Ytringsfrihed 

Jakob Næsager

Skoleborgmester efter kritik af forvaltningen: Ytringsfrihed skal suppleres med en ytringspligt

Skoleforvaltningen i København bliver kritiseret for at have indskrænket ytringsfriheden i en konkret sag om lærer Rikke Johansen.

I et indlæg i Berlingske skriver børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, at han ikke vil acceptere nogen form for indskrænkelse af ytringsfriheden.

”Vi skal kunne tale åbent om alle udfordringer og problemer i den københavnske folkeskole”, skriver borgmesteren.

I indlægget kalder han ytringsfrihed for en af sine ”vigtigste fokuspunkter”.

”Jeg mener, at ytringsfrihed skal suppleres med en ytringspligt”, skriver Jakob Næsager og tilføjer, at han har bedt om, ”at der kommer en temadrøftelse i Hovedsamarbejdsudvalget netop om offentligt ansattes ytringsfrihed”.

b.dk: Borgmester svarer på anklager om Orbánske metoder: »Jeg mener, at ytringsfrihed skal suppleres med en ytringspligt«