Selv ikke en minister kan undgå at få genstridigt klæbende malertape under sine høje hæle. Det måtte Børne- og undervisningsminister Christine Antorini sande, da hun mandag tog turen fra Christiansborg til Tjørring Ny Skole. Til gengæld kunne hun glæde sig over, at satsningen på en tidlig indsats i forhold til specialundervisning er begyndt at betale sig for Herning Kommune. Foreløbig har kommunen investeret 14 millioner kroner, og både i 2010 og 2011 tilbageførte specialundervisningen 8,5 millioner kroner til normalområdet i besparelser.

"Herning er blevet et begreb inden for inklusion. Alle går og snakker om Herning-modellen, også på Christiansborg. Det er blandt andet derfor, jeg er på besøg her i dag", sagde Christine Antorini efter en rundvisning i de knap færdigbyggede lokaler på Tjørring Ny Skole.

Frit valg Det er den såkaldte Herning-model, eller som kommunen selv siger, Knæk Kurven, som skolerne arbejder med i et forsøg på at inkludere flere elever. Næste skridt på vejen er, når Tjørring Ny Skole med 350 elever ringer ind til sin første lektion efter sommerferien. De involverede skoler må selv bestemme, om de vil arbejde med skolesystemerne PALS eller LP.

Et andet helt grundlæggende mål for kommunen er blandt andet at nå et stadig større samarbejde mellem daginstitutioner og skoler om en holdbar inklusion. Det er en historie, der er nået helt til Folketinget.

"Det, vi hører fra Herning, er, at man her har lagt en fælles strategi for at investere på en måde, så både dagtilbud og skoler kan løfte. Man har altså klædt både lærere og pædagoger på til at kunne give den ekstra støtte, nogle børn skal have, men som en del af den almindelige undervisning i de fælles forløb, der er", fortalte Christine Antorini.

Noget for de små Det blev bekræftet af chef for Børn og Læring i Herning Kommune Sven Nørgaard, da han fremlagde kommunens fremtidige vision.

"Vi er færdige med at skyde fase 1 i gang. Men børn bliver ikke født som 6-årige. Derfor går vi i gang med fase 2, som tager fat på daginstitutionerne. Fase 3 kunne så være rettet mod de yngste", sagde Sven Nørgaard.

Vejen mod sorte tal Det er ikke kun underviserne på de skoler, der lige nu er med i projektet, som ifølge lærer Line Slot Kristensen er glade. Inklusionsindsatsen og kommunens investering kan efterhånden også aflæses på kommunens bundlinje. Hernings arbejde med udfordringen gør ifølge Sven Nørgaard den vidtgående specialundervisning i stand til at betale penge tilbage til den almene undervisning.

"Vi investerede 14 millioner kroner i bedre inklusionsarbejde i normalområdet fra 2009. Dem fordelte vi på ni punkter som for eksempel at kunne implementere PALS og LP. Ud af den pulje investerede vi 8,5 millioner kroner i lærerstillinger til øget holddannelse i de små klasser. De 8,5 millioner svarer til den besparelse, vi har haft på specialområdet i årene siden", forklarede Sven Nørgaard.

Work in progress Selvom Tjørring Ny Skole i sagens natur er ny, så er det ikke nyt, at Herning Kommune har fokuseret og satset på en gennemført inklusionsindsats de seneste år. Ligesom skolen er det dog heller ikke et projekt, der er bragt til ende.

Herning investerer i besparelser

"Lige nu er det ikke alle skoler i kommunen, der er med i projektet. Det er ikke primært et økonomisk spørgsmål. Det drejer sig også om at gøre tingene ordentligt. Implementeringen er udgangspunktet for, om det her lykkes, og vores mål er, at alle skoler skal være med på længere sigt", sagde chef for Børn og Forebyggelse Preben Siggaard.