Fra næste skoleår bliver børnechecken stoppet, når en elev i en folkeskole har mere end 15 procent ulovligt fravær i et kvartal. Beslutningen, som er en del af den politisk besluttede ghettoplan, møder stor modstand fra skoleledere. De kalder fraværsstraffen for udlændingepolitikkens indtog i folkeskolen og advarer mod, at økonomiske sanktioner vil ødelægge skolernes arbejde med at nedbringe fravær. Derfor er de imod loven.

»Regeringens ghettoplan er stigmatiserende. Den får på ingen måde elevernes fravær ned. Jeg er træt af den retorik, man bruger over for indvandrere og efterkommere. Det er ødelæggende for den gode proces, vi har på skolerne, at udlændingepolitik trækkes ned over skolen«, lyder kritikken fra skoleleder Frands Christensen på Humlehøj-Skolen i Sønderborg. Han fortsætter:

»Jeg skal overholde loven. Men hvis vi er i en positiv udvikling, er det ikke befordrende, at jeg indberetter familien. Al min erfaring taler mod det. I den slags tilfælde vil det være meget svært at få mig til at underrette«.

Det er skolerne, der skal håndhæve loven om, at det høje, ulovlige fravær fremover skal indberettes til kommunen. Kravet indgår i den såkaldte ghettoplan om at bekæmpe parallelsamfund, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, og som den nye undervisningsminister skal sætte i kraft. Ifølge Undervisningsministeriets tal rammes omkring 5.000 elever af den nye fraværsstraf, heraf er 31 procent indvandrere og efterkommere.

Folkeskolen har været i kontakt med 17 ud af de 23 skoler, som er på regeringens såkaldte ghettoskoleliste, for at undersøge, hvad loven vil betyde for elevernes fravær. Kun en leder tror, at det vil hjælpe. Flertallet mener ikke, at loven vil nedbringe fraværet - tværtimod vil en økonomisk straf give familierne en øget stressfaktor i livet.

»Vores opgave er at hjælpe elev og forældre. Straf vil ikke have en positiv effekt på de elever, der virkelig døjer med højt fravær, for det handler ikke om, at familierne ikke ønsker deres børn i skole. Det er i højere grad sociale udfordringer, der gør, at børnene ikke kommer i skole. At forældrene er syge, eller at barnet er alene om sin skolegang. Det hjælper ikke at tage penge fra familien«, siger Martin Hyldgaard Larsen, skoleleder på Nørrevangsskolen i Randers.

Også Frands Christensen advarer om, at fraværsstraffen vil gøre ondt værre:

»Jeg frygter, at nogle børn vil få det værre i hjemmet, fordi familierne bliver dårligere stillet. Det er elever og forældre med sociale problemer, den her straf primært rammer«.

Ghettoskoler har succes med at få elever i skole

Skoleledere vil ikke følge loven

Hvornår der er tale om lovligt eller ulovligt fravær, er op til skolelederne at definere (se boks). Derfor er det muligt for lederne at »bøje« omfanget af en elevs fravær og på den måde påvirke, hvornår en elev rammer de 15 procent ulovligt fravær. Den »kattelem« er cirka hver tredje af de skoleledere, som Folkeskolen har været i kontakt med, parat til at bruge.

»Som skoleleder kan jeg vælge, hvor høj en fraværsprocent eleverne skal have. Det er lidt firkantet sagt mig, der definerer ulovligt fravær på skolen, og derfor kan jeg fortsat have stor indflydelse på, om familier bliver trukket i børnechecken«, siger Hans Christiansen på Lindeskovskolen i Guldborgsund.

Han understreger, at når en elev rammer 15 procent fravær, vil skolen allerede have gjort meget for at nedbringe fraværet og være inde i en proces med familie og elev. Netop derfor giver regeringens fraværsstraf ikke mening.

»Den ramme, politikerne har sat, er enormt rigid. Derfor er den også utrolig usikker at arbejde med. Mit ønske er, at politikerne forstår, at de her sager kalder på en individuel vurdering. Hver gang. Arbejder vi med et barn, som er på rette vej, nytter det jo ikke, at automatikken slår ind og lægger familien ned. Det stiller et krav til os skoleledere om at definere ulovligt fravær og gøre systemet mindre rigidt. Inden for de rammer, jeg har, vil jeg til enhver tid give en elev, der er på rette kurs, en ekstra chance«, siger Hans Christiansen.

I Sønderborg er Frands Christensen også parat til at bøje begrebet ulovligt fravær: »Vi har elever, hvor vi er i en god dialog med familie og elev, og det er på trods af, at eleven er omkring eller over de 15 procent fravær. Skal vi så straffe familien midt i, at vi er i færd med at bringe fraværet ned? Det er meningsløst. Hvis det går i den rigtige retning, vil jeg stærkt overveje, om fraværet skal kategoriseres som ulovligt«, siger Frands Christensen.

Fravær har intet med etnicitet at gøre

Selv om fraværsstraffen gælder for alle folkeskoler og ikke kun skolerne på ghettolisten, var det indvandrere og efterkommere, som undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) hæftede sig ved, da hun i fællesskab med regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet præsenterede ghettoaftalen sidste år.

»Vi har desværre pakket migrantfamilier ind i vat, hvilket er gået ud over børnene. Det er forældrenes ansvar, at børnene kommer i skole. Det her er et klart signal til de forældre, der kommer og bosætter sig i Danmark«, lød det fra undervisningsministeren om ghettoaftalen i maj 2018.

Det er imidlertid ikke en opfattelse, som skolelederne deler. Fravær er farveblindt, og flere skoler oplever, at etnisk danske børn har mere fravær end indvandrere og efterkommere.

»Gennemsnitligt er det ikke nødvendigvis børn med anden etnisk herkomst, der er mest fraværende. Vi har masser af tosprogede børn, der fungerer fantastisk og intet fravær har. Det her er ikke et spørgsmål om etnicitet, men hvordan familiens sociale problemer er. De, der er fraværende, er fra udsatte familier. I hvilken grad de er udsatte, varierer meget«, fortæller skoleleder Hans Christiansen.

Frands Christensen tilslutter sig den melding:

»Uanset om det er Børge eller Ahmed, ser vi, at højt fravær skyldes problemer i hjemmet. Faktisk har vi flere etnisk danske børn, som er fraværende, end børn med anden etnisk baggrund rent gennemsnitligt«.

Derfor kan den nye lovgivning også give grobund for en uretfærdig forskelsbehandling af familier, mener en anden skoleleder.

»Fraværssystemet giver store problemer. Hvis en velfungerende etnisk dansk familie beder om at få fri, er det så lovligt fravær? Hvad hvis en mindre velfungerende familie af anden etnisk herkomst beder om det samme, kan de så ikke få fri? Det er ikke i orden. Vi skal sikre lighed for alle, men også lavt fravær for alle«, siger Hans Christiansen.

Skoleleder på Ejerslykkeskolen i Odense Jan Beck-Larsen mener heller ikke, at der er et særligt problem med indvandrere og efterkommere, han er tværtimod begejstret for det engagement, som forældrene viser:

»Jeg oplever en enorm velvilje og energi fra familier af anden etnisk herkomst. Den her aftale er bygget op om tal og dårlig tone. Det virker i politik, men ikke i virkeligheden. Her på skolen skal vi fortsætte det gode samarbejde med forældrene og ikke mistænkeliggøre hverken dem med højt fravær eller dem af anden etnicitet«, understreger han.

Leder: Drop symbolpolitik i skolen

Forældresamarbejde er nøglen

Samtlige skoleledere, som Folkeskolen har interviewet, peger på, at den gode skole-hjem-relation er vejen til lavt fravær. Elever har mange forskellige årsager til fravær, og derfor er der behov for individuelle analyser og ikke generaliserende indsatser, hvis elevfraværet skal nedbringes.

»Det er hovedløst at sætte børn ind i et regneark. Det kan man selvfølgelig let gøre. Så slipper man for at forholde sig til årsagerne til fraværet«, siger Frands Christensen.

Lederne er bekymrede for, at den nye fraværsstraf vil give en dårligere skole-hjem-relation.

»Det er paradoksalt at lovgive på en måde, der modarbejder alt det, vi ved virker. Vi har konkret succes med at gøre det modsatte af, hvad politikerne foreslår. Økonomisk straf og konsekvenspædagogik vil ikke virke. Det er for generelt. Vi har nedbragt elevfraværet på Humlehøj-Skolen i det seneste år ved at lytte og samarbejde med elever og familier. Vores erfaring er, at det hjælper, når man dykker ned i den enkelte sag«, siger Frands Christesen. Det samme gælder i Guldborgsund. Her har Linde­skovskolen haft stor succes med at nedbringe fraværet fra cirka 13 til syv procent fra 2017 til 2019 blandt andet gennem god dialog med forældrene.

Samarbejde er også ordet for Nørrevangsskolens succes med at nedbringe fraværet. I Randers er det lykkedes at sænke fraværet fra 8,7 procent til 5,6 ved at gå i tæt dialog med familie og elev.

Flere peger på, at det vil udfordre stemningen mellem skole og hjem og give et billede af skolen som myndighed frem for samarbejdspartner. Det er for nogle skoleledere en grænseoverskridende handling, som ligger ud over skolens beføjelser. Det vil desuden medføre, at skolerne skal gøre en ekstra indsats for at få forældrene til at forstå, at selv om skolen har meldt eleven til kommunen, er skolen ikke afsender af fraværsstraffen:

»Vi skal bruge mere tid på at forklare forældrene, at det ikke er os, der straffer dem, og sørge for, at vi ikke bliver opfattet som en myndighed«, siger Martin Hyldgaard Larsen og peger igen på, at fravær skyldes familiens sociale forhold, og at loven rammer skævt.

»De her familier har ikke brug for færre penge. Derfor kan idéen med at true med at tage penge virke god nok. Problemet er bare, at det ikke virker for de familier, der virkelig har det svært socialt, hvor fraværet også er tårnhøjt. Det kan måske afskrække familier, som er resursestærke, fra at tage på ferie. Men i sidste ende vil reglen ikke ramme de tiltænkte familier«, siger Martin Hyldgaard Larsen.