De nyeste Pisa-resultater bød på to triste historier og enkelt positiv. For mens de danske 15-årige ifølge Pisa er blevet dårligere til både at læse og regne, holder de som det eneste nordiske land niveauet i naturfag.

Men hvordan kan det være? Især når en del af nedgangen i læsning og matematik forklares med den coronaplagede undervisning, som vel også burde have ramt skolernes naturfagsundervisning?

Kigger man uden for landets grænser viser det sig, at det danske mønster faktisk ikke er unikt i den nyeste Pisa-undersøgelse blandt elever i 71 lande. Her går elevernes globalt set 15 point tilbage i matematik og 10 point i læsning, mens der ikke er en statistisk signifikant ændring i naturfagsresultaterne.

Det undrer også forsker på DPU Christian Christrup Kjeldsen, der er ansvarlig for den danske del af Timss-undersøgelsen, som hvert fjerde år måler 4.-klasserne i matematik og naturfag.

”Det er ejendommeligt, at vi ikke har haft en tilbagegang i naturfag. Det giver virkelig stof til eftertanke”, lyder det til en start fra Christian Christrup Kjeldsen.

Naturfag var jo ekstra udfordret under corona

Pisa: Hver femte danske elev regner for dårligt til at blive en 'engageret borger'

For naturfagsundervisningen var formentlig mere udfordret i coronatiden end undervisningen i matematik og læsning, peger han på.

”Hovedargumentet herhjemme og internationalt er jo, at vi har haft corona og skolenedlukning, og derfor lærte de ikke så meget som normalt. Men her skal vi jo huske, at skolerne især fokuserede på hovedfagene dansk og matematik. Og naturfag var tilmed ekstra udfordret af, at de ikke kunne lave eksperimenter, som foregår i fysik- og kemilokalet”, siger han.

Christian Christrup Kjeldsen peger også på, at når man kigger på antallet af undervisningstimer i de tre fag, så burde naturfag være et mere sårbart fagområde overfor en periode med udfordret og aflyst undervisning.

”Pisa måler på, hvor meget eleverne har lært, når de er 15 år, og eleverne har haft mange flere dansk- og matematiktimer end naturfag. Derfor er det en større del af naturfagsundervisningen, eleverne er gået glip af på grund af corona”, siger han.

Derfor handler det potentielt om nogle mere grundlæggende forhold om, hvordan der undervises i de tre fag, lyder et bud fra Christian Christrup Kjeldsen.

Pisa-forsker: Vores naturfagsundervisning passer til Pisa

Pisa-leder: I forhold til de andre nordiske lande, så ligger vi jo rigtig fint

Lektor på Vias læreruddannelse i Silkeborg Mette Hesselholt Henne Hansen, der står bag det danske Pisa-konsortiums fagrapport om naturfag, kalder også resultat ”overraskende”.

”Årgangen, der blev testet i Pisa, kom ikke engang til afgangsprøve i naturfag, fordi den blev aflyst på grund af corona. Så det har været et nedprioriteret fag. Derfor er det overraskende, at vi klarede os så godt”, siger hun.

Resultatet fik det danske Pisa-konsortium til at tage et nærmere kig på de opgaver, eleverne har skullet løse i Pisa. Her fandt de, at Pisa meget tydeligt måler på en måde, der passer til den danske naturfagsundervisning.

”Der er et rigtigt godt sammenfald mellem det, vi har forsøgt at gøre med naturfag de seneste 10 år, og det Pisa måler. Siden 2015 har vi haft et kompetencefokus, hvor det i højere grad handler om, hvordan viden bliver til, og hvordan vi gør, når man skal undersøge noget frem for et fokus på fakta. Det er rigtigt meget det, som Pisa spørger til”, siger hun og tilføjer, at hun ikke har nogen forklaring på, hvorfor naturfag var det fagområde, der klarede sig igennem corona uden en samlet tilbagegang blandt OECD-landene. 

Måske et resultat af hjælp fra fondspenge

Finsk Pisa-nedtur: Forventeligt efter årtiers besparelser

Selvom det danske resultat ikke viser nogen faglig fremgang, kan der faktisk godt være tale om en form for fremgang, lyder det fra Mette Hesselholt Henne Hansen.

”Vi har en formodning om, at resultatet afspejler en positiv effekt af de forandringer, der er sket i naturfagene, men at de delvist bliver maskeret af, at der var en coronaeffekt. Og vi har jo en relativ fremgang, når vi sammenligner os med de andre OECD-lande, fordi de går tilbage”, siger hun.

I den danske rapport om naturfag nævnes det også, at der i de senere år har været et fokus på efteruddannelse af naturfagslærerne og en didaktisk udvikling af naturfagene, som ”primært har været drevet af fondsfinansierede projekter”.

Hvor meget tror du, at vi skal tillægge fondenes indsats?

”Hele ideen om at overgå til et kompetencefokus er 10 år gammel, men den kom uden nogen kompetenceudvikling af lærerne. Det kan nok forklare, hvorfor vi ikke har set nogen positive effekter før nu”, siger hun.

Mette Hesselholt Henne Hansen understreger dog, at hendes vurderinger ”er virkelig meget formodninger”.

”For naturfag var kun delområde i denne Pisa-omgang, og vi har heller ikke haft afgangsprøverne at sammenligne med, fordi de har været aflyst”.

Vi har færre demokratisk udfordrede elever end de andre

Sammenligner vi det danske resultat med de øvrige OECD-lande, skiller det danske resultat sig positivt ud på størrelsen på gruppen af lavt præsenterende elever – elever, der ifølge Pisa ”har så begrænset en naturfaglig forståelse, at de vil have svært ved at følge med i en samfundsdebat med naturfagligt indhold”.

Den kategorisering scorede 19,5 procent af de danske elever, og i en sammenligning med de øvrige lande, er det den 12. laveste andel blandt de 71 lande.

Men er det ikke alvorligt, at det er hver femte elev?

”Det er faktisk det mest positive ved det danske resultat. Lande med en højere gennemsnitscore har en større gruppe, der ikke er i stand til at deltage kvalificeret i en samfundsdebat. Så det ser ud til, at vi gør noget rigtigt i Danmark. Der ligger naturfag bag alle de store bæredygtighedsproblematikker, så det er værdifuldt, at vi har færre, der er sat af på de diskussioner”.

Men kan vi stole på resultatet?

Men spørgsmålet er, hvor positivt det danske naturfagsresultat i virkeligheden var?

Som Folkeskolen tirsdag satte fokus på, vurderer det danske Pisa-konsortium, at det danske resultat kan være overvurderet med op til seks point. For med undtagelse af Ukraine var Danmark det land, der fritog flest elever fra at deltage.

Så hvor 10 procent af de danske elever fritaget fra at deltage, blev kun 1,4 procent af de finske elever til sammenligning fritaget.

Årsagen til den høje danske fritagelse skyldes ifølge det danske Pisa-konsortium en tredobling af elever, der er fritaget på grund af ordblindhed, fordi de ikke kan benytte de hjælpemidler i Pisa, de ellers benytter i skolehverdagen.

Skal man ikke tage det i betragtning, når vi snakker om, at vi har undgået at fald i naturfag?

”Jo, men jeg ved ikke, hvordan det ser ud i de andre deltagende lande. Der er jo altid et politisk ønske om, at det skal se godt ud. Jeg tror, at de muligheder, der er for at fritage elever, man ikke ønsker med, bliver udnyttet andre steder”.

Så du tænker ikke, at man skal lægge så meget i, at vi har mange fritagne?

”Jeg er ikke helt inde i detaljerne om, hvordan det fungerer. OECD gør jo noget for at gøre det så repræsentativt som muligt, men der vil altid være en bias alle steder”.

Kan være tale om samme fald som Sverige

Pisa 2022

”Vi skal være bekymrede, vi skal ikke være alarmerede”

Spørger man Christian Christrup Kjeldsen, mener han dog, at man bør medtænke konsekvenserne af Danmarks store andel af fritagende elever.

”Regner vi de seks point for gode varer, lander vi på samme fald som Sverige. Og det vil faktisk ikke undre mig, om de fritagne elever kunne have trukket ekstra meget ned, fordi naturfagsopgaverne er mere læsetunge end dem i matematik”.

”Men det ændrer naturligvis ikke på, at naturfag er det område, hvor vi har klarer os ca. ligeså godt som i 2018, og det er i sig selv interessant og bemærkelsesværdigt”, siger han. 

”Der bør laves flere analyser af pisadata for at besvare de mange åbne spørgsmål mere sikkert. En mulig forklaring kan også være, at den tidligere regerings naturvidenskabsstrategi fra 2018 har haft en positiv indflydelse”, peger  Christian Christrup Kjeldsen på.