Mens kun 14 procent af lærerkredsene i en ny undersøgelse foretaget af DLF er tilfredse med deres kommuners inklusionsindsats, er Herning er en af de få kommuner, der får ros med på vejen fra den lokale lærerforening.

Lærere dumper kommunernes inklusionsindsats

I 2008 lancerede kommunen en ide til ordningen 'Knæk Kurven,' som skulle fokusere specifikt på inklusion i indskolingen. Ordningen får derfor ikke indflydelse på de elever, som allerede er i specialtilbud. Fokus er i stedet på forebyggelse i 0.-3. klasse. Danmarks Lærerforening har netop offentliggjort en undersøgelse, hvor lærerne i Herning for første gang evaluerer Knæk Kurven. Ifølge undersøgelsen vurderer 35 procent af de lærere, som underviser i 0.-3. klasse, at Knæk Kurven har betydet, at flere elever kan inkluderes i den almindelige undervisning. En fjerdedel er uenig, mens 41 procent endnu er usikre på Knæk Kurvens effekt.

Stor usikkerhed skyldes få erfaringer Formanden for Herningegnens Lærerforening, Helen Sørensen, er dog ikke overrasket over andelen af lærerne, som ikke er sikre på ordningen endnu. "Man skal huske, at det er stadig er tidligt at vurdere udbyttet af ordningen. De første elever, som er berørt af ordningen, går kun i 2. klasse i dag," siger hun.

Helen Sørensen vurderer desuden, at eksterne faktorer som for eksempel skolesammenlægninger kan være medvirkende til at gøre lærerne mere usikre på ordningen. Hun hæfter sig ved, at lærerne i indskolingen, som er de eneste lærere, der indtil nu har mærket effekten af Knæk Kurven, er mere positive end de lærere, som udelukkende underviser de større elever.

Herning investerer i besparelser

Kommunen fortjener ros - og løftet pegefinger Mens frygten i flere lærerkredse er, at inklusion bliver en spareøvelse, er Helen Sørensen glad for Herning Kommunes initiativ, hvor der er blevet sat 14 millioner af til ordningen. Hun ærgrer sig dog over, at kommunen samtidig har foretaget millionbesparelser andre steder på skolebudgettet, da det kan få indflydelse på lærernes muligheder for at inkludere optimalt.

"Jeg mener, Herning Kommune fortjener ros, for de har lavet en plan og involveret alle parter og investeret nogle penge. Knæk Kurven er et rigtig godt tiltag, men det bliver nok præget af den generelle økonomiske situation på skoleområdet. Og det synes jeg faktisk bliver illustreret meget godt i undersøgelsen," siger hun.

Lærerformanden giver stor anerkendelse til kommunen for at have taget lærerne med på råd i forhold til udviklingen af ordningen, men hun advarer samtidig mod at tro, at hele kommunens inklusion er sikret med et enkelt tiltag. "Det her er en stor opgave. Kommunen må ikke tro, at de kan løse den opgave ved én gang at investere 14 millioner," siger hun.

Inklusion kræver optimalt tilbud til alle Helen Sørensen påpeger, at inklusion i folkeskolen er en enorm kompleks situation,  som kræver både uddannelsesmæssige og økonomiske resurser at løse. "På den ene side forventer politikere i folketing og kommuner, at lærerne skaber højere faglighed, så eleverne bliver dygtigere, når de forlader folkeskolen. Samtidig skal lærerne forholde sig til forældrenes frygt for, at inklusionsindsatsen vil betyde mindre læreropmærksomhed til lige præcis deres barn," siger hun. Hun fastholder, at samtlige elever skal have et optimalt undervisningstilbud. "Det skal den elev, som skal inkluderes, men det skal de andre elever også. Det er ikke nok bare at 'rumme' elever. Ambitionen er, at der bliver inkluderet hele vejen rundt så samtlige elever får det optimale ud af det både fagligt og socialt," siger Helen Sørensen.

Minister nysgerrig på Herning-model