Lærer på Ellevangskolen i Aarhus Lars Boje Mathiesen stiller op til Folketinget for Nye Borgerlige. Det samme gør 19 andre aktive folkeskolelærere - se hvor de stiller op og for hvilke partier på storkredskortet under artiklen. Foto: Donny Colin
20 aktive folkeskolelærere stiller op til Folketinget
Når stemmerne tælles op efter valget den 5. juni, sidder i alt 59 læreruddannede kandidater og venter i særlig spænding på det endelige resultat. 20 af dem er til daglig folkeskolelærere. Dertil kommer tre lærerstuderende og fem folkeskoleledere. Det burde fremgå af stemmesedlen, mener valgforsker.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ligegyldig hvor du bor i landet, har du mulighed for at stemme på en lærerkollega, når krydset skal sættes til folketingsvalget på grundlovsdag.
59 kandidater med en afsluttet læreruddannelse stiller nemlig op til valget - fordelt ud over stort set samtlige partier. På stemmesedlerne optræder også tre lærerstuderende. Det viser en opgørelse, som Danmarks Lærerforening har lavet på baggrund af oplysninger fra partierne.
Tillføjet kl. 12:24. Artiklen er opdateret, da det viste sig, at lærer og kandidat for Alternativet Mette Rose Nielsen, som også er blogger på folkeskolen.dk, manglede.
Kun Nye Borgerlige, Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen har ikke svaret på, om de har læreruddannede kandidater.
Folkeskolen.dk har været i kontakt med lærere og Nye Borgerlige-kandidater Mette Thiesen og Lars Boje Mathiesen, som pegede på yderligere en lærerstuderende, der stiller op for det to et halvt år gamle parti.
Af de partier, der har svaret, er kun Liberal Alliance uden en eneste lærer på stemmesedlen. Se på kortet i bunden af artiklen, hvilke lærere, der stiller op i din valgkreds.
Havde kandidaterne stillet op til valg i Sverige, var deres jobbeskrivelse fremgået af stemmesedlen. Det gør den ikke i Danmark, og det mener valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er en fejl.
De færreste vælgere kender nemlig kandidaternes uddannelsesbaggrund, når de skal sætte deres kryds.
"Vi har et ideal om, at Folketinget afspejler befolkningen. Her ville det give fin mening at oplyse uddannelsesniveau eller job samt alder på stemmesedlen", siger han.
"Hvis man gerne vil have et så spraglet folketing som muligt, kan der være god fornuft i at synliggøre kandidaternes baggrund. Man kan læse etnicitet og køn ud af navnet, men ellers har man ikke andet at forholde sig til inde i selve stemmeboksen".
Forskningen viser, at kvinder oftere stemmer på kvindelige kandidater, end mandlige vælgere gør. Det er et udtryk for, at befolkningen faktisk søger at stemme på kandidater, de deler andet end politiske holdninger med, fortæller Kasper Møller Hansen.
"Hvis man som lærer står i stemmeboksen og får mulighed for at stemme på en anden skolelærer, så har man nok den tanke, at vedkommende ved, hvor og hvor hårdt skoen trykker i hverdagen. Vedkommende vil kunne bringe en erfaring ind i Folketinget, man som vælger gerne vil have repræsenteret", siger han.
Annonce:
GRØN: Nuværende folkeskolelærer. BEMÆRK: Lærer Mette Rose Nielsen, Alternativet, København, mangler på kortet. red.
BLÅ: Lærerstuderende.
RØD: Skole- eller afdelingsleder på folkeskole.
LILLA: Lærer eller leder på friskole.
SORT: Læreruddannet med nuværende arbejde uden for grundskolen - for eksempel som folketingsmedlem.
(Kort over valgkredsene: Andreas Müller, Wikipedia Commons)
