Vil en ny regering gøre op med den symbolpolitik, som også har ramt skolerne? Det håber i hvert fald nogle skoleledere på såkaldte ghettoskoler, som Folkeskolen har talt med.

Den nye ghettopakke, som fjerner en børnecheck fra familier, hvis børn har mere end 15 procent ulovligt fravær, vil have den stik modsatte effekt, siger de samstemmende. Flere af dem siger ligeud, at de ikke har tænkt sig at indberette mere end 15 procent fravær, fordi det vil virke stik modsat, hvis hensigten er at få eleverne tilbage i skolen.

Det kan måske afskrække familier, som er resursestærke fra at tage på ferie. Men i sidste ende vil reglen ikke ramme de tiltænkte familier, siger en skoleleder. For fraværet handler om, at familierne er presset i bund og ikke kan støtte eleven i at komme i skole.

Hvis det virker at skære børnechecken væk, så kan det give mening. Men hvorfor gøre det, når det har en modsat effekt? Det kan kun være symbolpolitik.

Da Merete Riisager som undervisningsminister præsenterede aftalen, lagde hun vægt på, at den skulle få tosprogede til at forstå, at alle skal gå i skole. Men skolelederne peger på, at det ofte er pæredanske elever, som har et højt fravær. Det handler om sociale problemer, ikke om etnicitet.

Kritik af ghettoplan: Skoleledere vil trodse fraværslov 

Loven skal naturligvis overholdes, men da det er skolelederne, som definerer, hvad der er ulovligt fravær, kan de vælge at lade være med at dømme fraværet ulovligt, hvis eleven er inde i en god udvikling. Og den ret har flere af dem tænkt sig at bruge.

Hatten af for de skoleledere! For de synes, at sagen er vigtigere end symboler. De vil gerne hjælpe elever tilbage til den skolegang, som på langt sigt kan få dem i gang med en uddannelse - og give dem redskaber til at skabe et godt liv, måske mod alle odds.

Det er betryggende, at der findes skoleledere og lærere, der bruger deres sunde dømmekraft og ser på resultaterne i stedet for at lade sig diktere af en symbolpolitik, som fifles på plads på Christiansborg i en evig skræk for de fremmede - og vælgerne.

Ghettoskoler har succes med at få elever i skole 

Man må håbe, at en ny undervisningsminister vil lytte til skolerne. For der er rigeligt med virkelige problemer at tage fat på: Inklusion, som forældre, lærere og skoleledere nævner som et af de vigtigste og sværeste problemer, står stadig og råber på en løsning. I første omgang på den handleplan, som den afgående minister ikke nåede at få på plads.

Hvis det faktisk skal gøre en forskel, er det en kompleks og sikkert også halvdyr opgave. Men uanset partifarve skal den nye minister skynde sig i arbejdstøjet netop her. Det er den største udfordring i folkeskolen.

Hvis en ny minister griber bolden hurtigt, kan han/hun overbevise skoleverdenen om, at ministeren rent faktisk vil gøre noget for, at den hårdt prøvede folkeskole igen kan shine som vores store kulturbærende fællesskabsprojekt.

Det har folkeskolen og hele landet brug for.

NB: Ved redaktionens slutning var der ikke dannet en regering.