Lige siden den første Pisa-undersøgelse i 2000 har det været et tilbagevendende resultat, at danske elever med indvandrerbaggrund fagligt klarer sig væsentlig dårligere end deres etnisk danske kammerater. Og at Danmark skiller sig ud ved, at det i lige så høj grad gælder elever med indvandrerbaggrund, som er født og opvokset i Danmark.

Når man måler på elevernes karakterer i skolen, er der dog tegn på fremgang over generationerne. Danmarks Statistik offentliggjorde for nylig en analyse af afgangskaraktererne 2012-2016. Her er konklusionen også, at indvandrere og efterkommere af indvandrere klarer sig dårligere i skolen end etnisk danske elever. Men andengenerationseleverne klarer sig karaktermæssigt bedre end første generation. Samtidig ser det ud til, at den lille gruppe tredjegenerationsindvandrerelever klarer sig bedre end anden generation. Elevernes oprindelsesland spiller en rolle for, hvordan de klarer sig, især andengenerationselever fra Tyrkiet og Libanon klarer sig dårligt, hvorimod elever med baggrund i Vietnam og Sri Lanka klarer sig godt.

Internationalt set skiller Danmark sig ud, forklarer Francesca Borgonovi, der er ph.d. og seniorforsker ved Direktoratet for Uddannelse og Kompetencer i OECD.

»Det er især andengenerationseleverne, der klarer sig dårligt i Danmark sammenlignet med alle andre lande«, siger Francesca Borgonovi og forklarer, at man ville forvente, at forholdene i Danmark lignede forholdene i Sverige. Hun peger på Holland, Australien og Canada som lande, hvor indvandrereleverne hurtigt klarer sig godt i skolen. I Holland føler eleverne sig hjemme i skolen, mens elever med indvandrerbaggrund ikke rigtig føler, de hører til i skolen i Danmark.

I øjeblikket arbejder OECD på en større rapport om indvandrerelevers situation i blandt andet Danmark såvel som i andre lande. Den forventes færdig i marts 2018.

Dansk undervisning 
kan være svær 
at forstå

Fra ligestilling til forskelsbehandling

Christian Horst er mag.art. i kultursociologi og lektor emeritus ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, og har forsket i ligestillingsforhold for etniske minoriteter. Ifølge ham er der tendenser i Danmarkshistorien, som sætter spor i folkeskolen.

Efter anden verdenskrig gik man i Danmark op i demokratisk ligestilling og rettighedstænkning. Bestræbelsen var lighed mellem alle, uanset hvor man var født. Men i 1990'erne, nærmere bestemt i 1997 med den første integrationsbetænkning, begyndte man at forlade dette syn til fordel for et øget forsvar for forskelsbehandling.

»Fra at have baseret integration på ligestilling går man over til at forsvare forskelsbehandling. I Sverige sad der på samme tid et integrationsudvalg, der i deres forståelse af integration fremhævede, at integration skulle baseres på ligestilling og anerkendelse af etniske minoriteter. Retsudvalget i Danmark foreslog, at de svenske formuleringer blev inddraget i den danske lov, men det blev blankt afvist af den socialdemokratisk ledede regering«, forklarer Christian Horst.

I 00'erne tog en borgerlig regering over i alliance med Dansk Folkeparti. Udfordringerne fra globalisering med krav om lavere offentlige udgifter betød en reduktion af velfærdsstatens ydelser. Dansk Folkeparti tog sig betalt for stemmerne med stramninger over for etniske minoritetsgrupper. Etnisk forskelsbehandling blev således en del af en ny politisk normalitet. Disse bevægelser kan man følge i folkeskolen, fremhæver Christian Horst.

Alle børn er 
unikke - også 
de tosprogede 

»Fra at have været godt i gang med en international dimension i undervisningen og modersmålsundervisning blev der skåret ned. Modersmålsundervisning blev stort set afskaffet i 2002«, siger han og forklarer, at sociolingvistisk forskning viser, at det styrker både integrationen og elevernes effektivitet i tilegnelsen af dansk og skolefag at anvende deres modersmål.

»Kun at pøse mere dansk på folk er ikke den hurtigste vej til at lære dansk som grundlag for at tilegne sig skolefaglig viden. Det har vi prøvet i 40 år uden nævneværdige resultater«, siger han og peger på, at der i USA er en hastig stigning i skoler, der arbejder med tosproget undervisning baseret på dokumenteret succes i relation til nationale test.

Derudover bidrager det ikke til elevernes positive selvfølelse, at mange medier bruger etnicitet til at markedsføre negative billeder af forskellige kulturgrupper, især islam.

»Hvis børnene, når de mødes i skolen og klasseværelset, kun har mediernes fortællinger og ikke møder lærere, der i deres eksempler og fortællinger kan inddrage de etniske minoriteters forudsætninger positivt, hvor der skelnes mellem terror og religion eller kriminelle bander og etnicitet, så har disse børn et dårligt udgangspunkt«, siger Christian Horst og peger på, at lærerne skal bruge de etniske minoriteters forudsætninger som platform til at komme videre.

Dansk undervisning 
kan være svær 
at forstå