Bliver skoledagen kortere med Pernille Rosenkrantz-Theil ved roret, og bliver inklusionsloven skrottet?

Folkeskolens nye minister har i løbet af den seneste folketingsperiode tilsyneladende skiftet holdning til skoledagens længde, og hun har også ytret bekymring om inklusionen.  

"Gevaldigt løft af folkeskolen med dagens aftale. Glæder mig til, at mine børn skal gå i fremtidens folkeskole"

Pernille Rosenkrantz-Theil bliver ny børne- og undervisningsminister

Sådan skrev den nyvalgte undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på Facebook i 2013 om den nye folkeskolereform. 

Men meget tyder på, at den nye undervisningsminister har ændret holdning, når det kommer til skolereformen og især skoledagens længde.

Folkeskolen.dk har blandt andet tjekket, hvad Pernille Rosenkrantz-Theil har svaret i de famøse kandidattest op til tidligere folketingsvalg.

I 2015 erklærede hun sig i dr.dk's kandidattests op til det kommende folketingsvalg "helt uenig" i, at skoledagen er blevet for lang.

Den holdning gentog hun under et samråd året efter, hvor skoledagens længde, den understøttende undervisning og faglig fordybelse var under angreb.

Her fortalte hun, at hun var klar til i hvert fald at lade reformen køre, så længe hendes egne børn går i folkeskolen - altså en periode, der typisk svarer til 10 år. Du kan se, hvad den nye børne- og undervisningsminister præcist sagde i nedenstående video.

Skifter holdning i 2019 til skoledagens længde

Det tyder på, at den nye undervisningsminister siden har rykket sig, når det kommer til spørgsmålet om skoledagens længde.

For da hun ved dette års folketingsvalg, blev stillet samme spørgsmål, lød svaret nu, at hun hun var "delvis enig" i, at skoledagen var blevet for lang. 

Det svar begrundede hun med, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne forvalter reformen. 

"Der er store kommunale forskelle på, hvordan Folkeskolereformen er blevet brugt. Nogle steder er der mere fokus på bevægelse i løbet af skoledagen, andre steder ikke. Men vi er selvfølgelig åbne overfor at diskutere skoledagens længde, hvis børnene ikke trives med det", står der uddbyende i hendes kandidattestsvar. 

Ny politisk bog: Spar penge ved at investere i skolen

Før valget i 2019 erklærede hun sig i TV2's kandidattests op til det kommende folketingsvalg "delvis enig" i, at skoledagen er blevet for lang. Den nye minister har således rykket sig fra helt uenig til delvis enig i at elverne sidder for mange timer på skolebænken i løbet af en dag.

Ikke fan af nationale test

Når det gælder de efterhånden omstridte nationale test, har den nye undervisningsminister tidligere præsenteret en holdning, der i hvert fald på daværende tidspunkt adskilte sig markant fra partilinjen. 

Her sagde den nye minister nemlig, at der kun er brug for de Nationale test i et fåtal af kommuner.

S-profil: Giv gode kommuner fem års pause fra nationale test

Her strækker den nye minister sig væsentlig længere, end hvad der står i det fælles forståelsespapir, som Socialdemokratiet og de røde støttepartier blev enige om tirsdag aften. Her gælder det, at de mindste klasser ikke skal have nationale test, og at Folketinget skal se på muligheden for at sætte testene i bero.

"Vi ved jo godt, hvilke kommuner der ikke fungerer på de enkelte af forvaltningsområderne. Så kunne det være, at man skulle lade de 80 procent andre passe sig selv. Har man leveret på de nationale test tre år i streg, så behøver vi ikke høre mere fra jer de næste fem år - så laver vi stikprøver i stedet for", sådan lød det, da Pernille Rosenkrantz-Theil tilbage i 2016 foreslog, at der ikke var behov for at teste alle landets elever i nationale test i en debat med Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen på Folkemødet på Møn. 

Bog om socialpolitik: Behov for opgør med inklusionsloven 

Tilbage i 2018 interviewede fagbladet Folkeskolen den nye undervisningsminister om bogen "Det betaler sig at investere i mennesker", som den nye undervisningsminsiter i øvrigt har skrevet med den nye uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. 

Her var et af de centrale emner, at inklusionsloven ikke fungerer, og hvad den betyder for folkeskolen: 

"Tænk hvis det var sådan, at vi faktisk kan begynde at gå ind og kigge på: hvad betyder det for inklusionen? Har det haft en negativ eller positiv betydning for økonomien? Hvad ville det betyde for prioriteringerne i kommunerne?", spurgte den Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Overblik: Se hvad de fire røde partier vil ændre i folkeskolen

Og da hun senest i 2019 kort før Folketingsvalget blev spurgt til om inklusionen af børn med særlige behov i folkeskolen var gået for vidt, svarede hun "delvist ja" i TV2's kandidattest.