“Jeg nægter at have dårlig samvittighed over at sige til forældre, at jeg ikke har resurser til at blive ved med at forsøge at få deres barn til at dukke op i skolen, når jeg har forsøgt på alle mulige måder i et halvt år”.

Sådan siger en anonym skoleleder fra en fynsk kommune, for ifølge loven er det skolelederens ansvar at arrangere sygeundervisning, hvis eleverne har længerevarende, ufrivilligt skolefravær på grund af sygdom eller psykisk mistrivsel.

Alligevel giver fire ud af ti skoler ikke sygeundervisning til alle elever med skolevægring.

Det skyldes, at arbejdet med at få elever tilbage i klasselokalet er en kostbar affære, forklarer skolelederen.

På hans skole går der cirka 600 elever. En håndfuld af dem hører under kategorien skolevægring, og indsatsen for at hjælpe dem koster skolen omkring 100.000 kroner om måneden, vurderer han.

“Lige nu betaler vi 3.000 kroner om måneden for onlineundervisning til en dreng, og det er faktisk dét, der har virket bedst. Jeg ved ikke, om det er mange penge for en enkelt elev, men det er jo ingenting i forhold til, hvad det koster i lærerlønninger, når eleven skal have eneundervisning derhjemme”, siger skolelederen.

Skolerne må selv betale

Udgifterne til sygeundervisning er en væsentlig årsag til, at de skolevægringsramte elever ikke modtager sygeundervisning.

I en rundspørge, som fagbladet Folkeskolen har foretaget blandt landets folkeskoler, svarer 46 procent, at økonomi i en eller anden grad er en medvirkende årsag til, at elever ikke er blevet tilbudt sygeundervisning, selv om de efter skolens vurdering kunne have gavn af det.

“Det koster mange penge. Og selv om det måske lyder kynisk, så er skolen jo en forretning, der skal løbe rundt. Så på et eller andet tidspunkt må man sige stop, fordi det simpelthen er for dyrt at forsøge at få et barn, der ikke vil i skole, til at møde op”, siger skolelederen.

Hans skole ligger i en kommune, hvor skolerne selv skal betale for sygeundervisning i hjemmet. Dermed deler han skæbne med skolerne i 71 af landets kommuner, viser Folkeskolens kortlægning over finansieringen af sygeundervisning i alle landets kommuner.

Kortlægningen viser, at imens størstedelen af landets skoler står alene med det økonomiske ansvar for elevers sygeundervisning i hjemmet, bliver udgiften betalt af kommunerne 19 steder i landet. I otte kommuner har man en delvis central finansiering.

Skoleledere: Skolevægring bør være en kommunal opgave

Egentlig bør det slet ikke være skolernes ansvar at få denne gruppe af børn tilbage i skole, mener skolelederne.

I rundspørgen erklærer 85 procent af skolerne sig helt enige eller overvejende enige i et tidligere udsagn fra skolelederformand Claus Hjortdal om, at opgaven må ligge et andet sted, fordi skolerne hverken har pengene eller resurserne. Kun otte procent er uenige.

Én af disse er en skoleleder fra Fyn.

“Jeg er ikke så optaget af, hvor puljerne er placeret, for jeg mener, at skolerne er en vigtig trædesten i forhold til at løse denne her opgave. Skolerne må tage det ansvar på sig, men vi kan ikke gøre det alene”, siger han.

Når det kommer til sygeundervisning i hjemmet, udfordres skolerne af, at der ofte er mere brug for en specialpædagogisk indsats end for undervisning. Og de kompetencer kan være svære at skaffe, fortæller en jysk skoleleder:

“I den situation er der jo brug for en lærer, der både har de specialpædagogiske kompetencer, og som kan undervise i for eksempel engelsk. Og det er begrænset, hvor mange vi har af dem”.

I hans kommune betaler skolerne selv for sygeundervisning, mens kommunens familieafdeling har folk ansat, der tager hjem til familierne og hjælper med at få styr på hverdagen og barnets trivsel.

“Det er en kæmpe hjælp til os som skole. De har alle mulige eksperter, der kan klare al den slags. Og så kan vi koncentrere os om at levere undervisning”, siger han.

Skolelederen fra Fyn fortæller, at han er bekymret for fremtiden. Han frygter lige nu, at de kommunale budgetter vil blive slanket så meget de kommende år, at han bliver nødt til at nedprioritere sygeundervisningen for alvor for at have lærere og pædagoger til nogle af skolens andre opgaver, for eksempel støttetimer.

“Jeg kan sagtens forestille mig, at det her bliver et af de ben, som vi kommer til at skære helt tæt ind til”, siger skolelederen.