I stedet for at smøre de ekstra penge tyndt ud på alle folkeskolens klassetrin bør finanslovens økonomiske saltvandsindsprøjtning til folkeskolen over de kommende år bruges målrettet på at ansætte flere lærere i indskolingen, for her er udfordringerne med inklusion - og vold og trusler - markant større end på de øvrige klassetrin.

Sådan lyder det nu fra Københavns socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen, der blandt andet begrunder sit forslag med, at "flere små børn i indskolingen end tidligere reagerer ved at slå, kradse eller kaste med ting".

"De har brug for mere hjælp og støtte i de første skoleår, så de ikke bringes i en situation, hvor de føler afmagt. Det har både de udadreagerende børn og deres klassekammerater fortjent. Derfor bør vi bruge pengene på indskolingen", siger Jesper Christensen til folkeskolen.dk

Nødråb fra københavnske lærere 

Med regeringens finanslov blev der før jul afsat penge til et løfte af folkeskolen i de kommende år - i alt én milliard kroner, når pengene er fuldt indfaset i 2023. Borgmester Jesper Christensen håber, at det vil lykkes ham at samle flertal for sit forslag på i Københavns Kommune, der samlet set står til at modtage 100 millioner kroner - cirka 10 procent af den samlede pulje - til folkeskolen over de kommende år fra finansloven.

Men det er ikke tilfældigt, at han løfter sløret for sine overvejelser netop nu, for udspillet lægger også op til landsdækkende debat på det kommende traditionsrige Sorø-møde på søndag, hvor partifællen, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, netop har sat inklusion på dagsordenen. Det sker, efter at ministeren tidligere i folkeskolen.dk har bebudet et opgør med hele inklusionsreformen. Sorø-mødet er et årligt topmøde om undervisningspolitik på Sorø Akademi, hvor ministeren inviterer politikere og fagfolk fra skoleområdet til debat.

Rosenkrantz-Theil varsler opgør med inklusions-reformen 

I sin begrundelse for at fokusere på indskolingen henviser Jesper Christensen blandt andet til undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. De slår fast, at antallet af lærere, der udsættes for fysisk vold, er stærkt stigende, og peger også på, at udfordringerne er markant størst i indskolingen. En undersøgelse har fx vist, at over 40 procent af den vold, som lærere udsættes for, har fundet sted i indskolingen.

"At skabe en vellykket inklusion er folkeskolens største og vigtigste udfordring - og udfordringen er klart størst i indskolingen. Derfor skal vi målrette de ekstra penge til indskolingen. Så kan de enkelte skoler ansætte flere lærere, som man kan sætte ind i de klasser, hvor behovet er størst", siger Jesper Christensen.

R: Kommuner kan prioritere selv 

De Radikales skoleordfører, Marianne Jelved, der har kædet det økonomiske løft af folkeskolen sammen med en arbejdstidsaftale for lærerne, siger, at hun ikke betragter det som en Christiansborg-opgave at definere, hvilken faglighed de nye lærere skal have.

"Det vi har sikret os, så godt som det nu kan lade sig gøre, er, at pengene går til læreransættelser. Og der er ingen tvivl om, at det er sådan noget, vi skal drøfte meget grundigt - også med Danmarks Lærerforening. De skal efter min opfattelse involveres i arbejdet med at udmønte den milliard, for det går ikke, at vi laver ændringer på skoleområdet hen over hovedet på dem, der skal varetage ændringerne. Men jeg ser ikke, at der er noget i vejen for, at man fra kommune til kommune kan vælge at prioritere, hvad man synes, der er mest behov for - uden at det skal godkendes nogle steder. Det eneste, der bare ligger fast, er, at den milliard skal bruges til flere lærere", siger Marianne Jelved.

Opbakning fra lærerforening og skoleledere

Formanden for Københavns Lærerforening, Lars Sørensen, bakker op om borgmesterens forslag om at målrette pengene til indskolingen i de københavnske skoler.

"De ekstra penge, der er afsat i finansloven, vil kunne gøre en væsentlig og positiv forskel for indsatsen for elever med særlige behov i de store indskolingsklasser på de københavnske folkeskoler. Og en god skolestart og en tidlig indsats, både fagligt, sprogligt og socialt, er afgørende for, at alle børn kan udvikle sig og fungere i klassefællesskabet,", siger Lars Sørensen.

Samme positive melding kommer fra skoleledernes formand i København, Jeanne Jacobsen, der glæder sig over, at løftet af folkeskolen vil kunne understøtte de københavnske skolers "eksisterende arbejde med at skabe læringsmiljøer for alle børn i fællesskabet".

"Det er meget glædeligt, at finansloven afsætter flere midler til folkeskolen, og vi er enige i, at de penge skal bruges til et løft i indskolingen", siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til det københavnske udspil fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, der har holdt ferie i den forløbne uge. KL ønsker ikke at kommentere sagen, fordi det er op til den enkelte kommune, hvordan midlerne skal bruges, da behovene kan være forskellige fra kommune til kommune.