Forskellen på, hvor mange første- hhv. andengenerationaelever fra forskellige lande, der klarer Pisas grund-kompentenceniveau, sammenlignet med danskfødte elever.
OECD: Tosprogede elever i danske skoler føler sig uretfærdigt behandlet af lærerne
Danske lærere er særligt opmærksomme på de tosprogede elever og giver dem meget feedback. Men de har brug for efteruddannelse i, hvordan man støtter eleverne uden at stigmatisere dem. Det er en af konklusionerne i en ny OECD-rapport.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ifølge den nye Pisa-analyse er Danmark et land, hvor det at have indvandrerbaggrund er en større hindring for at klare sig godt i skolen end det at komme fra en dårlig socioøkonomisk baggrund. Risikoen for at klare sig skidt i Pisa er større blandt tosprogede elever fra et velhavende/højtuddannet hjem end blandt danskfødte fra et fattigt/lavtuddannet hjem.
Danmark er et af de lande, hvor elever med indvandrerbaggrund klarer sig væsentligt ringere end de indfødte. I både Danmark, Sverige, Finland og flere andre lande er andelen, der ikke opnår Pisas grundniveau dobbelt så stor blandt elever med indvandrerbaggrund som blandt indfødte elever. I den nye analyse sammenholder OECD-forsker ph.d. Francesca Borgonovi de 15-årige elevers Pisa-score med deres svar på en række forskellige spørgsmål om velbefindende, motivation med videre.
Folkeskolen Forskning: Kendt problem i mange år
Over halvdelen af de 15-årige med indvandrerbaggrund, der deltog i den seneste Pisa-undersøgelse, har svaret, at de ofte føler sig uretfærdigt behandlet af deres lærere, mens det gælder under halvdelen af de danskfødte elever. Samtidig viser den nye analyse fra OECD, at eleverne med indvandrerbaggrund får mere feedback fra deres lærere end de danskfødte.
Og det er de to forskelle, der får Francesca Borgonovi til at konkludere, at lærerne i Danmark og tre andre lande, herunder Sverige, skal blive bedre til at støtte de tosprogede elever på en måde, der ikke virker stigmatiserende. Generelt viser analysen, at elever, der rapporterer om uretfærdig behandling fra lærerens side, har 10 procentpoint ringere chance end andre for at opnå de nødvendige faglige kompetencer til at begå sig i samfundet jf. Pisa-testenes grundniveau. Danske unge har i undersøgelsen en meget stor generel tiltro til andre mennesker, men det gælder ikke i samme grad for de danske unge med indvandrerbaggrund. Den forskel er særligt stor netop i Danmark, fremgår det også af analysen.
Folkeskolen Forskning: Alle børn er unikke - også de tosprogede
Sproglige udfordringer
Flere på hinanden følgende Pisa-undersøgelser har vist, at Danmark skiller sig negativt ud ved, at børn af indvandrere, anden generation, ikke klarer sig bedre i skolen end første generation. Den nye analyse peger på, at i særlig grad de andengenerationsindvandrere, der ikke taler dansk hjemme, klarer sig skidt fagligt.
Også den socioøkonomiske barriere for at klare sig godt i skolen er særligt stor for andengenerationsindvandrere i Danmark. Forældre til førstegenerationsindvandrere har i snit gået 0,7 år kortere i skole end forældre til danskfødte elever, mens indvandrerforældre - forældrene til andengenerationseleverne - har fået 1,8 år mindre skolegang end de danskfødt elevers forældre.
Fire sprogtest i børnehaveklassen til børn fra ghettoer
