"Vi har fået fire korte kurser om inklusion, men intet om elever med diagnoser, mens eleverne slet ingen information har fået om, hvem inklusionseleverne er, eller hvordan man skal omgås dem på fredelig vis", fortæller Elisabeth Rift, der underviser på en folkeskole i Vordingborg.

"En dag sidder Morten i 7. klasse og skriver en artikel om danske børnehaver med billeder, faktaboks og så videre; han har skrevet godt en A4-side, en times arbejde, men glemt at gemme undervejs, da en af inklusionseleverne pludselig farer forbi og slukker hans computer. Mortens hoved falder ned på armene, han hulker lydløst, helt utrøstelig", beskriver Elisabeth Rift i sin kronik og fortæller om to gange, hvor elever har fundet afføring i henholdsvis et toiletskab revet ned fra væggen og i en håndvask.

Kronik: Hovedløs inklusion

"Hvis eleverne skal inkludere børn med diagnoser i klassen, skal vi have fuld gennemsigtighed, det vil sige, at inklusionseleverne skal stå frem. Forældrene skal involveres i skolen og hjælpe deres børn med at forklare diagnosen og den specielle situation, de befinder sig i; og det kræver planlægning, forberedelse, som vi ikke har overskud til, og det kræver ekstra arbejdstimer, som vi ikke har", mener læreren.

Skolechef: Svær overgang for nogle

Størsteparten af de 174 elever, der før gik i 23 små specialklasser, klarer sig rigtigt godt sammen med deres nye kammerater, fastslår skolechef i Vordingborg Per Larsen og understreger, at de 76 tilknyttede lærere og pædagoger er fulgt med ud i folkeskolen.

"Men for nogle af disse elever har overgangen været svær, og de pædagogiske tiltag har skullet tilpasses flere gange, og det vil også ske fremover. Jeg anerkender fuldt ud, at der er problemer, som ikke er løst endnu, og at en del lærere og pædagoger synes, at det er svært at tilpasse undervisnings- og læringsmiljøer til de nye opgaver. Utryghed og bekymringer hos nogle lærere, børn og forældre er en naturlig ting her i starten", mener han og mener, at der tilstrækkelige resurser i systemet til at løse opgaven.

Det oplever Elisabeth Rift ikke: "For eksempel delte vi os for nylig op, således at én tog et kursus i it-rygsæk, og jeg tog et kursus i hørehæmmede børn - begge kurser foregik i vores fritid og kostede skolen penge - hvorefter vi underviste hinanden. Alligevel modtog jeg en mail fra ledelsen, før jeg tog på kursus, hvor man bad mig om at køre sammen med andre lærere for at spare kørselspenge (30 kilometer) - vi kunne da sagtens have cyklet! Kommunen sparer på alle poster, ofte kortsigtede besparelser, som vender tilbage som boomeranger og rammer os i nakken".

Læs Elisabeth Rifts kronik og stort tema om inklusion i fagbladet Folkeskolen denne uge.