Den internationale Pisa-undersøgelse har til formål at sammenligne det faglige niveau i skolevæsener i forskellige lande, og derfor er det afgørende, at landene deltager på samme vilkår.

Derfor har OECD en anbefaling om, at de deltagende lande ikke fritager flere end 5 procent af elever fra at tage Pisa-testene.

Dén grænse overholdt Danmark lige knap, da eleverne blev testet i 2018, hvor vi havde en fritagelsesprocent på 5,7 procent. Men da 15-årige verden over igen skulle Pisa-testes, var den danske fritagelsesprocent fordoblet til 11,55 procent.

Det overgås kun af Ukraine, hvor den høje fritagelse ifølge OECD var på grund af krigen.

Høj svensk fritagelse gav ramaskrig

”Vi skal være bekymrede, vi skal ikke være alarmerede”

I 2018 var Sverige det i land i verden med flest fritagne elever. Her blev landets fritagelsesprocent på 11,09 procent mødt af politisk ramaskrig, hvor der blev spekuleret i, om man havde fiflet sig til bedre resultater. Det var især elever i modtageklasser, der var blevet undtaget fra deltagelse.

Debatten var så voldsom, at den svenske uddannelsesminister endte med at bede OECD gennemgå den svenske Pisa-deltagelse igen.

Men da det viste sig, at vi herhjemme havde nået samme høje fritagelse, var reaktionen fra Mattias Tesfaye noget mere afdæmpet.

”De (det danske Pisa-konsortium, redaktionen) siger, at vi ville ligge omkring 3-6 point dårligere, og vi er i forvejen faldet 20 point, så…”, lød det afdramatiserende fra undervisningsministeren, da Folkeskolen spurgte ham, om han frygtede, at de danske resultater faktisk er kunstigt positive.

I Danmark lyder forklaringen fra det danske Pisa-konsortium, at den høje fritagelse især skyldes, at der sammenlignet med den seneste Pisa-runde i 2018 er tre gange så mange, der er blevet fritaget på grund af tal- og eller ordblindhed.

Ordblinde i Danmark gerne må bruge særlige hjælpemidler i den daglige undervisning og til afgangsprøverne. Men de hjælpemidler er ikke tilladt i forbindelse med Pisa-testen.

Pisa: Hver femte danske elev regner for dårligt til at blive en 'engageret borger'

OECD: Vil ”sandsynligvis” gentage sig i 2025

Folkeskolen har spurgt OECD, hvordan den internationale organisation ser på, at den meget høje fritagelse af danske elever.

Herfra lyder svaret, at OECD ikke har en officiel holdning til, at Danmark har flest fritagne elever, og at man heller ikke har foretaget en konkret vurdering af, hvilken betydning de mange fritagne elever har haft for det danske resultat.

Til gengæld vurderer OECD bredt set, at en fritagelse i en størrelsesorden som den danske forventes at medføre, at et land scorer mellem 6 og 11 point for højt.

Folkeskolen har også spurgt, om OECD anbefaler, at færre danske elever bliver fritaget i næste pisa-test i 2025.

”Det er sandsynligt, at en ganske høj andel af eleverne også vil blive fritaget i 2025, medmindre brugen af hjælpemidler bliver tilgængelig i Pisa”, skriver senioranalytiker for direktoratet for uddannelse og kompetencer i OECD Miyako Ikeda til i et mailsvar til Folkeskolen.

Miyako Ikeda skriver, at OECD har en langsigtet plan om at arbejde for at gøre Pisa-testene mere inkluderende. Hun afviser dog, at hjælpemidler bliver tilladt, når der skal testes igen i 2025.

”Der er ingen plan om at bruge hjælpemidler til elever med diagnosen ordblindhed i Pisa 2025”, skriver Miyako Ikeda.

Mens OECD vurderer, at en fritagelse på 11 procent af eleverne kan betyde, at det danske resultat er op til 11 point for højt, er vurderingen fra det danske Pisa-konsortium altså, at det danske resultat er op til seks point for højt.

Det danske Pisa-konsortium har forsøgt at vurdere betydningen af de mange fritagelser ved at kigge på, hvordan elever med ordblindhed, som faktisk tog Pisa-testen, klarede matematikopgaverne i Pisa.

Analysen viser, at de ordblinde elever, der er deltog i Pisa, trækker det nationale gennemsnit ned med 2 point. Og da der reelt er tre gange så mange med ordblindhed, vurderer det danske Pisa-konsortium, at det ville påvirke det nationale gennemsnit med 6 point, hvis de alle sammen deltog.

Det danske Pisa-konsortium bemærker desuden, at ”stort set alle de fritagne elever med ord-/ talblindhed” endte med at gå til afgangsprøverne året efter i dansk og matematik.

”Det bekræfter, at de fritagne elever kan gennemføre en eksamen”, skriver konsortiet i rapporten.

Pisa-leder: Vi vil ikke tvinge nogen til at deltage

Til Folkeskolen siger leder af den danske del af Pisa, seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen, at det danske Pisa-konsortium ”selvfølgelig er ærgerlige” over det høje antal fritagne.

Kunstige resultater

Mange blev også fritaget i Pirls: Det skaber et kunstigt resultat

”Vi er jo alle kun interesserede i, at få det mest retvisende billede på de danske elevers kompetencer som muligt”, siger hun.

Stod det til det danske Pisa-konsortium, burde flere af de ordblinde elever havde deltaget i testen.

”Men mange skoler har ikke ønsket, at de her specifikke elever skulle deltage. Vi snakker med hver eneste skole om det, men vi kan og vil ikke tvinge nogen til at deltage, hvis skolen siger, at ’denne her elev kan ikke, og vi vil ikke udsætte eleven for testen’”, forklarer Vibeke Tornhøj Christensen.

Hun fortæller, at Pisa også tilbyder en kortere og lettere test til elever, som lærerne vurderer, ikke vil kunne håndtere den almindelige to-timers-test.

”Prøven tager kun en time, og spørgsmålene er generelt lettere. Den er ikke kun for elever med ordblindhed, men for alle hvor lærerne vurderer, at eleven ikke kan tage en to-timers-test. Det er en måde at inkludere flere elever i testen, og deres resultater indgår på samme vis som alle de andre elever. Men det har ikke været nok”, siger hun.

”Vi kan aldrig med sikkerhed sige, hvad det har haft af betydning”

Er det ikke problematisk for sammenligneligheden både i forhold til vores egne tidligere resultater og de øvrige landes resultater, at vi pludselig fritager en stor gruppe elever?

”Vi har jo prøvet i vores rapport at lave nogle estimater af, hvad det kan have haft af betydning. Men det er svært, for de er jo ikke blevet testet, så vi kan aldrig med sikkerhed sige, hvad det har haft af betydning”, siger hun.

Den danske Pisa-leder fortæller, at hun håber, at det på sigt bliver muligt, at eleverne kan bruge hjælpemidler i Pisas test.

”OECD har gang i nogle undersøgelser af, om man kan begynde at tilbyde nogle andre hjælpemidler i fremtidige runder. Men det er ikke lige til. For med den måde testene er lavet på, er det ikke bare lige til at tilknytte hjælpemidler. Så opgaverne skal på en eller anden laves om”, siger hun.

Pisaleder: Sverige og Norge fritog også mange

Da Pisa-resultaterne blev præsenteret i december, pegede Vibeke Tornhøj Christensen på, at vi i forhold til de andre nordiske lande ligger ”rigtig fint”, fordi de andre lande kunne notere sig for endnu større tilbagegang i læsning og matematik end i Danmark.

For hvor de danske elever officielt gik 20 Pisa-point tilbage, faldt Norge med hele 33 point, mens de finske og svenske elever gik tilbage med henholdsvis 23 og 21 point.

Men vil vores tilbagegang ikke være på nogenlunde samme niveau som vores nordiske naboer, hvis vi medregner vores høje fritagelse?

”Nogle af fagområderne ville have taget et kraftigere fald, men man skal også have øje for, at man i Norge og Sverige har haft fritagelsesprocenter på lidt over 7. Så det er ikke, fordi de slet ikke har fritagelse. Selvfølgelig vil det nok have modereret resultatet en smule, men vi kan ikke sige, hvad det præcist har haft af betydning”, siger hun.

Finland skiller sig i denne kontekst særlig godt ud ved kun at have fritaget 3,3 procent af deres elever.

Var der faktisk få lavt præsterende?

Mens de danske elever gik tilbage i læsning og matematik, holdt eleverne deres niveau i naturfag.

Her påpegede lektor læreruddannelse i Silkeborg Mette Hesselholt Henne Hansen, der står bag den danske fagrapport om naturfagsresultat, at det var særligt positivt, at gruppen af lavt præsenterende elever var mindre herhjemme end i de øvrige nordiske lande.

Hvorfor gik naturfag fint i Pisa, når eleverne er blevet dårligere til både at læse og regne?

Men den pointe sætter forsker DPU Christian Christrup Kjeldsen store spørgsmålstegn ved. Han er ansvarlig for den danske del af Timss-undersøgelsen, som hvert fjerde år måler 4.-klasserne i matematik og naturfag.

”Man må forvente, at nogle af dem, der er fritaget, ville være blandt de lavt præsenterende. Det er jo hele logikken i, at vores resultat er for højt, som både OECD og det danske Pisa-konsortium er enige, at det er”, siger han.

Christian Christrup Kjeldsen kan ikke vurdere, hvor mange point der bør trækkes fra det danske Pisa-resultat for, at det giver et retvisende billede.

”Men det ligger nok et eller andet sted mellem de 6 og 11 point. Men problemet er, at man ikke kan beregne en bias. For hvis du kunne det, så kunne vi jo bare medregne biasen i vores score”, siger han.