Løgumkloster Friskole er i økonomisk klemme, fordi den ikke kan få dækket de udgifter, der følger med at undervise fem elever, som er bevilget støttetimer. Skolen får gange vist tilskud fra en central pulje til dækning af blandt andet ekstra lærertimer, men pengene rækker ikke ret langt.

"Vi søgte om i 718.680 kroner til fire af vores elever, men fik kun bevilget 287.482 kroner. Vi mangler altså 431,198 kroner", fortæller viceleder Annette Sommer.

Antorini: Friskolerne må være blevet bedre til inklusion

Skolen fremlagde regnestykket under et foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg i sidste uge. Når den femte elev - en dyslektiker - ikke er med i regnestykket, skyldes det, at han går ud af skolen til sommer.

Økonomisk kan det ikke hænge sammen

Løgumkloster Friskole har forsøgt at gøre opmærksom på problemet i halvandet år og har blandt andet haft friskoleordfører Anni Matthiesen på besøg. Hun har stillet undervisningsministeren en række spørgsmål om, hvordan friskoler får finansieret støtten til elever med særlige behov, og det var artiklen "Antorini: Kommuner behøver ikke yde tilskud til friskolers specialundervisning", på folkeskolen.dk, der fik friskolen til at bede om et foretræde.

Antorini: Kommuner behøver ikke yde tilskud til friskolers specialundervisning

"Det er vores erfaring, at en tolærerordning er den bedste måde at lave specialundervisning på. Så kan vi godt have to-tre elever i en klasse, selv om de stikker ud fra de andre. Men selv om vi søger penge til det reelle antal støttetimer, får vi måske kun til 20 procent af timerne, så økonomisk kan det slet ikke hænge sammen", siger Annette Sommer.

Slet ikke råd til en til en-undervisning

Endnu værre ser det ud, når en elev har behov for en til en-undervisning.

"Vi har fået en lillebror ind, som er meget udadreagerende. Han forulemper de andre elever så meget, at vi er nødt til at have en støtteperson på ham hele tiden. Samtidig er en pige i klassen tidlig skadet, og hun får slet ikke den opmærksomhed, hun burde have, fordi den udadreagerende dreng trækker så meget. Han har behov for støtte i 20 timer og hun i 16, men vi har ikke penge til alle de timer", siger Annette Sommer.

Økonomi kan få friskoler til at sige nej til elever med særlige behov

Også storebroren til den udadreagerende dreng har været en udfordring, men der er kommet mere ro over ham.

To elever med PPR-beskrivelser har fået nej

Skolen strækker sig langt for at give eleverne den støtte, de har behov for, og betaler derfor af egen lomme. Men det bliver ikke ved med at gå.

"Vi gør det, fordi vi gerne vil tage et socialt ansvar og også vil afspejle lokalsamfundet. Vi vil nødig skulle sige farvel til elever på grund af et økonomisk pres, men vi budgetterer med underskud både i år og næste år, så vi kan ikke blive ved med at insistere på, at vi vil løfte opgaven", siger Annette Sommer.

Antorini lover at se på finansieringen af friskolers specialundervisning

Hvis der ikke viser sig en løsning, kan skolen blive nødt til at give familien til den udadreagerende dreng besked om, at den ikke har råd til at løse opgaven på en ordentlig måde.

"Det vil være en trist måde at skulle sige farvel til familien på efter seks års samarbejde. Familiens netværk smuldrer, hvis vi overlader ansvaret til andre", siger Annette Sommer.

I forvejen har friskolen i løbet af de seneste måneder sagt nej til to elever, som havde beskrivelser fra PPR med i skoletasken.

"Friskolerne får flere og flere af den slags henvendelser, fordi kommunerne skærer i deres specialundervisning, og skolerne bliver større og større. I Tønder er otte skoler blevet nedlagt, så der er kun fem store centralskoler tilbage, men mange forældre foretrækker at få deres børn ind på en overskuelig friskole med små klasser", siger Annette Sommer.

Friskolen foreslår at skille udregninger ad

I dag får friskolerne et driftstilskud på 71 procent af, hvad elever i folkeskolen koster i gennemsnit. Ud af tilskuddet afsættes den centrale pulje til specialundervisning. På foretrædenet i Folketinget foreslog Løgumkloster Friskole, at man skiller udregningerne ad, så friskolerne fortsat får 71 procent af folkeskolens udgifter til almindelige elever i almindeligt driftstilskud og 71 procent af folkeskolernes udgifter til elever med særlige behov til specialundervisning.

"Det vil være et skridt på vejen, selv om det ikke vil være en optimal løsning. Men det vil være mere rimeligt, for specialundervisning i folkeskolen koster også mere end normalundervisningen", siger Annette Sommer.

Folkeskoler og friskoler har et samlet ansvar

Kommunerne kan vælge at yde tilskud til friskoleelever med behov for specialundervisning, men de er ikke forpligtet til det. Det har fået Anni Matthiesen (V) til at foreslå, at kommunerne skal have pligt til at lade pengene følge barnet.

Det er Annette Sommer enig i. Alligevel er hun ikke sikker på, at det er vejen at gå.

"Kommunerne vil sandsynligvis opfatte det som styring fra centralmagten, men man kan måske henstille til, at de laver et samarbejdsudvalg for de lokale skoler på tværs af skoleform, hvor man ser på, hvad der er bedst for barnet, og hvordan man løser opgaven i fællesskab. Vi skal holde op med at tænke i folkeskoler versus friskoler, men i stedet betragte os som grundskoler, der har et samlet ansvar for eleverne. Friskoler kan nogle ting, og folkeskoler kan andre ting, så vi er nødt til at tale både og", siger Annette Sommer.

Tønder Kommune afviser pure at bidrage

Løgumkloster Friskole har appelleret til Tønder Kommune om at indgå i et samarbejde, men det er blevet pure afvist. Det viser en mailudveksling fra oktober mellem Annette Sommer og en skolekonsulent, som Annette Sommer fremlagde på under foretrædenet i Folketinget.

"De penge, der er afsat i vores system, er rettet mod løsning af opgaver, der falder inden for folkeskolelovgivningen, både i forhold til det almene og det specialiserede område. Vi har derfor ikke mulighed for at støtte specialpædagogiske indsatser inden for privat- og friskoleområdet", skriver skolekonsulenten.

Det får Annette Sommer til at spørge, hvad kommunen så gør, når den får ansvaret for en familie, fordi en friskole ikke længere kan magte opgaven. Hertil svarer skolekonsulenten:

"Alle elever i Tønder Kommune er til enhver tid velkomne til at indmelde sig i folkeskolen, og der vil blive etableret et målrettet tilbud, der matcher deres behov inden for systemets rammer".

Kommunens svar var givet på forhånd

Den sidste e-mail følger skolechef Per Hansen op med en mail, hvor han roser skolekonsulenten for hendes svar. Det var formentlig en fejl, at han også kom til at sende den til Annette Sommer.

"Jeg er med på, at jeg nok ikke lige skulle have haft den, men det fik jeg. Kommentaren fortæller rigtig meget om, hvordan 'udfaldet' af sådan en henvendelse er givet på forhånd", skriver vicelederen til børne- og undervisningsudvalget.

Til folkeskolen.dk siger hun:

"Tønder Kommune er meget stiv i sin dialog og tænker meget lidt fremad. Vi har desværre ikke forhåbninger om, at det bliver anderledes. Men hvis vores foretræde i Folketinget kan være med til at prikke hul på bylden, så vi får løst problemet, er det godt", siger Annette Sommer.

Børne- og undervisningsudvalget har bedt Christine Antorini om at kommentere henvendelsen fra Løgumkloster Friskole.

Via linket til højre for artiklen kan du se de papirer, friskolen fremlagde under foretrædenet, herunder mailudvekslingen med kommunen.

Tilføjet 15. december 2014 kl. 15.40:

Christine Antorini har nu kommenteret henvendelsen, og både når det angår beregningen af driftstilskuddet til de frie skoler og samarbejdet med kommunerne, henviser hun til sine tidligere svar til Anni Matthiesen. Hun gentager ligeledes, at hun i løbet af denne folketingssamling forventer at fremsætte lovforslag om tilskud til specialundervisning til de frie skoler.

Du kan læse Christine Antorinis svar via linket til højre for artiklen.