Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Jeg har svært ved tanken om, at der spares på specialområdet. Det er i mine øjne det, der skal ske i Odder Kommune, som har lanceret initiativet Bedre muligheder for alle, hvor der lægges op til at flytte de fleste specialklasseelever tilbage til den almindelige folkeskole.

Omvendt ser jeg heller ikke, at specialområdet altid løfter børnene. For nogle børn virker det i mine øjne mere som en parkeringsplads end et sted for reel faglig og personlig læring.

Gennem min erfaring i specialregi er jeg udmærket klar over, at ikke alle elever kan gennemføre en 9. klasse-eksamen – særligt vanskeligt er det for elever med betydelige kognitive udfordringer. For eksempel har jeg haft en elev, der var stærkt udviklingshæmmet og ikke kunne løse simple additionsstykker med tal over to cifre. 

Men ofte er der alt for lidt fokus på det faglige. Nogle steder kan det faglige indhold begrænse sig til 20 minutters arbejde i en arbejdsbog om dagen, fordi børnene ikke kan magte mere. Uden at det giver faglig gevinst. Hvis det er realiteten, så bør vi overveje, om tiden kunne bruges anderledes.

Mange metoder til motiverende undervisning

Hvis vi investerer mange ressourcer i specialområdet, bør vi samtidig sikre, at undervisningen i grundlæggende færdigheder som matematik, læsning og skrivning foregår på en mere innovativ og engagerende måde. 

Der findes mange metoder til at gøre undervisningen mere motiverende, f.eks. ved at integrere spil, som eleverne allerede kender, såsom Roblox og Minecraft i matematikundervisningen. 

Gennem min praktik og tidligere arbejde har jeg eksperimenteret med disse metoder og oplevet deres positive effekt. Jeg lærte f.eks. en elev at udregne og forstå Pytagoras gennem spillet Roblox. Derudover er bevægelse og især en-til-en-undervisning også helt centrale muligheder, man har i specialregi, hvilket man skal gøre mere brug af.

En ny chance

At spare på specialområdet rammer ikke kun børnene, men også deres familier. Mange forældre oplever, at et specialtilbud er en nødvendig støtte for deres barn – en mulighed for at trives og udvikle sig. F.eks. har TV 2-dokumentaren Smertensbørn vist, hvor stor en forskel det gør, når et barn, der tidligere har været ulykkeligt i skolen, får en plads i et specialtilbud og begynder at trives. Dette har jeg også selv oplevet blandt mine egne elever. Når læreren møder dem, hvor de er, kan det gøre en verden til forskel.

Specialtilbud handler ikke kun om ADHD- og autismediagnoser. Det handler om børn, der møder nederlag på nederlag, men som i specialklasserne bliver samlet op og får en ny chance. Disse tilbud skal være et pusterum og en tryg base for de elever, der har mest brug for det. Derfor bør vi huske, at kvaliteten er altafgørende. Hvis specialundervisning blot bliver til opbevaring, kan vi lige så godt bygge firkantede rum med spillemaskiner, ansætte to voksne til at holde styr på eleverne og lade dem passe sig selv fra 8 til 14. indtil de skal hjem med minibus. Det ville være uværdigt – og det er præcis det, vi skal undgå.

Prisen for et godt specialtilbud er høj, men den er nødvendig. Det vigtigste er, at vi skaber skoler, hvor eleverne trives, ikke frygter at møde op, og hvor de ved, at der er voksne, de kan gå til, når livet er svært. Skoler, hvor de får støtte til både deres faglige og personlige udvikling – og ikke bare bliver efterladt til sig selv.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk