Berat sætter sig ved det hvide bord i det tomme klasselokale på H. C. Andersen Skolen i Odense og kigger ud ad vinduet.

Han er netop blevet kaldt ind efter sit frikvarter. Og mens hans kammerater i 1. klasse fortsætter undervisning i lokalet ved siden af, skal Berat gennemføre sprogprøve 3.

Han rykker nervøst rundt på taburetten, mens hans dansklærer Fikran Arican forklarer ham, hvordan prøven kommer til at forløbe.

"Er du klar?", spørger Firkan Arican.

Berat nikker.

"Husk nu, at du godt kan", siger hun, mens Berats skuldre sænker sig en smule.

Første gang med konsekvenser

H. C. Andersen Skolen er en af de 25 folkeskoler, der sammen med 10 fri- eller privatskoler i indeværende skoleår skal gennemføre sprogprøverne. Og for første gang risikerer eleverne at skulle gå en klasse om, hvis de ikke består prøverne.

"Det er da total uretfærdigt", lyder det fra Fikran Arican, der udover at være dansklærer i 1. klasse også er ansvarlig for sprogprøverne på H. C. Andersen Skolen.

Sprogprøver: Denne gang risikerer elever at skulle gå børnehaveklassen om

Sidste års fritagelse for risikoen for at dumpe kommer nemlig ikke til at gentage sig i år. For selvom omfanget af afgangsprøverne er mindsket grundet corona-nedlukningerne, så får elever fra landets udsatte boligområder ikke lov til at slippe for at gå op til ghettopakkens sprogprøver.

"Mine elever klarer det heldigvis godt under sprogprøverne i denne omgang. Men det er imponerende godt gået, efter det år de har været igennem", siger Fikran Arican.

Nedlukning efter nedlukning

Berat skal igennem i fire forskellige dele. I første del skal Berat beskrive, hvad der foregår på en række forskellige billeder. Billeder, hvor man følger den fiktive Alis dag på skolen.

Herefter går Fikran Arican i gang med at præsentere anden del af prøven for Berat.

"Lang læsning? Det er jeg altså ikke god til", konstaterer Berat.

"Det skal du ikke sige. Selvfølgelig kan du finde ud af det", lyder det opmuntrende fra hans dansklærer.

Berat er den sidste elev, som skal igennem dagens sprogprøve. I morgen skal årgangens allersidste elev gennemføre sprogprøve 3.

Den første af sprogprøverne blev afholdt på H. C. Andersen Skolen i september, mens man lige præcis nåede at gennemføre den anden sprogprøve, umiddelbart inden landets skoler blev hjemsendt på grund af corona inden juleferien.

Og netop corona er en af de helt store forklaringer på, at det har været vanskeligt for lærerne på H. C. Andersen Skolen at give eleverne den sprogstimulering, som de har behov for.

"Vi har misset rigtig meget på grund af corona", fortæller Fikran Arican.

"Fordi eleverne har været hjemsendt så længe, så er vi jo virkelig bagud. Nogle af eleverne har først nu knækket nogle af de koder, som de plejer at knække i starten eller midten af 1. klasse".

Fusion uden dispensation

Men det er ikke coronaen alene, der har lagt et pres på skolen i dette skoleår. Der er nemlig også en forestående sammenlægning på vej. Vollsmose-skolerne Abildgaardskolen og H.C. Andersen Skolen, skal efter sommerferien lægges sammen under navnet Odinskolen. I alt har de to Odense-skoler 89 elever fra 1.-9. klasse og 54 børnehaveklasseelever, der har været til sprogprøve i år.

Skoleleder håber, at minister vil lempe på sprogprøvernes konsekvenser

Den kommende sammenlægning betød ellers, at skolen i første omgang fik dispensation til at gennemføre fjerde sprogprøve på den anden side af sommerferien, lyder det fra Fikran Arican. Men for lige knap to uger siden modtog H. C. Andersen Skolen besked om, at den sidste sprogprøve alligevel skulle afholdes inden sommerferie.

"Fordi vi først fik at vide, at vi kunne udskyde 4. prøve til efter sommerferien, så har vi jo planlagt efter det. Nu er vi så helt vildt pressede, fordi de her to prøver kommer til at ligge så tæt op af hinanden", fortæller Fikran Arican.

"Normalt plejer vi jo at have lange pauser mellem prøverne, så vi kan nå at give eleverne den sprogstimulering, som de har brug for, for at kunne bestå prøverne".

Og ifølge Fikran Arican kan det ende med at have konsekvenser for, hvor mange elever der ender med at skulle gå et skoleår om.

"Konsekvensen er jo, at hvis nogle elever bliver erklæret ikke sprogparate i løbet af denne omgang, så kan vi ikke nå at give dem den hjælp, som de har brug for, inden fjerde runde".

Vurderingsskemaer og løse ender

Berat kigger på papiret, der ligger foran Fikran Arican.

"Det er fordi du skal krydse af, om jeg svarer rigtigt, er det ikke?" spørger Berat.

Fikran Arican nikker.

Hun har flere gange været frustreret over det vurderingsskema, som Berat nu er klar over, at hun sidder med.

"Der har været ændringer hele tiden. Og jeg har også selv haft ringet til ministeriet og haft samtaler om, hvad jeg mener, man burde ændre. Det drejer sig blandt andet om vurderingsskemaet, som mange af mine kollegaer og jeg selv har været utilfreds med", fortæller Fikran Arican.

Ghettopakken: Færre skoler skal gennemføre sprogprøver næste år

Og vurderingsskemaet er ikke det eneste problem, der har været med prøverne, lyder det fra den sprogprøveansvarlige på H. C. Andersen Skolen.

"Der har været mange små ting, som bare burde være på plads, før vi gik i gang med at afholde prøverne. Fra ministeriet lyder beskeden, at afholdelsen af prøver jo også er en prøve for dem. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det jo så bare er mig og mine kollegaer, der sidder tilbage med alle deres løse ender i praksis", siger Fikran Arican og konstaterer:

"Jeg synes ikke, at man bare indføre noget, som man ikke selv har helt styr på, for så bare at teste det på børnene".

Selvtillidsboost eller slag i maven

Solens stråler skaber genskær på det blanke bord, mens Berat staver sig igennem teksten om Alis tur på biblioteket. Og mens der kæmpes med ordene, vibrerer døren mellem Berat og klassekammeraterne ved siden af, der lige nu lytter til meditative toner med dundrende bas.

"Egentlig er eleverne jo bare i gang med at lære at være tilbage på skolen igen. De er ved at lære, hvordan det igen er at række hånden op og sidde stille", fortæller Fikran Arican. 

Ifølge den sprogprøveansvarlige på H. C. Andersen Skolen er det meget forskelligt fra elev til elev, hvordan de reagerer på prøverne.  

"Prøven har selvfølgelig sine gode sider. Den er eksempelvis rigtig god for de elever, som har brug for et boost. De elever, som er rigtig dygtige, men måske har brug for at tro lidt mere på sig selv", siger Fikran Arican og fortætter:

"De svage elever har haft nederlag under de her prøver. Så oplever de jo pludseligt, at de ingenting kan. Og det har ramt meget. Det har faktisk påvirket mig følelsesmæssigt, for jeg vil jo ikke have, at mine elever skal gå med en følelse af, at de er dumme. Jeg vil gerne give dem troen på, at der ikke er noget, som de ikke kan".

Ghetto-sprogprøver: Hver fjerde elev dumpede forsøgsprøve

Fikran Arican mener desuden, at baren for, hvad eleverne skal præstere er sat for højt.

"Niveauet i prøverne er simpelthen for højt. Og derfor har jeg også haft kollegaer, der har været så frustreret over de her prøver, hvilket jeg bare virkelig godt kan forstå. For helt ærligt, hvad regner man så egentlig med?"

Sommerskole med egen betaling

Berat er ved at have nået sprogprøvens ende. Han sidder med sin blyant og skriver. Fikran Arican spørger, om han har lige så meget fantasi som Ali.

"Jeg har ikke haft fantasi siden børnehaven", fortæller Berat.

Fikran Arican griner og spørger, om Berat ikke er meget god til at finde på, hvad de skal lege i frikvarteret?

"Jo, det er jeg faktisk. Måske har jeg fantasi".

Fikran Arican er tilfreds med dagens prøve og tror på gode resultater ved elevernes fjerde sprogprøve forsøg. Erklæres eleven ikke sprogparat efter fjerde forsøg, bliver eleven nemlig sendt på sommerskole. En sommerskole, som forældrene selv skal betale for. Og det er ikke en egenbetaling uden problemer, lyder det fra Fikran Arican.

"Vi har jo mange forældre på kontanthjælp, som ikke ville have mulighed for at betale for de her sommerskoler. Men da det er første gang, så ved vi ikke reelt, hvordan det kommer til at hænge sammen, når forældrene ikke har råd til at betale det her".

Fra Fikran Arican lyder det desuden, at man allerede kender til meget bedre værktøjer til at nå målet med eleverne - nemlig modersmålsundervisningen.

"Jeg ved ikke, hvad man forestillede sig, da man fjernede modersmålsundervisningen. Hvis børnene kun hører deres modersmål derhjemme, så kommer de jo i klemme. Vi har ressourcesvage forældre, som har svært ved at hjælpe deres børn. Det eleverne får på skolen er derfor nogle gange det eneste, som de får, og så kan man jo altså ikke bare kaste en prøve som den her i hovedet på dem", fortæller Fikran Arican.