"Tabellen over forslag til en revideret skoleuge i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er for tysk/fransk alene vejledende. Det er derfor op til den enkelte kommune at fastlægge det konkrete timetal for undervisningen i 2. fremmedsprog".

Sådan lyder det i et svar fra undervisningsminister Christine Antorini til Fransklærerforeningens Folkeskolefraktion, Tysklærerforeningen for Grundskolen og Sproglærerforeningen, der i et brev til ministeren har udtrykt bekymring over, at eleverne i udskolingen med den nye folkeskolereform står til at miste to timer om ugen i deres andet fremmedsprog.

Tysk- og fransklærere protesterer over skolereform

Svaret fra Christine Antorini mødes ikke med den store tilfredshed hos de protesterende sproglærere.

"Det er dybt frustrerende, at Antorini i den grad tørrer den af på kommunerne. Vores erfaring er, at kommunerne er mere interesserede i at gøre det så billigt som muligt snarere end så godt som muligt. Vi har set, at man i hvert fald på tyskområdet de fleste steder er gået ned på minimumstimetallet", siger formand for Tysklærerforeningen i Grundskolen Flemming Nygaard til folkeskolen.dk.

Tidlig start må ikke gå ud over afgangsprøven

Christine Antorini giver i sit svar udtryk for, at elevernes sprogfærdigheder vil få et løft ved at tysk/fransk gøres obligatorisk allerede fra 5. klasse i stedet for 7. klasse som nu.

"Det vil styrke deres sproglige kompetencer i tysk eller fransk og give dem en god ballast for at arbejde videre med andet fremmedsprog i deres videre uddannelsesforløb. For at muliggøre dette er der flyttet to timer fra udskolingen", skriver hun.

Flemming Nygaard giver udtryk for, at han er "lykkelig" over, at eleverne med den nye reform får en tidligere start på deres andet fremmedsprog. Det er meget lettere at motivere eleverne i 5. klasse og give dem en god start, men det må ikke ske på bekostning af mindre undervisning i udskolingen, siger han.

"Antorini har ikke fattet en brik af, hvad det kræver at blive pudset af til folkeskolens afgangsprøve. Det er i 9. klasse, eleverne får aha-oplevelsen af, at der er en sammenhæng. Indtil da har det handler om tilegnelse af ordforråd. Nu skal de pudses af sprogligt og grammatisk til afgangsprøven. Derfor er det bydende nødvendigt at man beholder timerne i udskolingen", siger han.

Forkert prioritering at satse på engelsk

Mens timerne i det andet fremmedsprog med reformen flyttes rundt, bliver der flere timer i engelsk, hvor eleverne får en lektion mere i 1. og 2. klasse.

Flere timer til sprogfagene i den nye folkeskolereform

På trods af glæden over, at sprogfagene samlet set styrkes, mener Flemming Nygaard, det er en fejl at satse på engelsk. Der er ikke belæg for, at eleverne bliver bedre til engelsk ved at starte allerede i 1. klasse, siger han.

"Hvis man ser på elevernes gennemsnitskarakterer ved de afsluttende prøver, har der de seneste år været en stigning i engelsk, mens karaktererne i tysk har været faldende. Hvis man virkelig mente, at man ville styrke fremmedsprogsundervisningen, burde man undlade at give engelsk flere timer og lade være med beskære timetallet for andet fremmedsprog i udskolingen", siger Flemming Nygaard.

Ny henvendelse til ministeren

Sproglærerforeningerne har nu sendt en ny henvendelse til undervisningsministeren. Her står afslutningsvis:

'Vi har lige set udkastet til den nye folkeskolelov. Det fremgår ingen steder, at vejledende timetal kan være utilstrækkelige til, at eleverne kan leve op til Fælles Mål. Men det er tilfældet her. Fælles Mål skal nu omskrives, og vi går ikke ud fra, at du vil sænke kravene til andet fremmedsprog?'

Det skal dog ikke ses som et opfordring til at sænke kravene for at hæve karaktergennemsnittet, påpeger Flemming Nygaard.

"Vi er nødt til at skrive sådan, for vi kender ikke de nye Fælles Mål. Vi opfordrer til, at kravene skal være, som de er nu. Det er rimelige krav, som foreningen helt kan bakke op om", siger han.