Vive har fundet opmærksomhedspunkter inden for seks kerneelementer i henholdsvis holdbaserede og klassebaserede mellemformer. Vi bringer her et uddrag af opmærksomhedspunkterne.
Holdbaserede mellemformer
Kerneelement 1: Et mindre antal elever i mellemformen end i almenklassen
Ikke bare antallet af elever, men i høj grad også sammensætningen af den konkrete elevgruppe i mellemformen er afgørende for elevernes udbytte. Her er både elevernes type af udfordringer, støttebehov og adfærd af betydning, men også tyngden i elevernes udfordringer og støttebehov er afgørende.
Den rette sammensætning drejer sig både om, hvorvidt eleverne kan profitere fra samme typer af pædagogiske og didaktiske tilgange, men i høj grad også om, hvilke elever der kan fungere sammen i mellemformen. Erfaringen er imidlertid, at det ikke uden videre kan sættes på simpel formel, for eksempel ud fra hvilke diagnoser eleverne har, eller hvilken elevgruppe der vil fungere sammen. Det er et spørgsmål om at se på de konkrete elever.
Kerneelement 2: Flere medarbejdere og de nødvendige specialpædagogiske kompetencer omkring eleverne
Specialpædagogiske kompetencer og antallet af medarbejdere i mellemformen er centralt, men som skole er man også nødt til at finde den rette balance mellem resurseforbruget på mellemformer og til indsatser i almenklasserne. Ellers kan forbruget til mellemformer presse muligheden for at arbejde med for eksempel to-voksenordninger og holddeling i almenklasserne. Det er også væsentligt at sørge for dækning af fagene i mellemformen, så der er en kompleks ledelsesmæssig afvejning af en række hensyn.
Kerneelement 3: Sammensætningen af timer for eleven kan fleksibelt tilpasses
Beslutningen om, hvor meget og hvornår den enkelte elev skal være i mellemformen, er ikke kun et spørgsmål om timetal, men angår også forhold som: Hvilke timer/fag og hvornår på dagen den enkelte elev kan være særligt udfordret og dermed have særligt behov for at være i mellemformen.
Kerneelement 4: Et roligere miljø og tættere støtte til den enkelte elev
En central faglig udfordring er at tilpasse læringsrummet til elever med særlige behov, som måske peger i flere forskellige retninger. Der kan for eksempel være tale om elever, som let bliver afledt og har et meget højt aktivitetsniveau, mens andre elever let bliver ængstelige og har et stort behov for et overskueligt, velstruktureret og forudsigeligt læringsrum. Det er vigtigt at beholde et fortløbende fokus på at tilpasse læringsrummet, så man sikrer deltagelse og udbytte for alle elever.
Kerneelement 5: Tæt samarbejde på tværs af mellemform og elevens almenklasse
Det er vigtigt organisatorisk at skabe rum og plads til samarbejdet mellem medarbejdere i almenklassen og i mellemformen i dagligdagen for at sikre, at almenklassen forsat er det sociale, faglige og pædagogiske fundament for eleverne. Man skal blandt andet undgå, at eleverne i mellemformen undervises i andet stof end almenklassen eller går glip af væsentlige temaer.
En udfordring er, at det kan være vanskeligt at organisere koordination gennem møder, da eleverne i mellemformen ofte kommer fra forskellige klasser, men det kan for eksempel håndteres gennem fælles opstartsmøder, ved at en nøgleperson i skolens resurseteam står for koordinationen eller gennem en beskrivelsen af indsats ved opstart af for eksempel et ti-ugers forløb.
En didaktisk udfordring er, at det kan være vanskeligt at organisere fælles faglige drøftelser i mellemformen, hvis der er væsentlig spredning på alder/klasser blandt eleverne og fagligt niveau og opgaver, som de arbejder med, når disse har afsæt i det faglige stof fra deres almenklasser. Det drejer sig ikke kun om at sikre samspil mellem det faglige indhold i almenklassen og i mellemformen, men også om at sikre, at eleverne bevarer en relation og et socialt tilhørsforhold til almenklassen og deres klassekammerater.
Kerneelement 6: Støttesystemer, tilgang og hjælpemidler kan tilpasses elevens individuelle behov
Nogle elever fungerer godt i det særlige miljø i mellemformen, men deres vanskeligheder vender tilbage, når de er i almenklassen, hvis miljøet her er uforandret. Ligesom det kan forekomme, at støttesystemer, som hjælper eleven i mellemformen, enten ikke tages med over i almenklassen eller opleves som vanskelige at overføre til en almen klassekontekst.
En særlig udfordring er derfor at sikre samspillet mellem didaktiske tilgange i mellemformen og i almenklassen, så den måde, eleverne deltager og lærer noget på i mellemformen, oversættes til den måde, de lærer på i almenklassen. Det kan gøre, at arbejds-/undervisningsformer i almenskolen udvikler sig over tid og eksempelvis bliver mere praksisfagligt orienterede, mere projektbaserede, med højere grad af fokus på gruppedannelser, resursefokuseret, i forhold til anderledes stilladsering af opgaver og med en højere grad af differentiering af opgaveindhold.
Klassebaserede mellemformer
Kerneelement 1: Organisatorisk tilpasning af rammer gennem flervoksenordning/holddeling og/eller reduceret klassestørrelse
Klassebaserede mellemformer kan understøtte, at elevers særlige undervisningsmæssige behov tilgodeses inden for rammerne af almenundervisningen. Samtidig kan organiseringerne hurtigt lægge beslag på mange timer.
Kerneelement 2: Flere medarbejdere og de nødvendige specialpædagogiske kompetencer omkring eleverne
Specialpædagogiske kompetencer og antallet af medarbejdere i mellemformen er centralt. Men som skole er man også nødt til at finde den rette balance mellem resurseforbruget på mellemformer og til indsatser i de øvrige almenklasser. Ellers kan forbruget til mellemformer presse muligheden for at arbejde med for eksempel to-voksenordninger og holddeling i almenklasserne.
Kerneelement 3: Sammensætningen af elevgruppen gør det muligt at opbygge et godt læringsmiljø både for elever med og uden særlige undervisningsmæssige behov
Flere og flere elever har mere sammensatte og komplekse udfordringer (for eksempel autisme tillige med ADHD eller sociale/familierelaterede socioemotionelle udfordringer). Man kan godt arbejde med en relativt bredt sammensat elevgruppe og stadig sikre et velfungerende læringsmiljø for alle. Men det øger vigtigheden af at få bemandet klassen og udvikle pædagogik og didaktik, så det rammer alle elever.
Kerneelement 4: Et roligere miljø og tættere støtte til den enkelte elev
En central faglig udfordring er at tilpasse læringsrummet til elever med særlige behov, som måske peger i flere forskellige retninger. Der kan for eksempel være tale om elever, som let bliver afledt og har hyperaktiv adfærd, mens andre let bliver ængstelige og har et stort behov for et overskueligt, velstruktureret og forudsigeligt læringsrum. Det er vigtigt at beholde et fortløbende fokus på at tilpasse læringsrummet, så man sikrer deltagelse og udbytte for alle elever i mellemformen.
Kerneelement 5: Et pædagogisk/didaktisk fokus på elever både med og uden særlige undervisningsmæssige behov
En velfungerende elevsammensætning er en forudsætning for at kunne arbejde med alle elevers behov. For eksempel kan elever med meget betydelige støttebehov udfordre, at man overhovedet kan arbejde med de almene elever eller de andre elever med særlige behov. Gennemgående oplever skolerne i evalueringen fra Vive, at eleverne med særlige behov har brug for, at der arbejdes med struktur, overblik og genkendelighed i forhold til skoledag, lektioner og opgaver, og at dette også kan være hjælpsomt for de almene elever. Samtidig understreger skolerne, at det er vigtigt at finde den rigtige balance mellem struktur og fleksibilitet i undervisningen, også for de almene elevers skyld.
Kerneelement 6: Støttesystemer, tilgang og hjælpemidler kan tilpasses elevens individuelle behov
Det er vigtigt, at lærere og pædagoger i mellemformen har de rette kompetencer til at imødekomme elevernes særlige behov og de forskellige typer af særlige behov eleverne imellem. Der kan derfor være behov for sparring, kompetenceudvikling eller samarbejde i en periode med medarbejdere med en højere grad af specialpædagogiske kompetencer.
