76 procent af penge, som bruges på folkeskolen, bruges på almenområdet. 24 procent bruges på specialområdet, og det tal er stigende.

Det lagde undervisningsminister Mattias Tesfaye vægt på sin samtale med formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen i de bløde stole på scenen på KL’s Børn & Unge Topmøde i Aalborg i dag. Og det er ikke godt nok, var de enige om.

”Vi lykkes med at inkludere færre børn i den almindelige folkeskoleklasse. Det er en af folkeskolens største udfordringer, og jeg vil meget gerne knække den kurve”, sagde Mattias Tesfaye.

”Jeg tror ikke på, at 100 procent af en generation kan inkluderes, men vi gør det ikke godt nok nu”, sagde han og understregede, at samarbejde mellem regering og kommuner og øvrige parter omkring skolen er forudsætning for, at det kan lykkes.

”Jeg tror på det. Også selv om en udskældt inklusionslov ikke er lykkedes med at gøre det på en nyttig måde. Vi havde en målsætning om, hvor mange der skulle inkluderes uden at have værktøjerne til det. Så er det dødsdømt”, sagde han med henvisning til beslutningen fra 2012 om, at 96 procent af elever skulle inkluderes i den almene undervisning.

Thomas Gyldal spurgte hurtigt, hvad der skal til for at lykkes med inklusionen. Ministeren pegede på flere ting.

Læreplaner

Sammen om skolen: Total fagfornyelse i folkeskolen sættes i gang

”Først og fremmest kunne jeg godt tænke mig en undervisning, som var lidt mindre røvkedelig og var i stand til at inspirere lidt flere børn, og derfor har vi også sat gang i en fornyelse af folkeskolens læreplaner”, sagde han og pegede derudover på, at det må være muligt at rumme børn, der har det svært ved at være en del af en klasse med 24 elever og en lærer.

”Der er mange eksempler på, hvordan man kan gøre det”, sagde han nævnte Nest-klasser og co-teaching som måder, det gøres på i dag. ”Vi er et sted, hvor den omlægning af folkeskolens undervisning godt kan foregå på en måde, hvor vi forsvarligt godt kan inkludere flere, end vi gør i dag”.

Minister: Det vigtigste på lang sigt er ikke økonomi

Thomas Gyldal Petersen spurgte straks ind til, om det kan gøres uden ekstra kroner til skolerne.

”Det vigtigste på lang sigt er ikke økonomi. Der er måske på kort sigt en udgift”, sagde Mattias Tesfaye og pegede på, at der eksempelvis godt på en skole kan være to helt almindelige 1.-klasser, men så også en tredje klasse på årgangen med færre elever og to lærere. ”Samlet set vil det for en kommune godt kunne balancere, hvis alternativet er, at de elever skal køres til en specialskole”.

”Vi ved godt, at det er langsigtet. Men der er masser, der er i gang med det allerede. Det kommer til at tage noget tid, før folkeskolen er omlagt, men vi er i gang. Vi vil gerne fra regeringens side understøtte det, som er i gang. Vi vil gerne give håndslag på at understøtte det, nogle kalder mellemformer”, sagde ministeren. 

Thomas Gyldal Petersen var glad for det håndslag og havde nok også forberedt sig på, at Tesfaye ikke kom med flere penge. Han spurgte dog, om kommunerne ikke kan få mere frihed til at bruge de penge, som allerede er afsat til folkeskolen – især den halve milliard, som er afsat til særlige indsatser til elever, som har brug for hjælp til dansk og matematik.

Det var Mattias Tesfaye ikke umiddelbart indstillet på:

”Den binding, vi ønsker, der skal komme på dansk og matematik, er til de ti procent, der klarer sig dårligst. Med henblik på, at de kan blive i folkeskolen”.

Ministeren pegede på, at i frihedsforsøgskommunerne har skolerne i højere grad afveget fra lokale regler end fra statslige.  

”Det må I tage til jer. Hvis vi træder et skridt tilbage, så bliver I jo også nødt til at træde et skridt tilbage”, sagde Mattias Tesfaye.

Og det var Thomas Gyldal Petersen parat til:

”Det er en vedtaget KL-position, at kommunerne også skal trække sig tilbage fra unødig styring”, sagde han.

Til sidst gav minister og KL’s udvalgsformand hinanden hånd på, at de vil arbejde sammen om, at flere elever skal blive i almenklasserne.

”Lad os give hånd på, at vi vil støtte den omlægning, som allerede er i gang i mange af landets 98 kommuner og sikre, at den investering, der sker ved, at man inkluderer specialpædagogik i almenområdet faktisk kan være med til at fastholde børnene på deres lokale skole, resurserne på almenområdet og dermed undgå den galopperende udgiftsstigning vi ser på specialområdet”, sagde Mattias Tesfaye.