Den forskningsinformerede lærer. Det er et nyt slagord, der gjalder stadig højere i uddannelsesverdenen, senest i forbindelse med folkeskolereformen, fastslog DPU-leder Claus Holm i sit oplæg på en Sophia-konference i Vartov i København i går.

Ideen er, at lærerne skal have en viden om, hvad der virker i undervisningen. Men det skal ikke kun være en erfaringsbaseret viden, den skal også være forskningsbaseret.

Meningen er naturligvis ikke, at læreren skal være en tekniker, der mekanisk gør det i undervisningen, som forskningen siger, at han skal gøre, forklarede Claus Holm.

Departementschef om reformen: Slå koldt vand i blodet

Professionel dømmekraft

Nej, meningen er, at læreren som altid skal bruge sin professionelle dømmekraft i den givne situation i skolen, men nu bare - ideelt set - gøre det på et højere vidensniveau, baseret på forskningsmæssig information om, hvad der - sandsynligvis - virker bedre i situationen end andet.

"Det er en karikatur af folkeskolereformen at sige - som nogle gør -, at den fjerner muligheden for, at den enkelte lærer har autonomi til at udøve dømmekraft i en given undervisningssituation", sagde Claus Holm.

"Reformen er godt nok forbundet med en ambition om, at den enkelte lærer skal være forskningsinformeret om, hvilke metoder der med en vis sandsynlighed kan gøre den største forskel i relation til elevernes læringsudbytte; men den enkelte lærer skal selvfølgelig vurdere om metoden er hensigtsmæssig - både generelt og i forhold til den konkrete situation", tilføjede han. 

"Det betyder også, at læringsmålstyring sker - og kan ske - inden for rammerne af den nuværende formålsparagraf for folkeskolen. Læringsmålene skal indfris både i forhold til målene for elevernes almendannelse og i forhold til deres uddannelse".  

Det nye lærerideal har været undervejs i 20 år

Idealet om en forskningsinformeret lærer har været undervejs i 10-20 år, fortalte Claus Holm.

Allerede i 2004 anbefalede OECD således i et såkaldt review om uddannelse i Danmark, at Danmark burde formulere en national strategi for en uddannelsesforskning, der kunne forskningsinformere landets pædagogiske professioner.

Som læge, så lærer

Cambridge-professoren David Hargreaves, der var leder af OECD-teamet bag reviewet, havde allerede i 1996 holdt en - i visse kredse - berømt tale om, at lærergerningen - som lægegerningen - burde være forskningsinformeret, så læreren kan basere sine didaktiske og pædagogiske vurderinger på forskningsresultater om, hvad der - sandsynligvis - virker bedst, ligesom lægen baserer sine medicinske vurderinger på forskningsviden.

Få år senere - omkring år 2000 - blev Danmarks Lærerhøjskolen omdannet til et universitet, der ifølge den daværende DPU-lov skulle bruge kvantitative metoder i den pædagogiske forskning. Og nogenlunde samtidig blev lærerseminarier transformeret til professionshøjskoler, der uddanner bachelorer.

KL: "Forskning, der kan bruges"

I 2004 kom så OECD-reviewet, og i kølvandet på dét - i 2005 - fremlage KL debatoplægget "Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning".

Oplægget opstillede krav om, at uddannelsesforskningen i Danmark skulle basere sig på kvantitative metoder, og at forskningsresultaterne skulle kunne bruges direkte i skolerne af lærerne.

Forum for uddannelsesforskning

Og så her i forbindelse med folkeskolereformen oprettede regeringen et Forum for Koordination af Uddannelsesforskning. Det var i november 2013. OECD havde anbefalet oprettelsen af et sådant forum allerede i 2004-reviewet.

Vicedirektør Inge Mærkedahl, Uddannelsesministeriet, er formand for forummet, som også blandt andre tæller professor Jens Rasmussen og Danmarks Lærerforenings formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg, Bjørn Hansen (rettet 2/10, red).

Nyt forum for folkeskole-forskning

Evidens-bevægelsen

Forummets formål er "at sikre bedre effekt og koordinering af udviklings- og forskningsaktiviteterne i relation til uddannelsesområdet, herunder til folkeskolen", står der i kommissoriet.

Og - står der videre - forummet skal understøtte "den bevægelse mod mere evidensbaseret og praksisnær uddannelsesforskning, som er i gang i form af konkrete partnerskaber, faggrupper, projekter og netværk mellem universiteter, professionshøjskoler og den øvrige uddannelsesverden".

"Målet er både mere forskning i, hvad der virker i undervisningen af og indlæringen hos børn og unge, og at forskningen også kan anvendes i folkeskoler og dagtilbud", står der endvidere.

Handlingsorienteret forskning

Året efter - i 2014 - barslede forummet så med en "Kortlægning af dansk forskning på grundskoleområdet" og anbefalede i den forbindelse følgende:

"Flere forskningsdesigns skal have en mere handlingsorienteret karakter. Forskning bør i videre omfang bygge på en kombination af kvantitative og kvalitative metoder og styrke relationen til praksis".

Paragraffen, der aldrig er blevet overholdt 

"Der er behov for at udvikle forskellige metoder og redskaber til at håndtere folkeskolens udfordringer, som lærere og pædagoger kan bruge i hverdagen. Flere forskningsdesigns skal allerede fra start indtænke formidling og dialog med praksis".

Konsensus om forskningsinformeret lærerrolle

Der er altså stadig større enig om, at den professionelle lærer skal være forskningsinformeret, konstaterede Claus Holm.

"Og udtrykket 'informerethed' betyder, at lærerne kan foretage selvstændige, professionelle vurderinger", tilføjede han.

Bred enighed er der også om, at forskningsresultater kun kan være "handlingsvejledende", sagde Claus Holm. De kan altså ikke være "handlingsdikterende".

"Forskningsinformeret, læringsmålstyret undervisning giver lærerne udstrakt autonomi - både når de planlægger deres undervisning, og når de står i en given undervisningssituation og skal tage stilling til, hvad der er mest hensigtsmæssigt her og nu", fastslog Claus Holm.