Vi har en mistrivselskrise i det danske samfund. Og den bliver værre. Folkeskolen kunne spille en hovedrolle i at løse krisen, men lige nu er mange skoler fanget i en helt umulig situation.

Når et barn mistrives så meget, at det ikke kan komme i skole og deltage i den almindelige klasseundervisning, er skolelederne forpligtede til at tilbyde sygeundervisning. Det kan være hjemmeundervisning, mindre hold eller særlige tilbud. Det er et godt og vigtigt redskab, hvis vi skal komme mistrivselskrisen til livs.

Men skolerne kan ikke løfte opgaven. Det viser en ny rundspørge, som fagbladet Folkeskolen har gennemført blandt landets folkeskoler.

16 procent svarer, at der slet ikke foregår sygeundervisning på deres skole, selv om de har elever, som har behov for det. 41 procent svarer, at de ikke sygeunderviser alle elever med skolevægring, som har behov for det.

Problemet vokser. Næsten hver anden skole oplever, at antallet af elever med behov for sygeundervisning er steget de seneste fem år. Hos 39 procent er det uændret. Stort set ingen oplever, at problemet bliver mindre.

Rundspørge: Mange elever med skolevægring får ikke sygeundervisning, selvom de har krav på det

Det efterlader flere og flere børn fanget i et ingenmandsland, hvor de ikke får den hjælp, de har brug for. Det er ubærligt at tænke på. Ikke mindst for de lærere og skoleledere, som er bundet på hænder og fødder, fordi de ikke har resurserne til at hjælpe deres elever. Det er svært at forestille sig noget værre, når man har valgt sit job, netop fordi man elsker at gøre børn gladere og klogere.

I 71 af de 98 kommuner står skolen selv med hele regningen for sygeundervisning i hjemmet, viser Folkeskolens kortlægning. Der er ikke råd til at give børnene det, de har brug for, svarer lederne i rundspørgen. Og med spareplaner forude frygter flere skoleledere kun, at det bliver værre.

“Jeg kan sagtens forestille mig, at det her bliver et af de ben, som vi kommer til at skære helt tæt ind til”, siger en skoleleder fra Fyn.

Det er opskriften på en katastrofe. Først og fremmest for børnene, men også for folkeskolen og det danske samfund.

Hvis vi vil løse mistrivselskrisen, skal politikerne investere i folkeskolen i stedet for at skære ned.