Uanset placering bør læreruddannelsenrettes mere mod praksis
Tillidsrepræsentanterne var ikke ene om at stille spørgsmål påvalgmødet i Herning. Venstres Natascha Joof benyttede lejlighedentil at spørge deltagerne, om læreruddannelsen bør ligge påuniversiteter.
"Vil det betyde noget for uddannelsen indhold og profil",spurgte hun.
En deltager svarede, at det er vigtigt, at læreruddannelsen ikkebare bliver en universitetsuddannelse for at få det prædikat.
"For mig er det vigtigt, at indholdet følger med. Vi skal omgåsmennesker, og derfor nytter det ikke kun at højne fagligheden",sagde hun.
En anden er ligeglad med, hvor uddannelsen ligger, så længe dener praksisorienteret.
"Man skal være mere nysgerrig på, hvad der skal til for at begåsig blandt eleverne", sagde hun.
En tredje fortalte, at hun har to nyuddannede kolleger, sombegge er klasselærere. Nu er den ene sygemeldt.
"Lærerstuderende kommer ikke ret meget i praktik, så de er ikkeforberedt på virkeligheden. Da jeg var ny, fik ældre kolleger tidtil at hjælpe mig i gang. I dag får nye lærere 25undervisningstimer, og vi andre er for pressede til at støttedem".
Det er et problem, at der er skåret så meget ned pålæreruddannelsen, at de studerende nærmest er blevetselvstuderende, fremhævede en tillidsrepræsentant.
"Uden fælles undervisning lærer de ikke, hvad det vil sige atarbejde i team", sagde hun.
Det er vigtigt, at underviserne på læreruddannelsen selv harerfaring som lærer, mente en mand.
"Universitetslærere har aldrig prøvet at være lærere, så derkommer til at mangle noget. Hvis man vil højne værdien aflæreruddannelsen, kan den gerne ligge på universiteterne, men destuderende skal i praktik".
En fortalte, at han for nylig var på studietur til London, hvorman skal være undervisningsassistent i et år for at kunne begyndepå læreruddannelsen.
"Ordningen betyder både, at frafaldet på læreruddannelsen erfaldet, og at der er to-tre voksne på i timerne i skolen. Så måskeskal vi se på, hvad de gør derovre", anbefalede han.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
30 tillidsrepræsentanter og et par skoleledere gik lige på med spørgsmål til de tre kandidater til Folketinget på gårsdagens to timer lange valgmøde i Herningegnens Lærerforening. Anders Andreasen (S), Andreas Steenberg (R) og Natascha Joof (V) stiller alle op i Vestjysk Storkreds.
En tillidsrepræsentant lagde for med et spørgsmål om inklusion.
"Hvad er fremtiden for inklusionsreformen? Mange af vores kolleger brænder op i begge ender, fordi reformen ikke er finansieret", sagde han.
Socialdemokratiets Anders Andreasen er forstander på et opholdssted på Mors. Derudover sidder han i skolebestyrelsen på Vinderup Skole i Holstebro Kommune.
"Når vi skal have unge fra opholdsstedet i skoletilbud, er det en kamp at få bevilget støtte til dem, og her taler vi om nogle af samfundets svageste. Det handler dels om penge, dels om at inklusion ikke med djævelens magt skal foregå i klassen. På Vinderup Skole har vi et parallelt styrkespor, hvor elever kan få undervisning, når de har brug for en pause fra den almene klasse. Det giver klassens lærere et frirum og ekstra overskud, fordi de ikke har elever, som hænger i gardinerne", sagde Anders Andreasen.
20 aktive folkeskolelærere stiller op til Folketinget
Radikale vil tilføre en milliard kroner til børn og unge
Det grundlæggede problem er, at inklusionsreformen er underfinansieret, mente Andreas Steenberg, som har siddet i Folketinget for De Radikale siden 2011.
"Tanken om inklusion er fin, men pengene er ikke fulgt med fra specialundervisningen på grund af en stram økonomisk kurs over for kommunerne. Vi går til valg på at afsætte en milliard kroner til børn og unge, så I alle sammen får mere tid til at forberede jer og til at følge op på de ting, I laver", sagde Andreas Steenberg.
En tillidsrepræsentant ville vide, om milliarden er tænkt som et engangsbeløb eller en årlig tilføjelse. Beløbet falder hvert år, forsikrede Andreas Steenberg, men han forudså samtidig, at det kan blive svært af få de andre partier med på ideen.
"Spørgsmålet er, om vi kan skabe flertal for et løft til børn og unge, eller om de andre partier vil kanalisere pengene over ældreområdet. Vi kommer ikke uden om, at der skal bruges flere penge på folkepension, når vi får 200.000 flere ældre, men ellers må vi sætte børn og unge højest. Vi var det eneste parti, som stemte imod at en forhøjelse af folkepensionen".
Flere penge må ikke ende hos konsulenter
Natascha Joof (V) har siddet i byrådet i Herning i en årrække, men trådte ud ved seneste valg og satser nu på at få en plads i Folketinget.
"Vi er gået fra at inkludere for få til måske at inkludere for mange, men nu har vi justeret folkeskoleloven og blandt andet givet flere penge til understøttende undervisning. Det ser jeg som en erkendelse af, at vi ikke ramte helt rigtigt med inklusionssnittet", sagde hun.
Problemet er, at der er lang vej fra Undervisningsministeriet og ud til lærerne, mente en deltager i valgmødet.
"Vi har kun frikvartererne tilbage til understøttende undervisning. Hvordan får I et billede af, hvad understøttende undervisning er ude på skolerne. Det samme gælder, når I snakker om flere midler til folkeskolen. Pengene skal ikke lande i flere konsulenter", sagde hun
"Hvad foreslår du", indskød Andreas Steenberg.
"Jeg ville ønske, at vi havde færre elever i klasserne og mere tid til forberedelse", svarede tillidsrepræsentanten.
Det lå også en anden tillidsrepræsentant på sinde, at pengene ikke drukner i kommunerne, men kommer ud til lærerne.
"Jeg har selv siddet i udvalg om både inklusion og sprog. Der har været andre lærere med, men også konsulenter, som kun kender folkeskolen fra deres børn. Alligevel har de stor indflydelse på min hverdag", sagde hun.
Lokale friskoler står langt bedre end folkeskolen
Friskolerne må gerne få 76 procent i tilskud, men hvorfor skal koblingsprocenten beregnes af, hvad en folkeskoleelev koster i gennemsnit på landsplan, ville en tillidsrepræsentant vide.
"Hvorfor er det ikke 76 procent af elevudgiften i Herning Kommune", spurgte han.
Natascha Joof mente ikke, at hun og læreren stod så langt fra hinanden.
"I mange tilfælde rammer Herning Kommune ikke landsgennemsnittet, men ligger lige under, så det kan give en skævvridning, at tilskuddet beregnes ud fra et landsgennemsnit", sagde Venstre-kandidaten.
Andreas Andersen (S) oplever også, at der sker en skævvridning.
"I Vinderup går folkeskolen til 6. klasse, hvorefter eleverne fortsætter i realskolen på den anden side af gaden. Realskolen får flere penge pr. elev end folkeskolen, fordi Holstebro Kommune ligger lavt på elevudgiften. Det er galt afmarcheret", sagde han.
Det vil være svært at hæfte tilskuddet til friskolerne op på den lokale elevudgift, mente Andreas Steenberg.
"Ideen har været oppe at vende i de otte år, jeg har siddet i Folketinget, men det er svært at samle flertal for, fordi det afhænger af, hvor hver enkelt politiker er valgt. Vi stiller op i Vestjylland, hvor den gennemsnitlige elevudgift er lavt, og derfor går vi ind for det".
Skolerne skal kende deres økonomi for tre år ad gangen
Vi er alle glade for at undervise, forsikrede en mødedeltager.
"Men i de senere år har jeg tænkt på, at der er en politisk mission om at tage afsked med folkeskolen. Vi skal inkludere flere og flere elever, og prisen på at have et barn i sfo stiger, så det samlet set er billigere at sende sine børn på friskole, hvor der til og med kun er 18 elever i hver klasse. Hvis vores klassenormeringer i folkeskolen var lavere, var der større chance for, at vi kunne inkludere elever. Vi er nødt til at have større lighed, hvis vi skal blive ved med at have en folkeskole", sagde hun.
En mandlig kollega bakkede hende op.
"Med de rammer, vi får tildelt, er vi pressede på alle parametre. Det gælder både vores arbejdsmiljø og børnenes vilkår. Jeg arbejder på en specialskole, og vi skal ikke inkludere for enhver pris, for tro mig - det bliver dyrere i den sidste ende. Derfor er mit opråb: I bliver nødt til at have fokus på de langsigtede økonomiske konsekvenser".
Svaret er, at budgetloven skal forbedres, mente Natascha Joof.
"Vi skal se på treårsrul, så skolerne ikke hele tiden får at vide, at de skal spare. Inden for byggeri laver man en VVM-redegørelse for at se, hvordan et bygge- eller anlægsprojekt vil påvirke det omgivende miljø. På samme måde skal man tænke konsekvenserne igennem ved beslutninger om folkeskolen. Vi skal turde tage en ekstra runde fra start: Hvad vil vi, og hvor vil vi hen?"
Grædende dreng fik computer med national test til at gå ned
En lærer fortalte om sin 2. klasse med 26 elever. I gamle dage ville fem af dem have gået i specialklasse. Hertil kommer elever, som er dårligt opdragede. Alligevel var det hendes historie om en sød og velfungerende dreng i klassen, som gjorde indtryk.
"Til den nationale test fik han computeren til at gå ned, fordi han græd ned i den. Det er jeg harm over. Hvad er det egentlig, de nationale test bliver brugt til? Ingen spørgsmål passer til kernen i mit danskfag, og da eleverne skulle vælge, hvilket billede der passede til ordet kid, var der end ikke et billede af et gedekid", sagde hun og fortsatte:
"Da jeg lod eleverne tage prøvetesten, scorede klassen lavt. Derfor trænede jeg eleverne i strategier til at løse opgaverne, så nu kommer 92 procent ud i den gode ende. Skolelederen er glad for mig, men jeg har spildt god undervisningstid på det. De nationale test kommer ovenfra. Samtidig er vores arbejdstid blevet presset. Politikerne tror, vi er effektive, hvis vi er på skolen i 42 timer om ugen. Der er nok tre procent af lærerne, som ikke udfylder deres job. Sådan er det også i andre fag. Forskellen er, at jeg nu skal se på, at de ikke laver noget".
Spørgsmålet er, om folkeskolen er på vej til at blive afviklet, sagde en deltager i valgmødet.
"Det ligger i testene, at eleverne skal klare sig bedre år for år. Men resultaterne bliver ringere, når vi samtidig skal inkludere flere elever", sagde han.
Forkert at sætte tal på menneskelig udvikling
At lærere teacher to the test er et eksempel på, at de nationale test ikke fungerer, mente Anders Andreasen. Han ser også andre problemer.
"Min søn kom for nylig hjem efter en national test i engelsk. Den var gået godt undtagen i lytte og forstå. Han fortalte, at hovedtelefonen ikke fungerede, så han kunne ikke høre, hvad der blev sagt. Vi er en gruppe i Socialdemokratiet, som helst ser de nationale test langt væk, men flertallet vil bevare dem".
Andreas Steenberg ville ønske, at Socialdemokratiet på Christiansborg delte Anders Andreasens holdning.
"Jeg får ondt i maven, når jeg hører, at en dreng i 2. klasse græder over en test. Jeg har aldrig forstået, hvorfor man skal sætte tal på børn, når det er feedback, pædagogik og didaktik, som er det vigtige. Det er forkert at sætte tal på menneskelig udvikling, men Finansministeriet kan bruge de nationale test til at sige, at det går godt, selv om der er sparet på folkeskolen", sagde den radikale kandidat, som vil have de nationale test skal helt væk.
Natascha Joof er ikke bekymret for testene, men hun vil gerne drøfte, hvornår de skal begynde.
"Jeg har en niece i 2. klasse, og det er tidligt, at hun skal testes, også fordi folkeskolen skal andet end at styre mod test. Det er trods alt hele mennesker, vi skal have ud i den anden ende", sagde Venstre-kandidaten.
