»Vi anmelder altid vold. Det er en beslutning, vi har taget, og noget, vi måske gør tre til fem gange om året«.

Skolen på Grundtvigsvej har en stor beredskabsplan fra Frederiksberg Kommune om, hvordan man evakuerer ved brand, eventuelt skoleskyderi eller andre voldsomme begivenheder. Og så har skolen selv udarbejdet en mindre plan med retningslinjer for anmeldelse af vold, mobning og chikane som arbejdsskade. Det fortæller skoleleder Lise Ammitzbøll la Cour.

»Det er den voldsramtes nærmeste leder, der anmelder sagen som en arbejdsskade. Det skal den pågældende lærer eller pædagog ikke selv tænke på«, siger skolelederen.

Når en lærer eller pædagog står i en konflikt med en voldsomt udadreagerende elev, er det vigtigt, at skolen har en plan, som alle kender til og følger. Det viser erfaringerne fra skoler, som jævnligt oplever vold mod lærere og grænseoverskridende sprog og trusler fra elever. Planen hjælper først og fremmest den lærer eller pædagog, som står i sådan en situation, fordi andre skal tage over, og både den voksne og eleven skal have hjælp. Samtidig sikrer man, at vold bliver anmeldt.

Inklusionen har gjort det farligt at arbejde i folkeskolen 

Enige om definitionerne

Fælles retningslinjer er også vigtigt, når elever har et voldsomt sprogbrug, ligesom lærere og pædagoger på en skole skal være enige om definitionen på vold og trusler. Den bedømmelse må ikke være op til den enkelte lærer.

På Toften, der er specialskoletilbud knyttet til Toftegårdsskolen i Jerslev i Nordjylland, har personalet arbejdet med definitioner på vold, trusler og uacceptabelt sprogbrug. Personalets grænser er forskellige, men de har talt sig frem til en fælles forståelse af, hvor den generelle grænse går.

For speciallærer Rikke Nyholm Sørensen har det betydet meget, at personalet nu er enige om definitionerne. Toften fik i 2015 et påbud fra Arbejdstilsynet. Her stod, at personalet skulle blive bedre til at forebygge og håndtere risikoen for fysisk og psykisk vold. I den anledning fik de ansatte på Toften et kursus i fastholdelse, de talte om at registrere hændelser i hverdagen, og frem for alt fik de diskuteret sig frem til fælles retningslinjer for, hvad de vil acceptere fra eleverne.

»Det blev meget mere omfattende, end vi havde regnet med. Vores gråzone var blevet for stor. Det var blevet okay at blive kaldt alt muligt nedsættende både her i Toften og i den almene del af skolen«, fortæller Rikke Nyholm Sørensen.

»Vi 'overlevede' i det dagligt, men da vi havde diskuteret det, besluttede vi, at vi ville stå fast og stå sammen. Vi havde accepteret slag fra de yngste elever, men vi fik talt os enige om, at vold og voldsomt ordvalg ikke er acceptabelt, hverken når man går i børnehaveklassen eller i 9. klasse«.

Rikke Nyholm Sørensen forklarer, at personalet også kommer hinanden til hjælp. Hvis en elev er voldsomt udadreagerende, tilkalder man kollegerne, så der hurtigt står en række voksne i lokalet: »De siger ikke noget, men de står klar. Det er signalværdien, der har ændret sig, og det virker meget dæmpende på vores børn. Vi har nok tidligere accepteret for meget«.

Toftens fastholdelsesrate er faldet markant efter de nye retningslinjer, og lærere og pædagoger anmelder også flere episoder som arbejdsskader, nu hvor der er en politik.

Pris for speciallærers kamp mod vold og trusler i skolen 

Vold er ikke tilladt

I retningslinjerne for Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg står: »Vold er ikke tilladt. Gælder alle på skolen. Vold defineres som fysisk vold, psykisk vold og trusler om vold«. Der står videre, at vold mellem barn og voksen beskrives og defineres af den voksne, og at nærmeste kollega bliver kontaktet, når der er en voldsom episode. Samtidig overtager skolens ledelse sagen, og arbejdsmiljørepræsentanten bliver involveret.

»Der er ikke en grundig beskrivelse af, hvordan forskelligt skal tackles, for der er altid noget individuelt i alle sager. Men retningslinjerne sikrer, at alle ved, hvad der forventes af dem, og hvem der skal gøre hvad, når der opstår en situation med vold eller trusler«, fortæller Lise Ammitzbøll la Cour.

Retningslinjerne har for nylig været til revision på et medarbejdermøde, fordi det ikke er så lang tid siden, skolen havde en sag, hvor vold var involveret.

Også på Toftegårdsskolen bliver alle episoder med vold anmeldt. Der er et fast punkt på alle medarbejdermøder, hvor man taler om eventuelle voldsomme hændelser. Tillidsrepræsentant Gitte Ørum fortæller, at anmeldelse sker i et samarbejde mellem ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanten.

Mere fokus på vold giver mindre vold 

»Vi har gennem de seneste år mærket en stigning i voldsomme hændelser med udadreagerende børn og grimt sprog. Det er sket i takt med en større grad af inklusion. Det er jo en følge af en politisk målsætning om at ekskludere færre og inkludere flere elever i den almene skole«, siger Gitte Ørum og fortæller, at belastningen er størst i indskolingen.

»Vi har ikke været igennem samme proces som i specialafdelingen Toften, men indskolingsteamet har talt om problemet, og arbejdet i Toften har haft en afsmittende virkning på almendelen af skolen. Teamet tager fælles ansvar, støtter hinanden og aftaler tiltag over for eleverne«, siger Gitte Ørum.

På Toften er der som regel to voksne i undervisningen af en klasse med syv elever. Afdelingen har nogle mindre rum knyttet til klasselokalet, og det har gjort det lettere at trække ind i et andet lokale med eleven i en akut situation. De syv elever i en klasse er nogenlunde lige gamle, men har forskellige diagnoser, så der er ofte behov for at kunne dele klassen op.

»Hvert år er der elever i indskolingen på Toftegårdsskolen, som egentlig burde være startet i Toften i stedet, og vi får en del elever ind i udskolingsklasser i Toften, som også burde være kommet her tidligere. Nu slås de måske med skolevægring oven i deres andre problemer«, siger Rikke Nyholm Sørensen.