Næsten 50 lærere er et halvt år inde i studierne på PPR-linjen i pædagogisk psykologi, som DPU oprettede sidste år. 

De er fordelt på et hold i henholdsvis København og Aarhus.

”Vi har lige været igennem det første rul af eksaminer, og de studerende er engagerede og dygtige. De har alle mærket skolen på egen krop, enten fra deres praktikker under læreruddannelsen eller som lærere i folkeskolen", siger Charlotte Mathiassen, som er psykolog og leder af Afdeling for Pædagogisk Psykologi ved DPU, Aarhus Universitet.

"Det er tydeligt, at de vil ud at gøre en forskel for børn, forældre og skolens fagprofessionelle”, tilføjer hun. 

Charlotte Mathiassen mærker stor interesse for PPR-linjen.

”Vi fik over 100 ansøgere til det første hold. Det er meget tilfredsstillende for et helt nyt uddannelsestilbud. I sidste uge holdt Aarhus Universitet åbent hus for interesserede ansøgere, og mange viste interesse for PPR-linjen. Der er også en del, som ringer til mig og fortæller, at de har været lærer i 10-15 år og godt kunne tænke sig at søge ind”, fortæller hun.

For at få adgang til uddannelsen skal man være uddannet lærer og skrive en fagligt begrundet ansøgning.

Debatter om PPR bygger bro

PPR-linjen ligger under kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi. De studerende bliver kvalificeret til i særlig grad at kunne arbejde med vejledning, rådgivning, vurdering og udvikling af pædagogisk praksis indenfor PPR’s arbejdsområder.

Fokus er på at understøtte udviklingen af den pædagogiske praksis i skolen og på det forebyggende tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde.

”De studerende får både forståelse for pædagogisk psykologiske teorier og en udvidet forståelse af dilemmaer og udfordringer i skolens praksis, så de kan få øje på nye handlemuligheder”, sammenfatter Charlotte Mathiassen.

Uddannelse bygger samtidig bro mellem forskning, uddannelse og praksis med forskellige arrangementer som for eksempel PPR-debat, hvor forskere og konsulenter i PPR deltager. Det giver samtidig de studerende mulighed for at spørge ind til arbejdsopgaver i PPR, og de hører om, hvordan PPR er organiseret forskelligt i kommunerne, om forskellige faggrupper og om forskellige opgavetyper i PPR.

”Et tema er også, hvordan et praksisnært PPR ser ud, og hvordan man skaber de bedste betingelser for samarbejdet mellem PPR, skole og familie kan se ud”.

Vigtigt med viden om pædagogisk psykologi

Aarhus Universitet har etableret linjen efter efterspørgsel på medarbejdere til PPR, som kender skolen indefra. Ikke mindst har skolerne efterlyst PPR-medarbejdere med undervisningserfaring.

Der er imidlertid også nyuddannede lærere på linjen, men de er lige så velkomne som erfarne, betoner Charlotte Mathiassen.

”Det er godt, at de studerende kender skolens praksis, men det er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange års undervisningserfaring de har. Nogle har tre-fire års erfaring, andre har været lærer i 10-15 år, og der er både faglige vejledere, speciallærere og AKT-vejledere iblandt. Og så er nogle nyuddannede, som kommer med ny viden og teorien i frisk erindring. De har typisk haft studiejob, hvor de har arbejdet med udsatte børn og unge. Alle har en lærerbaggrund og forstår lærernes udfordringer”.

De studerende kan se frem til et job i PPR, i en kommunal forvaltning eller som resursepersoner eller vejledere i skolen.

”Nogle synes, at de mangler noget fra læreruddannelsen, og vil gerne på DPU for at få flere kompetencer, inden de vender tilbage til klasserummet. Ud over didaktik og undervisningsfag er det vigtigt, at de studerende får den nyeste, forskningsbaserede viden om pædagogisk psykologi og inklusion. Det kan de studerende få her”, siger Charlotte Mathiassen.

Linjen fortsætter trods ny masteruddannelse

I oktober sidste år lancerede regeringen udspillet ”Professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden”. Et af elementerne er en gratis etårig psykologfaglig professionsmasteruddannelse.

Camilla Wang, som står i spidsen for Danske Professionshøjskoler og til daglig er rektor på Professionshøjskolen Absalon, kaldte forslaget et stort ønske.

”Det er en rigtig god idé. Vi har peget på, at der er behov for at styrke uddannelsesniveauerne - også for dem, som vil noget mere praksisrettet. Hvis du vil uddanne dig fagligt i det system, vi har i dag, skal du skifte til universitetssystemet og dermed et akademisk spor. Det synes vi har været en stor fejl”, sagde hun i en kommentar til udspillet.

På DPU ser Charlotte Mathiassen på udspillet med ro i maven.

”Vi fortsætter selvfølgelig med vores toårige kandidatuddannelse, som trækker på mange års forskning og viden blandt vores undervisere, og vi ser frem til at samarbejde og udveksle viden med professionshøjskolerne”.

Hun er enig i, at der er brug kandidaterne i praksis.

”Alle vores studerende på PPR-linjen giver udtryk for, at de gerne vil arbejde med skolepraksis. Nogle sigter efter et job i PPR, og andre vil gerne arbejde på en skole”.

Trekløver vil have genindført skolepsykologer

Ud over udsigten til en ny psykologfaglig masteruddannelse på professionshøjskolerne er der kræfter, som arbejder på at genindføre uddannelsen til skolepsykolog.

”Uddannelsen blev afskaffet i 2004, men dens relevans og nødvendighed er nu mere presserende end nogensinde. I dag oplever vi stigende mistrivsel blandt børn, hvor 23 procent vurderes at have behov for særlig støtte. Skolernes udfordringer kalder på en tværfaglig tilgang, som kombinerer pædagogik, didaktik og psykologi”, skriver Jette Lentz, cand. pæd. psyk og tidligere leder af PPR i København, Jan Sejersdahl Kirkegaard, cand. pæd. psyk og tidligere leder af PPR i Aarhus, og Anne Vestergaard Jensen, lærer, master i specialpædagogik og VISO-specialist, i et fælles brev, som de i sidste uge sendte til uddannelsesordførerne og undervisningsordførerne i Folketinget.

Trekløveret finder forslaget om en étårig gratis masteruddannelse utilstrækkeligt.

”Uddannelsens begrænsede studietid levner ikke plads til den teoretiske og praktiske fordybelse, som er nødvendig for at imødegå skolernes komplekse udfordringer. Desuden risikerer lærerne med den korte masteruddannelse ikke at få gennemslagskraft i det nuværende hierarkiske PPR-system. Her efterspørges både fra forældre og lærere ofte en individorienteret forklaring på børns udfordringer, mens et kontekstuelt blik ikke i samme grad kommer i fokus”, argumenterer de.

Kandidater bliver ikke konkurrenter til psykologer

På DPU ser Charlotte Mathiassen ikke, at der på nuværende tidspunkt er basis for at genindføre uddannelsen til cand. pæd. psyk.

”En uddannelse til psykolog med henblik på autorisation kræver en anden mængde ECTS-point i psykologi, end der er plads til på en toårig uddannelse. Desuden er psykolog en beskyttet titel”, siger hun.

Charlotte Mathiassen peger på, at PPR--linjen på DPU retter fokus på, hvordan psykologiske teorier kan anvendes i pædagogiske sammenhænge.

”I uddannelsen inddrages både pædagogisk og psykologisk forskning, og det sættes i spil i case-arbejde med eksempler fra skolens hverdag. Det sætter de studerende i stand til at bygge bro mellem forskellig viden og forskellige perspektiver i samarbejdet om børnene. Kandidaterne skal hjælpe børn, familier og de fagprofessionelle i samarbejde med psykologerne og de andre faggrupper i PPR”, siger hun.

Der er ansøgningsfrist til PPR-linjen den 1. marts.

Læs et interview med en studerende

I næste nummer af Folkeskolens magasin, som udkommer den 20. februar, kan du læse om Lukas Dalager Spangsberg, som fortæller, hvorfor han som nyuddannet lærer har valgt at tage en kandidatuddannelse med specialisering i PPR på DPU i Aarhus.