Lærer: "Inklusion kræver resurser, vi ikke har"
Pernille Henriques har en del elever, som hun mener ville have det bedre i andre tilbud.
HVAD HAR DU OPLEVET?
Er du selv som lærer eller kender du elever, som er kommet iklemme? Hjælp Folkeskolen med at kaste lys over inklusion - del dinpersonlige oplevelse eller send os et tippå inklusion@folkeskolen.dk eller klik her
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hun hører ind imellem om voldelige episoder fra sine kolleger. Især er det de yngste elever, der er frustrerede og bliver voldsomme, råber højt og taler grimt.
Pernille Henriques er lærer på Kirsebærhaven Skole i Københavns Kommune, hvor hun har arbejdet et par år. Blandt andet har hun fire AKT-timer om ugen. Det samme har en kollega og så har skolen en fuldtids inklusionspædagog. Men det er ikke nok, mener hun.
"Som lærer har man ikke tid til forberedelse, sådan at man rent faktisk kan inkludere alle elever i en klasse. Jeg har en del elever, som jeg mener ville have det bedre i et andet tilbud. Jeg vil gerne have dem i klassen, men det kræver nogle ekstra resurser. For eksempel mere forberedelse så jeg kunne skabe en tydeligere struktur, der ville hjælpe nogle af eleverne og så jeg havde tid til at forberede noget særligt til dem. En ekstra støtte i timerne ville betyde meget", mener Pernille Henriques.
Vold er en del af Sørens dag i skolen
De timer, hun har til AKT, bliver ofte brugt til at tale om klasseledelse med kollegerne. Hun efterlyser flere specialtilbud, så det ikke var så svært for elever at komme i nogle tilbud, der var bedre for dem.
"Det er hårdt at se på de elever, der kunne have det bedre i et andet tilbud. Der er også lang kø hos psykologen, så det er svært at få nogle elever udredt, fordi der er for få andre tilbud".
Pernille Henriques fortæller, at lærerne taler sammen om problemerne indbyrdes og får støtte af hinanden og af ledelsen.
"Men alligevel er det lidt tabu, fordi lærere gerne vil kunne klare det hele. Det bliver let et personligt nederlag, hvis man har et barn i klassen, som ikke har det helt godt".
Hun oplever nogle nyuddannede, der bliver chokerede over, hvor hårdt det er, når man ikke synes, at man lykkes helt som lærer, og ind imellem er der syge kolleger, fordi jobbet er hårdt og stressende, når man føler sig utilstrækkelig.
"Vi har mange opgaver som lærere. Nogle forældre mener, at vi skal stå for opdragelsen. Det mener jeg ikke. Vores skole-hjem samarbejde er udmærket, men der er forældre, der ind imellem skriver hårdt på Intra, og der er også forældre, der beder os om hjælp, og vi har ikke resurserne til at hjælpe dem", siger Pernille Henriques.
