Bondo kritiserer Politiken for at skamride EU-skoletal ”Hvad er forklaringen på ministerens kølige modtagelse af den ellers varme nyhed om folkeskolen?”, lød spørgsmålet i Politiken i går. Anders Bondo svarer i et tweet, at Merete Riisager modsat Politiken undlader at skamride internationale undersøgelser.
Nej, Danmark er ikke rykket opad i Pisa Danmark lå særdeles nydeligt ’over OECD-gennemsnittet’ i den seneste Pisa-undersøgelse, men ikke på nogen solid 4.-plads hverken i OECD eller EU, som det ellers fremgår af forsiden på dagens Politiken.
Pisa: 15-årige ved mere om miljø – og er mere bekymrede Siden 2006 har Pisa undersøgt 15-årige elevers viden om blandt andet miljøspørgsmål. Nu fortæller OECD, at de nyeste tal i Pisa-undersøgelsen viser, at der i dag er lidt flere elever, der ved en del om miljøet – og at det betyder, at de også er mere bekymrede over betydningen af skovfældning, atomaffald, temperaturstigninger i verden med mere.
OECD: Tosprogede elever i danske skoler føler sig uretfærdigt behandlet af lærerne Danske lærere er særligt opmærksomme på de tosprogede elever og giver dem meget feedback. Men de har brug for efteruddannelse i, hvordan man støtter eleverne uden at stigmatisere dem. Det er en af konklusionerne i en ny OECD-rapport.
Pisa Problemløsning: Jo, nogle computerspil styrker samarbejdet En klar konklusion i den nye Pisa-undersøgelse af problemløsning i samarbejde er, at elever, der spiller computerspil, klarer testen dårligere. Men det er helt andre elementer af samarbejde, der er på spil i computerspil, end den meget rationelle test måler, fremfører en dansk forsker.
Danske elever over Pisa-snittet i 'samarbejdende problemløsning' Ved Pisa 2015 blev eleverne for første gang testet i såkaldt ’samarbejdende problemløsning’. Singapore er suveræn nr. 1 foran Japan. Selv om Danmark klarer sig pænt, er vi samtidig det land, hvor indvandrer-eleverne halter mest efter.
Pisa Etnisk: Politikere kræver sprogtest og kvoter Ifølge Pisa Etnisk 2015 er gabet mellem tosprogede elever og elever uden indvandrerbaggrund stort set uændret siden 2009. Politikere vil have sprogtest, mere ansvar fra kommunernes side, nogle foreslår kvoter for tosprogede elever på skolerne.
Kora om Pisa Etnisk: Usædvanligt, at første- og andengenerationselever klarer sig lige godt I den danske udgave af Pisa 2015 klarer førstegenerationsindvandrerelever sig på samme niveau, som andengenerationselever, der født og opvokset i Danmark. Det er overraskende, siger analysechef i Kora, men en stærkere forældrebaggrund er måske forklaringen.
Bondo efter Pisa Etnisk: Der er ingen nemme snuptagsløsninger Anders Bondo Christensen kalder det et komplekst problem, at elever med indvandrerbaggrund klarer sig dårligt i den danske udgave af Pisa, og at der ikke findes lette løsninger. Han peger på, at børnene ikke føler sig velkomne i Danmark, og at der er for lidt viden ude på skolerne om dansk som andetsprog.
Pisa: Danske 15-årige føler sig pressede af skolekravene De danske elever ligger over OECD-gennemsnittet, når det gælder nervøsitet i forhold til skolen. 64,5 procent af de danske 15-årige i den seneste Pisa-undersøgelse føler sig meget nervøse forud for en test eller eksamen, selvom de er velforberedte – og det er især pigerne, der er påvirkede.
Pisa: De 15-årige pjækker mere Hver sjette danske 15-årige svarer i Pisa 2015, at de har pjækket en til to hele dage inden for de seneste to uger, skriver Politiken. Det alarmerer både foreninger og forskere, der blandt andet advarer, at pjækkeriet går ud over læringen, ikke kun for den pjækkende elev, men for de andre elever. Pjækkeriet er vokset siden Pisa 2012. Her var det hver tiende, der havde pjækket inden for de seneste to uger.
Hvor vil du hen, du? I Pisa 2015 præsterer gruppen af minoritetselever stadig dårligere end deres klassekammerater med majoritetsbaggrund. Der er derfor fortsat behov for udgivelser om, hvordan skolen, og en dag vore folkevalgte, søger at skabe lige muligheder for alle uanset baggrund. Her gøres det godt, men lidt for rodet
Så kom Pisa. Var du Pisa-parat? NejJ? Så Bliv det nu!! PISA-PARAT! vil i række blogs orientere, oplyse om og kritisk diskutere PISA-konstruktionen. Formålet er at gøre enhver interesseret læser parat til PISA. Skolen behøver således ikke igen at blive centrum for en PISA-dom uden at kunne forsvare og forklare sig. Jeg har de senere år indgående undersøgt hele PISA-konstruktionen, og publicerer løbende om den. Gennem denne forskning er jeg kommet til den klare opfattelse - som mange forskere deler - at PISA er stopfyldt med problemer. Sagt lige ud: Den er helt uegnet til at vej- og retlede politikere, skole og andre, som kerer sig om fremtidens skole. Hver blog tager et eller flere specifikke temaer op. Hver blog har også litteraturhenvisninger til den, der vil vide mere. De nyeste resultater og dermed PISA-dommen blev fremlagt den 6. december. Denne blog stiller dette helt afgørende spørgsmål: Kan man overhovedet have tillid til, at PISA måler det, man tror den måler? Svaret er klokkeklart: Det kan man ikke. Læs videre og se hvorfor.
Hvordan står det til med læsning i Danmark ifølge PISA? Hvordan skal vi forstå Danmarks placering på PISA listen anno 2015, og hvordan skal vi læse det billede, undersøgelsen viser os i domænet læsning? Centrets konsulent, Peter Heller Lützen, har set nærmere på PISAs resultater. Henriette Romme Lund
Pisa: Elevernes sociale baggrund betyder mindre Betydningen af elevernes sociale baggrund for resultaterne i Pisa er blevet mindre i Danmark. Men vi har stadig alvorlige problemer, siger forsker.
Riisager: Gør ikke Pisa til mere, end det er Vi skal huske om Pisa, at "der er ingen indikatorer, der er en komplet beskrivelse af virkeligheden". Sådan lyder undervisningsminister Merete Riisagers kommentar til danske elevers fremgang i Pisa-undersøgelsen.
Pisa: Markant fremgang for danske elever i matematik Nu scorer de danske 15-årige solidt over OECD-gennemsnittet i Pisa 2015. Gennemsnittet er på 490 point, og Danmark ligger på 511 point. Især dejligt at gruppen af fagligt svage elever er blevet mindre, siger lektor Lena Lindenskov.
Pisa: Skoleelever vil have mere fokus på de dygtige "Endelig", siger formand for Danske Skoleelever Jens Vase Poulsen i en kommentar til, at Danmark nu ligger signifikant over OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik og naturfag. Han mener, Danmark nu skal fokusere mere på de dygtigste elever.
Pisa: Mange danske elever kan lide naturfag Danske 15-årige vil gerne have naturfag i skolen. Det svarer 70 procent af dem i den nyeste Pisa-undersøgelse. Og de ligger fint denne gang – i hvert fald bedre end elever i mange andre lande. Finland scorer højere, men her kan eleverne ikke lide naturfagene.
Pressemøde-panik: 15-årige eneste kilde til forældrenes uddannelse De 15-årige elever, der deltager i Pisa, skal selv oplyse, hvor lang uddannelse deres forældre har. Er Pisa sikker på, at 15-årige har styr på det? Nej, det er Pisa vist ikke helt sikker på, svarende Pisa-forskerne på et pressemøde i dag - dagen før en politisk Pisa-høring om Danmarks problemer med at bryde den sociale arv.
Sverige har endelig fremgang i Pisa Den seneste Pisa-undersøgelse, der kom for tre år siden, sendte chokbølger gennem det svenske samfund. De svenske elevers resultater styrtdykkede, og det udløste en debat om den svenske grundskoles krise, som stadig finder sted. Men nu ser det ud til, at udviklingen er vendt. De svenske elevers resultater stiger inden for både matematik og læsning og synes ikke længere at falde i naturfag, skriver Dagens Nyheter.
DLF om Pisa: Vi har fortsat høje ambitioner For Lærerforeningen er det ikke en ambition, at Danmark skal ligge flot i Pisa. Ikke at det gør noget, men lærerne har først og fremmest høje ambitioner for, at eleverne skal klare sig godt i forhold til formålet med den danske folkeskole, siger næstformand Dorte Lange.
Danmark er gået frem i Pisa For første gang nogensinde ligger danske skoleelever over gennemsnittet i både læsning, matematik og naturvidenskab i Pisa-testen. Undervisningsministeren roser matematiklærerne.
Kronik: Pisa giver politikere opmærksomhed For politikerne er den danske placering på Pisa-listen vigtig. Og frem for alt let at få medieopmærksomhed på, skriver medlem af Lærerforeningens hovedstyrelse Niels Lynnerup i en kronik i Information i dag. Nationale test, skolereform, konceptpædagogik og læringsmålstyret undervisning er signifikante eksempler på de reformer, politikere har indført med Pisa som begrundelse, skriver han og mener ikke, Pisa-resultaterne skal diktere fremtidens folkeskole.
Pisa-høring vil flytte fokus fra ranglisten Diskussionen om, hvor Danmark ligger på Pisa-ranglisten er uhensigtsmæssig, mener formand for Rådet for Børns Læring Agi Csonka. Hun håber, at en høring onsdag på Christiansborg vil sætte fokus på løsningerne.
Det her kan Pisa bruges til På tirsdag den 6. december offentliggøres Pisa 2015 med endnu en landerangliste, som selv OECD tager afstand fra. Pisa kan dog bruges til én ting – nemlig at holde øje med udviklingen i eget skolevæsen.
Pisa-statistiker: Derfor er tosprogede ikke over-repræsenteret i dansk Pisa ’Over-sampling’ har Pisa-konsortiet kaldt det, når man i Danmark i Pisa-undersøgelser har testet ekstra mange tosprogede elever. Men det betyder ikke, at de tosprogede elever fylder for meget i de danske Pisa-resultater, forklarer en statistiker.
Før Pisa: Kinesiske skole-droppere er ikke med Når Pisa offentliggøres om fire uger, kommer diskussionen om snyd igen. Stikprøverne er i orden, lover OECD's Pisa-team, men Pisa omfatter bare kun de 15-årige, der stadig går i skole. Og en femtedel af Shanghais 15-årige går ikke i skole.
Det politiske misbrug af PISA må stoppes Tænk engang, hvis politikerne brugte PISA konstruktivt! Så ville de naturligvis lægge til grund, at de skolesystemer, der klarer sig bedst i PISA, bogstaveligt talt skulle danne skole. Men de gør det stik modsatte. Niels Chr. Sauer
Stor international undersøgelse af 4.-klasser i matematik og naturfag offentliggøres en uge før Pisa Den 6. december offentliggøres næste Pisa-undersøgelse. Men præcis en uge forinden, den 29. november, offentliggøres den lige så store internationale Timss-undersøgelse af 4.-klasse-elevers præstationer i matematik og natur/teknologi. Danmark gik markant frem i den seneste Timss.
Er du Pisa-parat? Nej? Så bliv det i tide! PISA-PARAT! vil i række blogs orientere, oplyse om og kritisk diskutere PISA-konstruktionen. Formålet er at gøre enhver interesseret læser parat til PISA. Dens resultater offentliggøres nemlig her sidst i 2016. Skolen behøver således ikke igen at blive centrum for Pisa-panik uden at kunne forsvare og forklare sig. Jeg har de senere år indgående undersøgt hele PISA-konstruktionen, og publicerer løbende om den. Gennem denne forskning er jeg kommet til den opfattelse - som mange forskere deler - at PISA er stopfyldt med problemer. Sagt lige ud: Den er helt uegnet til at vej- og retlede politikere, skole og andre, som kerer sig om fremtidens skole. Hver blog tager et eller flere specifikke temaer op. Hver blog har også litteraturhenvisninger til den, der vil vide mere. Første blog orienterer om PISA. Hvad står PISA essentielt for? Hvilke mål og idéer er kernen i projektet? Hvordan påvirker PISA-resultaterne offentligheden, politikerne, og hvorfor?
Smugkig på Pisas science-opgaver Den 6. december offentliggøres Pisa-undersøgelsen for sjette gang, denne gang med hovedfokus på naturfag. På et såkaldt webinar løftede Pisa-chef Andreas Schleicher i denne uge sløret for nogle af de opgaver, der skal vise elevernes naturvidenskabelige kompetencer.
Mundtlighed og åbne opgaver fremmer elevers forståelse Hvis man skal kunne måle matematikkompetencer, skal man skal vægte mundtlighed, flere svarmuligheder og åbne opgaver. Det betyde nemlig, at eleverne bidrager med deres egne strategier og systematikker, siger Mette Thompson i sit diplomprojekt.
Pisa-undersøgelsen går i gang i dag Fra i dag og til og med den 26. april kommer testadministratorer fra Pisa-konsortiet ud på 400 danske skoler, hvor 9000 unge skal besvare Pisa 2015's opgaver. Først i december 2016 bliver resultatet af Pisa-undersøgelsen offentliggjort.
Ny i spidsen for Pisa-undersøgelsen Midt i marts er det Pisa-tid igen. 9000 unge danskere født i 1999 skal besvare Pisa-opgaver, og denne gang foregår det 100 procent digitalt. Men når resultaterne offentliggøres i december næste år, er det for første gang ikke professor Niels Egelund, der fører ordet. Analyse- og forskningschef Hans Hummelgaard er ny i spidsen for det danske Pisa-konsortium.
Igen ekstra mange tosprogede i Pisa Ligesom i 2012 har man i Danmark besluttet at tage en relativ set "for stor" andel tosprogede elever med i Pisa-undersøgelsen. Denne såkaldte oversampling sker for, at man har tosprogede nok til at kunne uddrage statistisk sikre konklusioner om deres resultater. Men den påvirker ikke Danmarks samlede Pisa-score, forsikrer Pisa-chef Hans Hummelgaard.
