Landsforeningen Læs & Stav arbejder på at udbrede kendskabet til Doolexia, som er en træningsmetode til ordblinde elever. Foreningen præsenterede før jul metoden for Folketingets børne- og undervisningsudvalg, og det fik udvalget til at stille undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fire spørgsmål. Blandt andet om, hvordan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) vurderer metoden.
Stuk oplyser, at dels kan virkningsfuld undervisning af elever med ordblindhed eller andre læse- og stavevanskeligheder ske på flere forskellige måder, dels har skoler og kommuner frihed til selv at organisere indsatser og til at udvælge metoder og læremidler til deres indsatser, fortæller Mattias Tesfaye i sit svar.
Doolexia er evalueret af forsknings- og analysecentret Vive, og metoden viser positiv effekt, bemærker Stuk. Men det digitale redskab er ikke sammenlignet med én eller flere andre metoder.
”Det er ikke overraskende, at der kan identificeres en effekt af en fokuseret læseindsats i både skole og fritid, hvor eleverne øver sig på det, de har svært ved. Disse resultater kan også fremkomme ved andre læseindsatser og -metoder. Styrelsen har derfor ikke på nuværende tidspunkt fagligt belæg for at vurdere, om Doolexia er bedre end andre metoder”, skriver Stuk til ministeren til brug for hans svar.
STUK fremhæver ikke kommercielle læremidler
Doolexia er desuden et kommercielt læremiddel, lyder det fra STUK.
”Det er op til kommunerne og skolerne at vælge, hvilke lærermidler de køber. Styrelsen udbreder ikke bestemte kommercielle læremidler frem for andre”.
Undervisningsudvalget har også spurgt til, om der er barrierer for, at Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) udbreder viden om metoden, og hvorfor centret ikke allerede gør det.
Her pointerer STUK, at det er op til NVOL selv at vurdere, hvad centret vil udbrede viden om, men styrelsen forventer, at STUK’s argumenter også beskriver nogle af de barrierer, der kan være for, at NVOL udbreder metoden.
Det er præcis, hvad NVOL gør.
”Det er naturligt, at praksis efterspørger vores anbefalinger, når der kommer nyt på bordet. Men der er ikke noget i effektundersøgelsen, som får os til at anbefale Doolexia frem for andre”, sagde faglig konsulent og projektleder Anne-Mette Veber Nielsen fra NVOL for nylig til til folkeskolen.dk/specialpædagogik.
Flere ordblinde gennemfører prøverne
Det er vigtigt, at skolerne har de nødvendige redskaber til at opspore elever i risiko for ordblindhed og andre læsevanskeligheder tidligt, lyder det i Mattias Tesfayes egen opfølgning på redegørelsen fra STUK
”Vi ved, at elever med ordblindhed får bedre muligheder for at klare sig lige så godt som andre børn og unge, hvis vi sætter tidligt ind med den nødvendige hjælp. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at der blandt elever med ordblindhed i 9. klasse er 80 procent, som gennemførte de obligatoriske prøver i 9. klasse i skoleåret 23/24. Til sammenligning lå tallet for skoleåret 09/10 på 43 procent. Den udvikling kan blandt andet skyldes, at der de seneste år har været fokus på tidlig opsporing af elever med ordblindhed”, vurderer Mattias Tesfaye.
NVOL formidler viden til anvendelse
Udvalgets næste spørgsmål går på, hvordan henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og NVOL sikrer, at viden om nye metoder og hjælpemidler til arbejdet med læsevanskeligheder i folkeskolen bliver udbredt.
Mattias Tesfaye kender ikke til, hvordan KL gør, og til spørgsmålet om NVOL har han igen været omkring STUK, som fortæller, at centret løbende indsamler, bearbejder og formidler forsknings- og praksisbaseret viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder og om forebyggelse af ordblindhed og andre læsevanskeligheder.
”NVOL har et anvendelsesorienteret sigte, hvor både forskning og praksisnær viden prioriteres. NVOL formidler nyeste viden inden for området via sin hjemmeside, der fungerer som en vidensplatform. NVOL udvikler også inspirationsmaterialer, som formidles via hjemmeside, podcast, webinarer, temadage og konferencer”, skriver STUK og tilføjer, at NVOL samarbejder med repræsentanter fra forsknings- og uddannelsesmiljøer og faglige foreninger med særlig indsigt i ordblindhed og andre læsevanskeligheder.
Tillid til Center for Undervisningsmidler
I sit sidste spørgsmål beder undervisningsudvalget ministeren oplyse, om Center for Undervisningsmidler kan have en rolle i at indkøbe og udlåne Doolexia til skoler, så flere børn og unge kan få gavn af metoden.
Centret hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og Mattia Tesfaye har derfor koordineret sit svar med dette ministerium. Han fortæller, at centret allerede udlåner materialer og redskaber til undervisning af ordblinde elever.
”Regeringen ønsker ikke at regulere, hvilke helt specifikke materialer Center for Undervisningsmidler indkøber og udlåner. Der er grundlæggende tillid til, at centret holder sig orienteret om markedet for undervisningsmidler og indkøber relevante undervisningsmidler efter en faglig vurdering”, skriver Mattias Tesfaye.
Ordblindepakke indeholder ti millioner
Udvalget har også spurgt til, hvordan ministeren vil sikre, at nye værktøjer og hjælpemidler løbende bliver en del af de ordblindepakker, Folketingets partier har lavet aftale om. Her henviser Mattias Tesfaye til Ordblindepakke V fra efteråret 2023.
”Det er en løbende prioritering og vurdering, hvordan indsatsen for børn, unge og voksne med ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder skal styrkes. I ordblindepakke V blev regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om at afsætte en reserve på ti millioner kroner årligt varigt fra 2028 og frem til finansiering af indsatser for personer med ordblindhed og andre læse-og skrivevanskeligheder”, svarer ministeren og tilføjer, at hvordan pengene skal udmøntes, afventer erfaringer fra de øvrige andre indsatser på området.
Undervisningsministerens første svar
Undervisningsministerens andet svar
Undervisningsministerens tredje svar
Undervisningsministerens fjerde svar
