Han har en fornemmelse af, at hans job er hårdere og mere udfordrende end en del andre lærerjob.

Han oplever da også jævnligt, at nye kolleger ofte forsvinder hurtigt igen. Men hvis de bliver hængende, så er tendensen til gengæld, at de bliver hængende længe. Ligesom ham selv.

Andreas Ravn Skovse har været folkeskolelærer i Aarhus i 12 år. De første mange år på Tovshøjskolen i Gellerup. Den blev siden fusioneret med Ellekærskolen, og går nu under navnet Ellehøjskolen - hvor næsten samtlige elever er tosprogede. "Som distriktsskole afspejler den jo distriktet. Også i elevsammensætningen. Og områderne her er jo præget af, at der er meget få danske, om man vil. Og de ganske få danske, der er her, benytter sig typisk af det frie skolevalg til at søge væk. Jeg kan huske, at jeg gennem årene har haft to etnisk danske elever, når jeg lige tænker efter", siger Andreas Ravn Skovse, der også er blogger på folkeskolen.dk/DSA. Normskred i forventningerne Og resultatet er altså blandt andet, at han aldrig i sin 12-årige lærerkarriere har prøvet at undervise en "almindelig" klasse med fortrinsvis etnisk danske elever. Til gengæld har han slet ikke styr på, hvor mange nationaliteter, hans elever har repræsenteret i de timer, hvor han - med dansk som andetsprog som linjefag - underviser i matematik og natur og teknik. De store grupper af elever har typisk arabisk, kurdisk eller somalisk baggrund. Ind i mellem taler Andreas Ravn Skovse med sine kolleger om, hvad det betyder at være lærer udelukkende for børn af anden etnisk herkomst end dansk.

"Jeg bilder mig jo ind, at jeg har et normskred i, hvad man kan forvente af elever. For det er jo ikke kun det, at de er tosprogede", siger Andreas Ravn Skovse - og tilføjer:

"Det er jo også det, at det er sjældent, at det ligefrem er middelklassefamilier, jeg arbejder med. Det betyder, at jeg aldrig har stået i en klasse med børn fra middelklassehjem og med de kulturelle referencer, der ligger i det".

Tosprogede elever klarer sig fagligt bedst på den lokale skole 

Det oplever han eksempelvis jævnligt, når han vil benytte sig af forskellige portaltilbud med undervisningsmaterialer.

"De er skrevet til en referenceramme, mine elever ikke besidder. Så jeg har et stort arbejde i at efterbehandle de materialer, jeg vil bruge. I endnu mindre grad end mange andre lærere kan jeg bare plukke et færdigsyet undervisningsforløb og gå ned i klassen", siger Andreas Ravn Skovse. Parallel til Lolland Også den kendsgerning, at tosprogede elever karaktermæssigt ligger under etniske danske skoleelever ser han "meget mere" som en problematik, der handler om social baggrund end noget som helst andet. "Når jeg nogle gange på lærernes kongres har haft fornøjelsen af at høre formanden for Lolland-Falster Lærerforening fortælle om forholdene på Lolland-Falster, så kan jeg nikke genkendende til rigtig meget af det, han siger. Det handler om at arbejde med resursesvage familier, som er pressede på den ene eller anden måde, som ikke har det store overskud, og hvor forældrekompetencerne måske kunne have været bedre. Her er det bare etnisk danske elever, men fra lavere middelklasse og ned. Det er de samme problematikker, jeg står med. Så det er meget mere en social baggrunds-problematik, end det er en tosproget-problematik. Selvfølgelig er der også noget rent sprogligt, hvad angår elevernes danskkundskaber. Men det er vi jo alle uddannet i at tage hensyn til i vores undervisning", siger Andreas Ravn Skovse. Han vurderer også, at der er forskel på disciplinen blandt de elever, han underviser, og klasser med etnisk danske elever.

"Med det forbehold, at jeg ikke har prøvet at undervise en etnisk dansk klasse, så tror jeg nok, at der er det. Men igen - det handler mere om opdragelse end om den tosproglige baggrund. Alle forældre ønsker jo, at deres børn bliver dygtigere, og ingen kan lide at høre, at deres børn opfører sig dårligt over for lærerne og laver ballade i skolen. Det er der ikke noget særligt kulturelt i, men der ligger noget socialt og resursemæssigt i det". To voksne i klasserne Andreas Ravn Skovse oplyser, at det er en udfordring, som Aarhus Kommune tager hensyn til i sin fordeling af resurser.

"Vi har en bedre bevilling end en gennemsnitlig skole i Aarhus Kommune. Det kommer til udtryk ved, at vi i langt de fleste timer er to voksne i klasserne", siger han.

Nogle gange tænker han, at det kunne være godt for hans faglige profil, hvis han også havde taget et par år som lærer i en mere gennemsnitlig skole.

"Men så tænker jeg, at det ikke passer så godt til den måde, jeg ser lærerjobbet på. Jeg tror på relationsarbejdet og kontinuiteten og lægger vægt på det arbejde, der ligger i at bygge en klasse op".

Så selv om det ind i mellem er hårdt, og nye kolleger nogle gange flygter igen, så gør han sig ingen overvejelser om at skifte spor, for han værdsætter de faglige og menneskelige udfordringer i sit lærerjob på Ellehøjskolen.

"Vi er vigtige for eleverne, det er tydeligt. Vi fylder noget i deres liv. Det er vigtigt hvem vi er - og det kan jeg godt lide".

Bekymring: Tosprogede elever sakker bagud i København