner, der blandt andet går til vikardækning på skolerne og til underviserne fra Absalon. Det treårige projekt indeholder hele kursusdage, møder på skolerne og besøg af lektorerne ude i lærernes undervisning.

21 lærere fra Lejre i udviklingsprojekt om matematik

Det handler om eksperimenterende, undersøgende og anvendelsesorienteret matematikundervisning. Noget, som lærerne fra Lejre allerede kender noget til og arbejder med, men som de ønsker at blive bedre til. Planen er, at det skal foldes ud på skolerne i Lejre til alle matematiklærerne og derfor deltager en del af kommunens matematikvejledere også i kurset.

Hvad tænker forældre om matematik?

Den farvede tabel (se billedet) kommer fra mathforlove.com og kan bruges på mange måder afhængigt at klassetrin. For hvad ser eleverne? Nogle mønstre og farver? Primtal og tabeller? Hvad kan man undre sig over og se nærmere på?, spørger lektor Karl-Otto Markussen udskolingslærerne.

Stort projekt: Undersøgende tilgang virker godt på eleverne i dansk og matematik

"I er matematikinteresserede og ser straks primtal og tabeller, men den kan opleves forskelligt og give mange slags svar. Elever i 4. klasse vil sige noget andet end elever i 8. klasse. Den kan bruges til at tale matematik", uddyber han.

"Jeg kunne tænke mig at klaske den op til næste forældremøde og bede dem tale sammen om, hvad matematik er", siger en lærer.

Hun fortæller, at hun tidligere har givet en gruppe elever opgaven om, hvor mange bøger, der er på skolens bibliotek.

Blog: At undersøge er ikke bare at undersøge

"De regnede løs, men nogle blev meget frustrerede, da de fandt ud af, at jeg ikke vidste præcist hvor mange bøger, der er", griner hun.

Lærerne har mange bud på samtale om den farvede tabel.

Matematiske udfordringer

Lejre-lærerne diskuterer i grupper, hvor udfordringerne er i eksperimenterende og anvendelsesorienteret matematikundervisning.

"God klasserumsledelse er vigtig. I min 2.-klasse ville det ikke kunne lade sig gøre lige nu, fordi jeg endnu ikke har styr nok på klassen. Det er en udfordring. Man skal kende sine elever og have en god relation, så den skal opbygges først", lyder et input fra en lærer.

Undersøgende matematik ændrer elev- og lærerroller

"Opgaven skal være gennemtænkt godt først og man skal selv have en struktur. Jeg har prøvet at give eleverne den opgave, at de skulle regne ud, hvad omkredsen på hallen var, men det blev for åben en opgave, så svarene blev volapyk. Jeg skulle have været meget mere præcis", siger en.

"Det kan være et dilemma, når en elev får lov til at bruge tid på at argumentere for sin matematiske tænkning, hvis de andre elever ikke forstår det og derfor ikke kan følge med".

Potentialerne i eksperimenterende og anvendelsesorienteret matematik er til gengæld, at eleverne byder ind, at flere tør at sige noget og at der er en kreativitet i det, også fordi man kan angribe en opgave fra flere vinkler. Det er lærerne enige om.

Undersøgende matematikopgaver klar til brug i undervisningen

"Vi har også diskussionen om, hvad matematikfaget egentlig er. Nogle elever kommer med en bog og ønsker at skrive et resultat ind i deres hæfte eller i elevbogen, fordi sådan kan de lide det. Hvorimod de ikke forbinder arbejdet med at skulle måle et træs højde som matematik", forklarer en lærer.

Flere har arbejdet tværfagligt med matematik og mener ikke, at forberedelsen er mere tidskrævende, når bare man er kommet godt ind i arbejdet med den form for matematik.

"Det betyder meget, når eleverne oplever, at det at begå en fejl faktisk kan være med til at bringe os videre i en arbejdsproces. Så bliver det interessant", siger en.

Børn skal tænke matematik

En del af filosofien bag eksperimenterende og anvendelsesorienteret matematikundervisning er, at det er bedre at løse én opgave på fem måder end at løse fem opgaver på én måde.

Matematik-grubler med indbygget frustration eller sjov

Konsulent i Lejre Kommune og lærer på Allerslev Skole Dorte Meesenburg fortæller, at kommunens skolechef straks var med på ideen om dette udviklingsprojekt, da hun fik den præsenteret.

"At have tid til kompetenceudvikling giver en ro. Vi får som lærere ikke mange kurser mere - ofte kun lige et par timer en eftermiddag, så man griber det, når chancen er der. Her er der tid til deltagelsen og det betyder, at den enkelte lærer ikke ser en stor ekstra byrde, men netop en udviklingsproces over noget tid", siger Dorte Meesenburg.

"Børn skal tænke matematik - ikke bare handle", siger lektor Bent Lindhardt i sit oplæg og fortæller, at planen med udviklingsprojektet også er at bevæge sig ind i en STEM-tænkning (Science, Technology, Engineering and Matematics) med det eksperimenterende og anvendelsesorienterede i undervisningen.

Fra professionshøjskolen Absalon er det Stine Dunkan Gents, Bent Lindhardt, Dorte Ivarsen, Karl-Otto Markussen og Helle Østerby, der står for kurset.

Lærerne bliver inddelt i indskolingshold, mellemtrins- og udskolingshold. Det første skoleår skal bruges til problemidentifikation og undersøgelse af hvor lærerne og klasserne er i den undersøgende tankegang og undervisning. Næste skoleår vil klasser og lærere gennemgå fire undervisningsforløb. Derefter er der evaluering.