Lone Karrebæks søn Mads vil helst gå i en normal klasse - men det kan han ikke uden støtte. Læs Mads' historie i fagbladet FolkeskolenFoto: Bo Tornvig
Kommunerne lader skolerne i stikken
I Vordingborg og en række andre kommuner har man valgt at lægge pengene og beslutningerne om specialundervisning ud på skolerne. Socialistisk Folkepartis uddannelsesordfører vil gerne ophøje Vordingborgmodellen til hele landet. Mens ministeriets ekspert i inklusion siger, at kommunerne løber fra deres ansvar.
»Jeg kan godt forstå, at man nogle gange er nødt til at gribe til radikale omstruktureringer. Men inklusion handler ikke bare om at flytte børnene fysisk. Det kræver, at man har udviklet en inkluderende læringskultur på skolerne og har forståelse for de udfordringer, som børnene står over for«, siger professor Susan Tetler.Foto: Bo Tornvig
specialeleverne er skævt fordelt
Vordingborg har ændret
tildelingsmodellen. Før fik skolerne penge, ud fra hvor mangeklasser de havde. Men på de små landskoler var nogle klasser megetsmå, så pengene blev skævt fordelt.
Nu følger pengene eleverne. Specialundervisningsbudgettet erspredt ud, så beløbet per elev er steget. Men pengene er stadigskævt fordelt, for de skoler, der har mange visiterede elever ogderfor bruger mange penge på specialtilbud, har dermed færre pengetil resten af elevflokken end de skoler, som har meget fåvisiterede elever.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hver skole får en pose penge, så skolelederen selv kan tage stilling til, hvor mange penge man for eksempel skal bruge på de nyinkluderede børn. I Vordingborg Kommune, hvor en tredjedel af skolebudgettet tidligere gik til specialundervisning, har man trukket næsten alle børn tilbage fra specialtilbud, smidt pengene i fællespuljen, og fremover følger der så det samme beløb med alle elever ud til deres skoler - uanset om de er visiteret til støtte eller ej.
»Det er det mest retfærdige, vi har kunnet finde på i øjeblikket, og jeg tror på, at det hænger sammen. Der har længe været en tendens til at ekskludere, fordi det var nemmere«, lyder forklaringen fra Vordingborgs borgmester, Henrik Holmer.
Men professor i specialpædagogik og leder af Ministeriet for Børn og Undervisnings resursecenter for inklusion, Susan Tetler, er ikke enig.
Annonce:
»Jeg synes, kommunerne løber fra deres ansvar. Det er ikke nok politisk at beslutte, at man vil skabe fuld inklusion, man skal også have en klar målsætning. Kommuner bør udarbejde en udviklingsplan og et inklusionsberedskab. Det er ansvarsforflygtigelse, når man lægger alle beslutningerne ud til skoleledere, som ikke har uddannelse og tilstrækkelig indsigt til at vurdere, hvilke behov konkrete børn har, eller hvilke kompetenceudviklingsbehov lærere har. Man lader jo skolerne i stikken«.
»Det er jo ikke sådan, at skolerne flyder i penge, så der kan let opstå interessekonflikter og dilemmaer for skolelederen. Når der er kamp om resurserne, er det oftest dem med de bedste argumenter, der vinder, og det er sjældent de børn, der har størst behov«.
Inklusion tager tid
I Vordingborg har man trukket 174 af skolens 214 specialbørn tilbage fra særlige tilbud, samtidig med at man har indført heldagsskole, linjer i udskolingen, ny skolestruktur med leder-, elev- og lærerrokeringer og holddeling. Alt sammen samtidig fra dette skoleårs start.
Da Socialistisk Folkepartis skoleordfører, Pernille Vigsø Bagge, i januar besøgte Vordingborg, roste hun politikerne for deres mod til at sætte hurtigt i gang uden en lang planlægningsfase.
»I Vordingborg har man gjort noget af det, vi i regeringen gerne vil lave. Her er en slags mikrokosmos, som vi gerne vil gøre gældende på landsplan. (…) Meget af det, vi vil på folkeskoleområdet, er allerede indført her, og det ser ud til at virke. Her taler man om inklusion, som vi på Christiansborg har ønsket, kommunerne ville gøre«, sagde hun til Sjællands Tidende.
En del lærere og forældre har våndet sig over den høje hastighed, men kommunens borgmester mener ikke, at det er gået for hurtigt.
»Med elever med særlige behov er det min opfattelse, at det ikke kan gå stærkt nok. Det er min oplevelse både som politiker og far, at det mest robuste i denne verden er vores børn, også elever med særlige behov«, siger Henrik Holmer.
Annonce:
Susan Tetler mener derimod, at den slags processer kræver tid. Både tid til at inddrage forældrene, så børnene, som kan have det vanskeligt med forandringer, når at vænne sig til tanken, og tid for skolerne til at forberede sig.
Skolerne i Vordingborg får næsten den samme mængde penge, som de fik før omstruktureringen, men de kan ikke gå over budgettet for specialundervisning, hvis der er børn, der har ekstra behov, som de kunne i den tidligere model. Samtidig skal de nu også finde penge til udskolingslinjer, holddannelse og længere skoledage.Den styringsmodel, som Vordingborg og et stigende antal kommuner benytter sig af, hedder »inklusionsfremmende processer« og stammer fra en rapport, som analysefirmaet Deloitte for et par år siden udarbejdede for KL, Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning.
