Både i dansk og matematik øges elevernes kompetencer, når de arbejder med en undersøgende tilgang. I dansk engagerer og inkluderer metoden flere elever i den fælles dialog og elevernes fortolkningskompetencer styrkes signifikant. Især de elever, der scorer lavest i før-målinger, har øget læseforståelse og bliver derfor bedre til at fortolke. I matematik har den undersøgende tilgang understøttet elevernes arbejde med problembehandling, modellering og ræsonnement. Dialogen om matematik er også blevet større.

Desuden har lærerne i projektet Kvalitet i Dansk og Matematik (KiDM) taget matematik-indsatsen til sig og efterspørger muligheder for at fortsætte med den undersøgende tilgang. Det viser resultaterne af det forsøgsprogram, der i alt har varet i tre år i de to fag.

"Eleverne opnår bedre resultater i læseforståelse i dansk i 7. og 8. klasse og i begrebsforståelse i matematik på 4. og 5. årgang, som er de deltagende klassetrin i KiDM. Som noget helt nyt har vi desuden udviklet og anvendt en faglig test af deres fortolkning af litterære tekster, og her er resultaterne også positive. Det er spændende og perspektivrigt", fortæller Thomas Illum Hansen fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, som er overordnet leder af programmet.

"Lærerne fortæller samtidigt, at de oplever det undersøgende arbejde som mere dannelsesorienteret. Så der er flere tegn på, at vi lykkes med den undersøgende arbejdsform, der gør det muligt at koble elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Det skyldes ikke mindst lærernes positive indstilling og bidrag. Mange lærere har været begejstrede for at kunne fordybe sig og arbejde med noget, der også for dem giver faglig mening".

"Må vi arbejde sådan igen?"

"Det viser sig, at det er metoder til at arbejde med et fagligt stof, der griber eleverne og ikke nogle sjove metoder i sig selv. Projektet kom på et tidspunkt, hvor læringsmålsstyringen i folkeskolen var på sit højeste, og vi kunne så tilbyde et alternativ her. Dygtige lærere har altid arbejdet med mål, men det er afgørende, at mål bruges til at åbne et indhold og engagere eleverne i det faglige stof. Da projektet gik i gang holdt vi et kick-of-møde, hvor lærerne kom med udsagn som "Må vi arbejde sådan igen?" og "Må jeg ikke lige få den slide til at vise til min skoleleder?" Fordi vi præsenterede andre måder at arbejde med mål på", siger Thomas Illum Hansen.

Han fortæller, at der er mange ydre omstændigheder, der i dag gør, at alt skal gå hurtigt, men at det giver dårlige resultater, hvis læringen ikke følger med. Her viste det sig, at det gav fordybelse hos eleverne at sætte tempoet ned og arbejde systematisk med undersøgende tilgange.

Målet med KiDM er, at eleverne skal lære at arbejde selvstændigt undersøgende. Men det kræver systematik og metode. Det er ifølge Thomas Illum Hansen vigtigt, at der ikke er tale om alt for komplekse problemstillinger og arbejdsformer.

Undersøgende tilgange er ikke ensbetydende med langvarige, løst strukturerede projekter. I KiDM blev der udviklet undersøgende tilgange, der i deres form var forholdsvist afgrænsede og tilgængelige. Eleverne kunne arbejde med de undersøgende elementer i nogle få timer.

Positive meldinger fra lærerne

"Generelt synes matematiklærere, at det kan være svært at arbejde undersøgende, fordi det forbindes med kontroltab og kompleksitet. Derfor har vi udviklet forløb og opgaver, så der var forskellige grader af struktur og åbenhed. Opgaverne var designet forskelligt. For eksempel var enten problemstilling, valg af metode og resultat mere eller mindre åbent eller lukket. Materialet er relativt struktureret, og det er jo afpasset til målgruppen/alderstrinnet. Vi oplevede en generel positiv tilbagemelding fra matematiklærerne", siger Thomas Illum Hansen.

Undersøgende matematikopgaver klar til brug i undervisningen 

I rapporten står, at indsatsen har ført til øget deltagelse i undervisningen og mere komplekse matematiske diskussioner blandt eleverne. De oplever en øget medbestemmelse og grad af deltagelse. Lærerne oplever, at deres undervisning er mindre styret hen imod at formidle og træne bestemte metoder, men i stedet er rettet imod at deltage i en egentlig dialog med eleverne.

I dansk var udfordringen, at projektet lå så tæt på afgangsprøven. Her var lærerne bekymrede over, om de nåede det hele, før eleverne skulle til prøve.

I projektet lykkedes det at få flere fagligt udfordrede elever - for eksempel elever med læsevanskeligheder - inkluderet og løftet i den undersøgende litteraturundervisning. De kom simpelt hen mere til orde.

"Foruden en bedre dialog så gik det op for dem, hvorfor de skulle arbejde med tekster. De forstod det pludselig, og her var der indimellem tale om elever, der aldrig tidligere har syntes, at det var meningsfuldt at arbejde med tekster i dansk. Men når man tør blive i teksten i længere tid, dvæle ved den og gå i dybden, give plads til følelser og oplevelser, så åbner det for erkendelser. Hvis eleverne tør tro på deres egne oplevelser", forklarer Thomas Illum Hansen.

Prøv helt nye undersøgende litteraturopgaver med dine danskelever 

Han mener, at man i skolen ofte arbejder med mere isolerede analyseopgaver, men at det i det undersøgende projekt blev en vigtig pointe, at arbejdet blev bundet sammen i nogle længere fortolkningsforløb.

"Den øgede digitalisering og de mange mål kan give atomiserede forløb, fordi opgaverne bliver selvstændige enheder, men her blev det bundet sammen og lærerne fik skabt en helhed over tid. Det krævede systematisering og stilladsering, men det gav en bedre læseforståelse for eleverne. Vi har skruet ned for almene temaer og genrer, men til gengæld blev der plads til at gå ind i oplevelsen, diskutere og fortolke".

Ændrede elevroller

For nogle elever er det svært, at der ikke er et entydigt svar på for eksempel en matematikopgave. Men undervejs i KiDM oplevede lærere og forskere, at flere af de fagligt svage elever kom mere på banen, talte mere og startede undersøgelser på deres eget niveau. Så de deltog mere i undervisningen.

I rapporten fortæller nogle lærere, at de fagligt svage elever måske så stod af, når der skulle opsummeres og ræsonneres efter undersøgelserne.

Nogle af de mere præstationsorienterede elever blev udfordret af, at de ikke i samme grad skulle følge anvisninger og kunne konkurrere på præstationer, der er lette at måle. De kunne ikke præstere så hurtigt, som de var vant til.

Undersøgende matematik ændrer elev- og lærerroller 

"Vi ønskede med projektet at have indhold og fordybelse i centrum, men de vil gerne demonstrere, at de kan præstere. De må jo bestemt gerne mestre. Faktisk kræver vores undersøgende tilgange, at de gør sig umage, og vi har målt, at de bliver bedre i det undersøgende arbejde, men nogle få særligt præstationsorienterede elever kunne godt blive frustrerede over ikke hurtigt at komme i gang med at træne og nå frem til entydige faglige resultater, der gør, at de kan måle sig med sig selv og andre", siger Thomas Illum Hansen.

Ligesom motivationen er forskellig hos eleverne, så er frustrationerne også forskellige. Men nogle af eleverne bliver meget frustrerede undervejs, når de ikke lige kan løse opgaverne.

"Lærerne synes, det er fedt, når eleverne bliver frustrerede, fordi så er der noget, der lykkes. Når lærerne evaluerer, så handler det om, hvad målet er med undervisningen. Er det at eleverne skal være glade? Og altid? Nej, ikke nødvendigvis. De skal lære noget om noget, der er værd at beskæftige sig med. Det handler jo også om at kunne blive i problemstillingerne og at kunne klare at blive frustreret", siger Thomas Illum Hansen.

Eleverne går på opdagelse i litteraturen 

Præsenteres for lærerstuderende

Han fortæller, at Undervisningsministeriet har sat penge af til, at forskerne og fagdidaktikerne i foråret tager rundt og præsenterer KiDM-projektet og resultaterne af den undersøgende tilgang for skoler i hele landet. For at inspirere til at arbejde med den undersøgende tilgang.

"Vi håber også, at det kan inspirere til at udvikle andre læremidler. At det ikke bare bliver at præsentere det projektorienterede overfor det formidlingsorienterede. At det ikke bare er sort/hvidt. Vi ønsker ikke at revolutionere undervisningen, for det kommer der sjældent noget godt ud af, men vi søger at påvirke den i en ny retning og rykke ved nogle vigtige balancepunkter i undervisningen".

Matematik-grubler med indbygget frustration eller sjov 

Også prøver og test håber han vil blive ændret.

"Specielt ville det være godt, hvis afgangsprøven blev tilrettelagt anderledes. Hvis vi kan sige, at ok I skal nok få jeres mål, det bliver bare på en anden måde. For vi har noget her, der virker, og det er didaktikken, der er i førersædet. Det kunne give nogle mere meningsfulde prøver og test, så vi i højere grad kan fokusere på det, vi værdsætter i faget", lyder det fra Thomas Illum Hansen.