Lærerne fortæller, at eleverne opnår en øget grad af selvstændighed, når de arbejder undersøgende med matematik. De går selv i gang med opgaver, de bliver stærkere i at klare sig og der foregår meget mere dialog mellem eleverne om matematik. De får sat flere ord på matematikken og samarbejder mere. Det viser nogle af de foreløbige resultater af forskningsprojektet KiDM.

"Overraskende mange lærere fortæller os, at det er en spændende måde at arbejde på, at det giver dem en ny kraft og at de er begyndt at diskutere fagdidaktik på fagudvalgsmøderne. Men der ligger også en usikkerhed hos lærerne, fordi det er en mere risikofyldt måde at arbejde på og det kræver forberedelse", siger lektor Bent Lindhardt, der er en af flere bag det store projekt. Leder af projektet er Thomas Illum Hansen.

Projekt: Lærerne skal arbejde mere undersøgende i matematik

"Det svarer lidt til at gå ud i skoven for naturfagslærerne. Eleverne kan finde på at stille spørgsmål, som man ikke lige har svaret på. Men man skal ikke nødvendigvis tænke det så stort, men bare begynde i det små. Det er fint at lære, at der ikke kun er et facit, og at læreren ikke altid har et hurtigt svar".

Et hint til de frustrerede

I projektet KiDM er der udviklet opgaver til den undersøgende, dialogisk og anvendelsesorienterede undervisning, og de deltagende lærere hilser dette velkomment. Der deltager 143 klasser fra 45 skoler i projektet.

"Mange elever bliver frustrerede over, at der ikke kun er et facit, men det er med til at skabe en ny forståelse af faget matematik. Vi tror, at der er alt for meget algoritmetræning i skolernes matematikundervisning. For meget træning og for lidt undersøgende, dialogisk og anvendelsesorienteret undervisning. For eksempel har den konkrete og praktiske tilgang til matematik været for nedadgående. Den skal genopdages. Eleverne er begejstrede for en praktisk tilgang, og de fagligt svage forstår bedre matematikken og hvad den kan bruges til", siger Bent Lindhardt.

Matematik-grubler med indbygget frustration eller sjov

Han fortæller, at nogle af de fagligt svage elever kommer mere på banen i undersøgende matematik.

"Tidligere har vi hørt, at uforudsigeligheden kunne være for svær for de fagligt svage, men her oplever vi, at nogle elever popper op og deltager mere, forstår mere. Vi har arbejdet med et hints-begreb, at eleverne kan få et hint og blive hjulpet videre, hvis frustrationen bliver for stor. Man kan simpelt hen have nødhjælpskuvert nummer 1 og 2, som man kan give til de frustrerede elever, så de kan komme videre i arbejdet".

Der er elever, der er meget facit-orienterede, og de kan godt blive frustrerede i den undersøgende matematik, men det er en form, der skal læres.

"Også nogle af de meget dygtige elever kan komme på glatis og ikke være så hurtige i matematik, som de ellers er. Og det er hensigtsmæssigt. At forskellige elever popper op på forskellige tidspunkter".

Oplever frihed i matematik

Bent Lindhardt fortæller, at nogle elever ikke opfatter det som matematik, hvis de skal arbejde ude i skolegården med en undersøgende opgave eller hvis de skal klippe noget ud og være kreative. Men at mange elever oplever det som en frihed, at det er godt og spændende ikke kun at have de mere stereotype matematikopgaver.

"Vi har også set en pudsig forskel på om der indgår elevark eller ej i en opgave. Hvis der indgår elevark, er flere elever tilbøjelige til at arbejde mere traditionelt. De opfatter det så mere, som om de har en matematikbog".

Blog: At undersøge er ikke bare at undersøge

Folkene bag KiDM har udviklet matematikopgaver til omkring tre måneders matematikundervisning, og lærerne har været glade for opgaver og oplæg. For eksempel er der også oplæg på video til diskussioner lærerne imellem i fagteamet. Det er populært og får langt flere til at have fagdidaktiske diskussioner med hinanden.

Opgaverne fra projektet bliver frigivet, når forskningsrapporten er klar. Det er opgaver til 4. og 5. klassetrin.

Tre-delt undervisning

Opgaverne er inddelt i fem kategorier inden for problemstilling, metode og svar. Kategorierne er opdagelsen, grubleren, produktet, målingen og modelleringen.

I projektet arbejder man også med en tre-deling af undervisningen. At der først er en iscenesættelse med en god historie, en problematisering. Derefter kommer elevernes aktiviteter og til sidst en fællesgørelse, hvor man samler op og uddrager pointer.

"Mange af de deltagende lærere har skrevet til os, at denne deling giver god mening og god energi. Især har de grebet iscenesættelsen, hvor de kan få eleverne til at se et problem eller få dem til at synes, at det er sjovt at undersøge noget", fortæller Bent Lindhardt.

"Opsamlingen er sværere. Det er slutningen af lektionen, eleverne er trætte og hvor mange vil man egentlig have til at fremlægge? Her kan det godt blive svært for nogle af de fagligt svagere elever, men det betyder meget at få sat ord på matematikken og få talt matematik".

Forskningsrapporten om KiDM er under udarbejdelse og til efteråret er der planer om en konference, hvor resultaterne bliver fremlagt.