Christian Christrup Kjeldsen fortæller, at det ikke er de fagligt svageste elever, der står for faldet i den nye Timss-undersøgelse. Faldet er jævnt fordelt over grupperne af elever og især overraskende i gruppen af de dygtigste elever.

"Timss-undersøgelsen viser også, at ambitionen om at gøre betydningen af elevernes sociale baggrund mindre i skolen ikke er lykkedes. Det har man talt om siden 1960'erne, fordi eleverne med den dårligste sociale baggrund kunne blive dygtigere og dermed få flere muligheder, hvis det kunne lykkes at løfte dem. Gruppen af de allerdygtigste elever er heller ikke vokset - tværtimod", siger Christian Christrup Kjeldsen.

Han understreger, at undersøgelsen ikke er en evaluering af  folkeskolereformen, men at de overordnede ambitioner med reformen ikke kan ses indfriet i Timss 2019. Og netop 4.-klasses-eleverne har udelukkende gået i skole efter indførelsen af folkeskolereformen.

Timss 2019: Klar tilbagegang i matematik

"Vi kan bare sige at dét, man gerne ville opnå med reformen, ikke er lykkedes. Samlet set går det den forkerte vej. Der er færre af de dygtigste elever. 80 procent skulle være dygtige til regning, og sådan er det ikke nu. Effekten af den negative sociale arv er det heller ikke lykkedes at bryde. Jeg mener, at der er et behov for, at man stopper op nu og laver en national handleplan for matematik. Ligesom man tidligere har gjort for læsning. At man får uddannet endnu flere matematikvejledere ude på skolerne. Her kunne det nye center NCUM her på DPU spille en nøglefunktion", siger Christian Christrup Kjeldsen.

"Man skal også holde tungen lige i munden her, for eleverne har fået en længere skoledag, men de har fx ikke fået flere timer i matematik, og vi ser et signifikant fald i de faktiske timer, eleverne har fået i natur/teknologi i 4. klasse fra 2015 til 2019".

Danske elever i eTimss

Christian Christrup Kjeldsen fortæller, at de danske elever denne gang ligesom flere af de andre deltagende lande har fået Timss-opgaverne til løsning på deres computere - kaldet eTimss. Nogle lande har dem stadig på papir. Og her er der tydelige forskelle i besvarelserne.

Timss 2019: Ingen store udsving i natur/teknologi hos 4. klasser

"I alle lande, hvor eleverne får opgaverne som eTimss, har eleverne oplevet at opgaverne er sværere end når eleverne løser opgaverne på papir. Men det har vi taget højde for i skaleringen, så det påvirker ikke det overordnede resultat eller sammenligneligheden. Det er værd didaktisk at hæfte sig ved, for det er nøjagtigt de samme opgaver på papir og på computer, og det handler ikke om, at eleverne ikke er vant til at løse opgaver på computeren. Det er et interessant fund, og vi vil dykke mere ned i det senere, for det er ikke erfaringen med mediet, der forklarer det hele. Det kræver mere grundforskning på området, men vi har altså taget højde for det her i undersøgelsen".

Sultne elever scorer dårligere

Flere elever - helt op til 70 procent - fortæller, at de ofte eller nogle gange er sultne i skolen, og i undersøgelsen viser det sig at have en relativt stor sammenhæng med deres præstationer. Overrasker det dig?

"Spørgsmålet kom første gang med i Pirls-undersøgelsen i 2016, og dengang fandt vi ud af, at der er tale om relativt mange elever, og at det har stor betydning for deres faglige resultater. I Pirls var det ligeledes 4. klasse og undersøgt på samme måde, så vi kan ikke sige noget om forandringen i hvor mange elever, der oplever at være sultne, når de møder i skole. Der er sket en signifikant stigning i antallet af elever. Det er noget, der ligger udenfor skolen, men det betyder noget også for de faglige resultater i matematik. Dog kan det på ingen måde forklare hele faldet i matematik, og det er jo de samme elever, som er sultne, også når de har natur/teknologi, hvor eleverne fagligt ligger nogenlunde som tidligere", siger Christian Christrup Kjeldsen.

Fald i interessen for fagene

Tidligere har Timss-undersøgelser vist et fald i de andre nordiske lande i andelen af elever, der kunne lide fagene matematik og natur/teknologi. Da slog det ikke igennem i Danmark, men det gør det denne gang, hvor de danske elever fra 2015 til 2019 har vist et stort fald i hvor godt de kan lide fagene.

"Denne gang ser vi et fald i elevernes interesse for fagene fra 2015-2019. Tidligere har vi kunnet holde interessen, men det kan vi så ikke mere".

Når det gælder formidlingen af fagene, er eleverne ikke enige, fortæller Christian Christrup Kjeldsen. De danske elever oplever denne gang i mindre grad, at undervisningen bliver formidlet godt til dem. Og der er i Timss 2019 en klar sammenhæng mellem elevernes oplevelse af god formidling, og hvordan de klarer sig i faget.

"Men når vi tjekker, så varierer formidlingen indenfor klassen. Det betyder bare, at one size fits all ikke dur. Læreren skal undervisningsdifferentiere for at ramme alle elever og undervisningsmaterialerne skal udvikles bedre til at differentiere".