på STU'en har vi sagt, at vi ikke har noget grundlag for at gøre noget der. Vi skønner, at der måske er lidt for mange på uddannelsen, men vi synes, det er alt for vidtgående at gøre noget ved det. Det er en alt for sårbar gruppe", sagde Stefan Hermann efter dagens pressemøde.

Ekspertgruppe holder STU ude af ny forberedende uddannelse

Det vil være urealistisk for en del STU-elever at opfylde målene i en ny uddannelse, som skal samle unge uden uddannelse eller job op. Men de mest velfungerende STU-elever vil potentielt kunne rummes i den nye forberedende uddannelse, mener regeringens ekspertgruppe.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen ønsker et mere overskueligt system for unge, som ikke egner sig til gymnasiet eller til en erhvervsfaglig uddannelse og nedsatte derfor for et år siden en ekspertgruppe med rektor Stefan Hermann fra professionshøjskolen Metropol i spidsen til at strikke et forslag sammen til, hvordan man kan samordne tilbud som erhvervsgrunduddannelse, produktionsskoleforløb og kombineret ungdomsuddannelse.

Regeringen præsenterer ny 'forberedende uddannelse' - følg pressemødet her

Ekspertgruppen har offentliggjort resultatet af sit arbejde i dag og anbefaler, at man samler de mange muligheder i en ny fælles ramme med navnet Forberedende Uddannelse. Men det vil ikke være realistisk for dele af målgruppen for STU at gennemføre og opfylde de mål, som ekspertgruppen anbefaler for Forberedende Uddannelse.

Ekspertgruppen tilføjer dog, at der er begrænsede muligheder for denne del af målgruppen efter den treårige STU.

STU-elever kan deltage i  moduler på den nye uddannelse

Ekspertgruppen peger samtidig på, at målgruppen til STU er meget bred. Det hænger sammen med, at grundlaget for kommunernes vurdering af, om en elev hører til i målgruppen, beror på et skøn, og derfor kan der være forskellige vurderinger fra kommune til kommune.

Ekspertgruppen mener, at nogle elever, der i dag gennemfører STU, potentielt vil kunne indgå i ordinære sammenhænge og deltage i Forberedende Uddannelse.

"Ekspertgruppen anbefaler for den stærke del af STU-målgruppen, hvor både kommunen og institutionen for Forberedende Uddannelse vurderer, at Forberedende Uddannelse er et egnet tilbud, at disse elever får mulighed for at følge udvalgte moduler på samme vilkår som øvrige elever", lyder anbefalingen.

Gråzone med de bedst fungerende STU-elever skal kortlægges

Det understøttes af en analyse af gråzone-problematikken fra 2016. Her har nogle UU-ledere og -vejledere tilkendegivet, at der en glidende overgang mellem de mest velfungerende i STU-målgruppen og unge uden for målgruppen, særligt målgruppen for erhvervsgrunduddannelsen.

Også højt begavede unge med forstyrrelser inden for autismespektret eller ADHD kan falde i målgruppen for STU, selv om de ville kunne gennemføre ordinære ungdomsuddannelser på særlige vilkår, for eksempel med længere tid til at gennemføre.

Eventuelle ændringer bør afvente evalueringen af STU

Ekspertgruppen hæfter sig ved, at et politisk flertal på Christiansborg i 2013 besluttede at få STU evalueret. Evalueringen skal være færdig senest 1. august i år, og ekspertgruppen forventer, at den vil give værdifuld indsigt om målgruppens muligheder for uddannelse, herunder om der skal ske ændringer af STU. Derfor vil ekspertgruppen ikke anbefale ændringer af STU på nuværende tidspunkt.

"Vi holder STU ude og siger, at man skal afvente evalueringen. Vi siger også, at man skal holde Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser ude, men man bør evaluere dem på samme måde som STU'en. Flere delområder er det meget svært at få solid viden om, og det, der ligger, er analyser af enkelttilbud, enkeltmålgrupper og enkeltordninger, så vi har prøvet at sammenstykke et billede. Og på STU'en har vi sagt, at vi ikke har noget grundlag for at gøre noget der. Vi skønner, at der måske er lidt for mange på uddannelsen, men vi synes, det er alt for vidtgående at gøre noget ved det.  Det er en alt for sårbar gruppe", sagde Stefan Hermann.

De forskellige 10. klassestilbud bør udredes

Rapporten fra ekspertgruppen harmonerer med den forudsigelse, som uddannelsespolitisk konsulent Jørn Højer-Pedersen fra DLF kom med til folkeskolen.dk i sidste uge, nemlig at STU ville blive nævnt, fordi uddannelsen er med til at gøre det svært at få overblik over mulighederne for at tage en ungdomsuddannelse. Men at målgruppen er meget udsat og ikke har andre tilbud, så uddannelsen vil næppe blive nedlagt.

STU-elever kan komme i klemme i KL's erhvervsmålrettede 10. klasse

Jørn Højer-Pedersen udtrykte samtidig bekymring for, at KL vil målrette 10. klasse til unge, som er erklæret ikke-uddannelsesparate i 9. klasse, og at klassetrinet som udgangspunkt skal tilrettelægges som en adgangsvej til en erhvervsuddannelse. Det kan betyde, at potentielle STU-elever får nej til at komme i 10. klasse, frygter han.

Grundlæggende ændringer af 10. klasse har indgået i ekspertgruppens arbejde, men gruppen anbefaler, at der foretages et udredningsarbejde om 10. klasse, der belyser de forskellige former for tilbud og ser på, sammenhængen mellem elevgrundlaget og hvor mange der gennemfører en ungdomsuddannelse.

Du kan læse ekspertgruppens rapport via dette link:

Læs mere

Ekspertgruppens afrapportering oganbefalinger