Hvordan sparer man bedst på udgifterne til specialundervisning? Man bruger flere penge på normalskolen, foretager en økonomisk decentralisering og kvalitetssikrer, synes svaret at være fra Herning Kommune.

Mens andre kommuner sparer, investerer Herning Kommune i forebyggelse. For at nedbringe udgifterne til specialundervisning har man igangsat projektet Knæk Kurven. I stedet for at spare otte millioner kroner på specialundervisningen, som det ellers var planlagt, investeres 14 millioner kroner i perioden 2009-2011.

»Det handler om, hvad man tror på. Vi tror ikke på, at problemerne forsvinder, hvis man nedlægger nogle specialklasser. Det ændrer ikke på børnenes behov. Hvis kurven skal knækkes, og det her skal lykkes, så er vi nødt til at have en bredere strategi, hvor vi investerer i stedet for at skære ned«, siger Preben Siggaard, chef for Børne- og Familieafdelingen i Herning Kommune.

Investeringen skal bruges på flere timer og midler til holddeling i indskolingen, kompetenceudvikling af 33 lærere inden for det specialpædagogiske område og forøgelse af antallet af elever med særligt behov, der klarer sig i en normalklasse med støtte.

Ekstra penge til hver skole

Ud over de ekstra millioner fra kommunekassen påtænker Herning at foretage en økonomisk decentralisering. Hvor man før styrede alle resurser til specialundervisning fra centralt hold, så får hver enkelt skole nu en ekstra pose penge, som de selv kan bestemme over. Planen er, at skolerne via flere resurser får en større handlefrihed, og færre elever derfor udskilles fra normalklassen.

»Vi vil gerne give et råderum ude på skolerne, så flest mulige børn bliver inkluderet i lokalområdet. Vi skal have knækket kurven. Derfor kommer vi ekstra resurser i normalområdet, som er trukket ud af almenområdet«, siger Britta Andersen, pædagogisk leder i skoleforvaltningen og ansvarlig for at koordinere implementeringen af Knæk Kurven-tiltagene.

Hun forklarer, at man i forbindelse med investeringen har kigget på, hvad der kendetegner undervisningen i specialklasserne.

»Det er blandt andet differentieret undervisning foretaget af lærere med specielle kompetencer. Det vil vi tilføre almenundervisningen. Specialundervisningen er også kendetegnet ved, at man holddeler mere, så det har vi også tilført almenundervisningen«, siger Britta Andersen.

Derudover uddanner kommunen medarbejdere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), så de kan arbejde mere konsultativt. Endelig investerer kommunen i Pals (positiv adfærd i læring og samspil) og LP (læringsmiljø og pædagogisk analyse).

»Det har været meget vigtigt for os, at der sker en kompetenceudvikling og en ændring af læringsmiljøet. Det gælder om, at personalet har de rette kompetencer. Vi satser meget på, at der er en god ballast af resurselærere på skolerne. Vi har i kompetenceudviklingen satset meget på AKT-funktionen (adfærd, kontakt, trivsel)«, siger Britta Andersen.

Intet øget pres

Ideen med den påtænkte økonomiske decentralisering er, at skolerne tildeles øgede resurser, mens den centrale pulje reduceres tilsvarende. Til gengæld skal skolerne betale, hver gang en elev sendes til et specialtilbud uden for skolen. På den måde skal man motiveres til at inkludere flere specialelever i normalklassen, hvor udgifterne er væsentlig lavere.

»Skolerne får penge, så de har mulighed for at beholde specialeleverne. Vi har tiltro til, at skolelederne gør deres arbejde ordentligt. Vi tror ikke, at de begynder at spekulere i penge frem for elever«, siger Preben Siggaard.

Skoleleder på Engbjergskolen i Herning, Elise Cramon, mener heller ikke, at der er et øget pres på skolen for at beholde specialeleverne i normalklassen, selvom de skal betale for at sende en elev til specialtilbud uden for skolen.

»Jeg tror på, at den økonomiske omfordeling er forebyggende, så vi kan sende færre elever til specialklasse senere. Jeg ser muligheder i det«, siger Elise Cramon.

For elevernes og økonomiens skyld

Økonomien er kun den ene del af den økonomiske decentralisering. Den anden handler om indhold. Britta Andersen forklarer, at flere undersøgelser viser, at elever i normalklasse klarer sig bedre.

»Alt tyder på, at man lærer mest i heterogene grupper. Vi vil gerne kunne rumme alle i skolen. Inklusionen skal være dér, hvor den giver mening, og den enkelte kan vokse. Men vi slipper ikke helt af med specialklasser«, siger Britta Andersen.

Det er planen, at investeringen har tjent sig selv ind efter tre år, idet det er markant billigere, at eleverne går i normalklasse frem for specialklasse. Herefter skal de 14 millioner kroner, skoleforvaltningen har fået tilført til specialundervisningsområdet, betales tilbage til kommunen. Hele projektet skulle gerne begynde at give overskud i 2013, hvor kommunen sparer fem millioner årligt. Det betyder, at efter 2015 har skoleafdelingen betalt de investerede penge tilbage til kommunekassen, hvorefter hver en krone sparet er en krone tjent.

»Mens vi bygger op, har specialundervisningsområdet fået flere penge i budgettet. Når pengene er betalt tilbage, vil der være færre penge på specialområdet. Men vi tror på, at når man sætter ind tidligt, så er det muligt at gøre det billigere og ordentligt. Vi er overbeviste om, at vi kommer til at levere varen«, siger Preben Siggaard.

KL, der sammen med regeringen i juni indgik en kommuneaftale, som blandt andet indbefatter, at færre elever skal udskilles til specialundervisning, synes godt om Herning Kommunes investering.

»Det er rigtig godt, at kommunerne går i gang med at investere og lægge om til at kunne inkludere flere elever, end de har gjort tidligere. Det handler jo om at gøre det bedre og billigere og give eleverne den støtte, de skal have i normalområdet«, siger Jane Findahl, formand for Børne- og Kulturudvalget i KL.

Den økonomiske omfordeling i Knæk Kurven er ikke vedtaget endnu.

Herning Kommune iværksatte i 2007 et analysearbejde, der skulle komme med forslag til, hvordan de stigende udgifter til specialundervisning kunne brydes, uden at kvaliteten faldt. Det har resulteret i en række initiativer:

1 - Oprettelse af yderligere differentierede tilbud

2 - Omfordeling af resurser

3 - Der afsættes midler til øget holddeling

4 - Der afsættes midler til øget kompetenceudvikling (AKT)

5 - Der igangsættes udviklingsprojekter i form af Pals- og LP-metoderne på flest mulige skoler

6 - PPR's udvikling mod at arbejde konsultativt og forebyggende styrkes.

Knæk Kurven dækker både over antallet af elever, der har behov for ekstra hjælp, og over de økonomiske udgifter.