Dansk, arabisk, grønlandsk og urdu. Elever i danske skoler taler mange sprog og har stor appetit på flere sprog.

Nogle bruger mest dansk, andre taler to eller flere sprog, men alle lærer mere sprog, hvis lærerne nærer sprogappetitten og giver eleverne plads til at eksperimentere og fejle.

Sådan lyder det i en ny bog "Med flere sprog i klassen" i serien "Pædagogisk rækkevidde", som lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og ph.d. Helle Pia Laursen og docent, ph.d. og forskningsleder på Forskningscenter for pædagogik og ledelse ved læreruddannelsen i Aarhus på Via University College Line Møller Daugaard står bag.

Begge har været med i projektet Tegn på sprog, hvor forskere gennem ti år har fulgt flersprogede elever gennem et helt skoleliv. Den nye bog trækker på erfaringerne fra projektet.

Hvad er sprogskam?

"Det, vi grundlæggende så hos alle børn, var en sproglig appetit. En stor interesse for sprog. Så der er masser at gribe fat i. Appetitten næres, når sprog ikke ses som kedelig grammatikundervisning, men vises som en del af vores hverdag og identitet. Jo flere sprog og jo flere elementer fra sprog, jo mere spændende bliver det. Men selv de steder, hvor det lykkes, opstår der sprogskam", siger Line Møller Daugaard og tilføjer:

"Sprogskam er en negativ følelse, der opstår, hvis for eksempel en tosproget elev bliver usikker på, om hans eller hendes danske sprog lever op til de forventninger, som han eller hun forestiller sig, at omgivelserne har".

"Sprogskam er en kropslig ting. Den er sjældent verbaliseret. Man hører ingen sige: Jeg skammer mig, men man ser de indadvendte blikke, man kan se på eleverne, at de vil være et andet sted. Vi lagde for alvor mærke til det, fordi vi havde optaget eleverne på video. Optagelserne fik os til at spærre øjnene op og faktisk selv føle os utilpasse, da vi så, hvor utilpasse nogle elever blev. Det kan godt være svært at opdage for læreren i en klasse med 25 elever", siger Helle Pia Laursen.

Hvorfor er det vigtigt at fange sprogskam?

"Sprogskam vil være genkendeligt for mange lærere. Men det kan godt drukne i alle de ting, som læreren ellers skal holde øje med. Det er subtile ting. Det er øjne, der slår ned, små fnis, elever, der prøver at komme væk, elever, der sidder uroligt på stolen, elever, som forsøger at aflede opmærksomheden ved at forstyrre", siger Line Møller Daugaard.

Lærer vil gøre tosprogethed til noget positivt: "Jeg ved, hvad det vil sige at føle sig forkert"

"Da vi først fik øje på det, begyndte vi at følge de børn tættere. Vi kunne se, at de kunne gemme sig bag de andre. Nogle vendte det indad, men nogle vendte det udad og lavede ballade. Bag balladen kan der ligge et udtryk for skam. Skam er i den grad motivationshæmmende. Det betyder, at mange ikke vil udfordre sig selv sprogligt. Man holder sig til kendte formuleringer, og så risikerer den sproglige udvikling at gå i stå", siger Helle Pia Laursen.

"Sprogskam er ødelæggende for det enkelte barns selvværd, men det er også kontraproduktivt for at blive bedre til det danske sprog, man kaster sig ikke ud i at eksperimentere og prøve. Man strækker ikke sproget, som vi kalder det".

Hvad kan lærerne gøre?

"Det er vigtigt at se sproglige afvigelser som et naturligt led i sprogtilegnelsen. Afvigelser handler jo også om, at man har forestillinger om, hvordan sproget er, og så prøver det af. Den fejlfrie tekst er ikke nødvendigvis den gode tekst set i sproglig kontekst. Det er klart, at lærernes opgave handler om at komme videre og støtte barnet i sprogtilegnelse. Men så får man som lærer nogle overraskelser en gang imellem. Man bliver udfordret på noget, man troede alle ved", siger Helle Pia Laursen.

"Det er ikke en funktionsnedsættelse at være tosproget"

"Så er der begrebet om at strække sproget. En journalist beskrev det som fra sprogskræk til sprogstræk. Lærerne kan lægge op til, at børnene leger med sproget og fastholder en sproglig nysgerrighed", siger Helle Pia Laursen.

"Det er vigtigt at gøre det legitimt at eksperimentere med sproget. Det gælder mundtligt og skriftligt, og det gælder i alle fag", siger Line Møller Daugaard.

Hvordan kan man som lærer hjælpe eleverne med at strække sproget?

"Når vi snakker om almenundervisningen, så handler det om at skabe rammer for, at eleverne kan bruge fagsproget - både i dansk og i fagtimerne", siger Line Møller Daugaard og giver et konkret eksempel:

"Vi arbejdede med ejendomsbeskrivelser i den klasse, jeg var tilknyttet, og vi snakkede om at skrue op og ned for sproget. Man bruger vendinger som et lille stenkast eller håndværkstilbud og snakker om, hvordan det at skrue op for sproget har betydning for, om man får solgt det her hus eller ej".

"Eleverne beskrev blandt andet, at man ikke tager billeder der, hvor der er hul i væggen. Man maksimerer de gode ting. Vi fik blandt andet en velduftende svømmehal med chokoladebrune udspringsskamler. Det viser, at sprog har en rolle i verden, og det betyder noget, hvordan man bruger det", siger Line Møller Daugaard.

Andreas har været lærer i 12 år: "Jeg har undervist to etnisk danske børn"

"Det gælder om at give eleverne mulighed for at importere sproglige elementer, som gør dem nysgerrige på at finde sproglige elementer andre steder. De skal ikke plagiere, men se, hvordan andre har brugt sproget til samme type opgaver", siger Helle Pia Laursen og fortæller:

"Vi havde for eksempel et forløb, hvor nogle skulle arbejde med anmeldelser. De skulle selv lave billeder, og så skulle de selv skrive en anmeldelse. Der var hængt anmeldelser op, og så kunne de se, om der var nogle gode ord, de kunne låne her og der".

Helle Pia Laursen understreger, at det gælder om at skabe et rum, hvor der er fokus på udvikling.

"Vi havde en aktivitet, hvor eleverne havde skrevet en tekst. Da vi snakkede med dem bagefter om teksten, så var det ikke bare et færdigt produkt, men også et led i en proces. De blev spurgt om, hvad de godt kunne lide ved deres tekst. Om der var noget, de kunne tænke sig at gøre anderledes".

Sprogprøveansvarlig på Vollsmoseskole: Jeg vil hellere give mine elever troen på, at de kan

Og så understreger de to forskere, at det er vigtigt at lave aktiviteter for alle i klassen:

"Vores projekt har fundet sted inden for almenundervisning. Det er klart, at sidder man med dansk som andetsprog, kan man gøre nogle andre ting. Man kan lettere gå ind og se på, hvor vanskelighederne er, og lave mere systematiske sprogaktiviteter med børnene. Når det er en del af klasseundervisningen, så er det svært at gøre noget, der kun rammer en lille gruppe af børnene. Det er tænkt til den almene del af undervisningen, fordi alle får noget ud af det", siger Helle Pia Laursen.