For tyve år siden var Najla Adlouni Dinesen en af de elever, hun i dag gør alt for at hjælpe.

"Jeg ved, hvad det vil sige at føle sig forkert, og hvilken kamp det kan være at komme til at føle sig som ligeværdig borger i samfundet. Havde jeg ikke selv siddet i skolen og følt mig forkert, så havde jeg ikke haft den samme viden i mit arbejde, som jeg har nu", siger hun.

Hun er barn af palæstinensiske forældre, som flygtede fra Libanon til Danmark, før hun blev født. Hun gik i dansk folkeskole til 4. klasse i Roskilde.

"Dengang ville jeg bare ønske, at jeg var ligesom de andre. Hvor ville det bare være meget nemmere, hvis mine forældre talte flydende dansk, hvis jeg lignede de andre, og mit navn ikke altid blev udtalt forkert".

Resten af skoletiden gik Najla Adlouni Dinesen på muslimsk friskole.

Efter et kort ophold på jurastudiet begyndte hun i 2012 på læreruddannelsen i Vordingborg. Kort efter fik hun job på Kobberbakkeskolen, afdeling Sct. Jørgen, i Næstved. Her har hun på skemaet fire timer om ugen, hvor hun arbejder særligt med elever, som har dansk som andetsprog.

"Mine tosprogstimer bliver brugt på to måder. Dels noget, hvor jeg arbejder med dansk som andetsprog, ordforråd og tekstforståelse. Det kan for eksempel være tekster, der er skrevet på både modersmålet og dansk. Dels bliver jeg brugt til at gå i dialog med hjemmet, hvis det er svært for klasselæreren at samarbejde på grund af en sproglig og kulturel barriere", fortæller hun.

Bygger bro mellem sprog og kulturer

Najla Adlouni Dinesen er ikke i tvivl om, hvornår hendes lærerhjerte banker hurtigst.

"Jeg vil selvfølgelig gerne opnå faglig og ikke mindst personlig og social udvikling hos alle elever. Når jeg oplever, at et barn går fra at have fuldkommen mistillid til skolen til pludselig at blive motiveret og blomstre op, er det det største skulderklap, man som lærer kan få. Når et barn går fra at hade skolen til lige pludselig at møde lærere og klassekammerater med smil, så har vi som skole været med til at gøre en forskel", siger hun og tilføjer:

Sådan kan du hjælpe elever med sprogskam

"Skolen må ikke være et sted, som de opfatter som en straf i sig selv at være i. Jeg brænder for at hjælpe dem, der har det sværest. Der, hvor resurserne i familierne ikke er til at hjælpe barnet bedst muligt, og vi kan give et ekstra skub, så de tror på sig selv og får motivation og glæden tilbage. Det er det vigtigste arbejde i folkeskolen. Uanset om man er tyrker, svensker, dansker eller araber".

Najla Adlouni Dinesen har tidligere arbejdet som lærervikar på en muslimsk friskole. I dag er hun ansat på en folkeskole i Næstved.

Netop derfor har hun valgt at tage et ekstraarbejde, hvor hun arbejder deltid som familiekonsulent i virksomheden Memox, hvor kommuner booker en konsulent til at hjælpe med arbejdet med tosprogede familier.

Sprogprøveansvarlig på Vollsmoseskole: Jeg vil hellere give mine elever troen på, at de kan

"Det kan også være sager, hvor det er en tvangsfjernelse af et barn. Vi er nogle gange kommunens sidste chance. Jeg er der for barnet, men hjælper også familien og gør brug af netop det, jeg kan med min kulturelle baggrund og min lærerfaglighed. Det kan også motivere både børn og forældre til at se modersmålet og kulturen som en ekstra resurse, for jeg havde jo ikke fået jobbet, hvis jeg ikke var tosproget".

Håndholdt indsats i stedet for opdeling

Najla Adlouni Dinesen er ikke i tvivl om, at det er en håndholdt indsats, der skal til for at hjælpe. Ikke to elever er ens. Derfor giver hun heller ikke meget for regeringens mål om, at ingen skole må rumme mere end 30 procent ikkevestlige elever og efterkommere.

"Det er meget mere nuanceret end det, der kan rummes i et mål med 30 procent. Der er dem, der taler flydende dansk, og så er der flygtningebørn, der lige er kommet til landet. 30 procent er et unuanceret mål. Man kan ikke dele det op efter herkomst. Man må kigge på det individuelle barn", siger hun.

Hun husker tydeligt, da hun selv gik i folkeskolen og blev taget ud af klassen til ekstra dansk, fordi hun talte to sprog.

"Alle vi tosprogede blev hevet ud af timerne for at have ekstra dansk. Det syntes jeg var mærkeligt, for jeg klarede mig jo godt, og jeg er dansk", siger hun og understreger, at hun ikke er modstander af politiske retningslinjer for fordelingen af tosprogede i skolerne.'

Regeringen har også kig på at undgå skæv elevsammensætning i folkeskolen

"Jeg har intet imod, at man vælger at sætte nogle retningslinjer for at undgå, at man ender med en hel klasse med tunge tosprogede. Det, som jeg gerne vil udfordre politikerne på, er, at tosprogede kan være lige så forskellige som etnisk danske elever. Der findes elever, der nærmest hverken kan dansk eller deres modersmål. Og så er der elever, som snakker flydende dansk, og familierne er gode til at samarbejde med skolen. Jeg er tosproget, men jeg er bedre til dansk, end jeg er til arabisk", siger hun (rettet 23/9-2021 kl. 14.24).

Najla Adlouni Dinesen mener, at politikernes opdeling i os og dem puster til elevernes egen fornemmelse af, at en flersproglig og flerkulturel baggrund betyder, at de fra start er bagud på point i det danske skolesystem.

Fjern sprogskam, og se styrken i flere sprog

Hendes egen skoletid var en tid, hvor hun gemte det arabiske væk. Hun følte, hun skulle arbejde hårdere og præstere bedre for at være på niveau med de danske elever. I dag føler hun, at nogle af eleverne kan spejle sig i hende, fordi hun har et ben i hver lejr.

"Det er spændende, når der er lærere, som repræsenterer andre kulturer. Jeg er født i Danmark, men mine forældre er ikke. Jeg er opvokset i et arabisktalende hjem. Det bliver en motivationsfaktor for eleverne at se, at det at være to- eller flersproget faktisk er en styrke".

Diplomuddannelse til lærere i at bekæmpe negativ social kontrol

Netop derfor er det vigtigt at gøre eleverne nysgerrige på sproget, når de er i skolen.

"Selvfølgelig skal man ikke gå rundt i en vennegruppe og snakke arabisk, hvis nogle i gruppen ikke kan arabisk, for så kan det virke ekskluderende. Men det er en god ide at hilse på arabisk på gangen. Det er med til at styrke relationen gennem en indforståethed. Det åbner for en positiv nysgerrighed - også fra klassekammeraterne, der i sjov gerne vil lære at sige det samme. Så tør barnet godt sige det på arabisk, og det fjerner en forkerthedsfølelse. Pludselig bliver sproget en spændende og positiv ting".

Najla Adlouni Dinesen begyndte egentlig på jurastudiet, men fandt hurtigt ud af, at hun hellere ville være lærer.

Gennem sin særlige funktion er Najla Adlouni Dinesen med til at fjerne noget af den sprogskam, som kan fylde både i klasseværelset og på lederens kontor, når forældre og elever er til møder.

"Man kan tydeligt se, at der er nogle, der kan blive helt generte, når de ikke helt forstår et ord eller ikke bliver forstået. Jeg oplever, at når jeg sidder med til møder med et tosproget barn og forældre, og jeg oplever den generthed, så kan jeg slå over i arabisk, hvilket for forældrene kan skabe en lettelse - det giver følelsen af en mere ligeværdig dialog. Det giver et smil. For så er der ikke længere et tabu forbundet med at tale arabisk. I stedet kommer dialogen i fokus, de fælles løsninger og ikke forskellene. Vi vil jo i bund og grund det samme for vores børn - uanset baggrund".

Hjælper forældre med at samarbejde med skolen

Som lærer med flere sprog i skoletasken kan Najla Adlouni Dinesen også bidrage til forældresamarbejdet på en mere lærerfaglig måde end en tolk hyret udefra, mener hun.

"Det er ikke nok, at der er en tolk ved de tungere sager, hvor der skal en intensiv indsats til. Jeg kan gå i dialog på en mere flydende måde, fordi jeg har kulturen og den faglige del fra lærerverdenen med mig. Herunder kendskabet til, hvad der for eksempel rører sig i klasseværelset - og ikke mindst relationen til barnet".

Andreas har været lærer i 12 år: "Jeg har undervist to etnisk danske børn" 

"Tosprogede forældre kan opleve at blive holdt udenfor, uden at det bevidst er det, som sker fra skolens side. Når jeg er med, så bliver de inddraget i processerne for at hjælpe deres eget barn. Det vil de jo rigtig gerne, men det er svært med tolk. Det er meget lettere, når det er en fra skolen, der kan følge barnet og kender skolens hverdag".

Najla Adlouni Dinesen er glad for sine fire skemalagte timer som lærer i dansk som andetsprog, men hun føler, hun skal kæmpe for dem hvert år, og hun kunne egentlig godt tænke sig flere timer.

"Jeg føler mig privilegeret. Jeg arbejder med tosprogede elever. Det er noget af det, jeg brænder for. Jeg har en fællesnævner med de elever og forældre, og det gør en forskel. Vi er faktisk flere i folkeskolerne med en fællesnævner med nogle af de elever, der har det svært - og det skal vi blive bedre til at udnytte".