For at sikre at alle elever på 39 udpegede ghetto-skoler er sprogparate og dermed kan følge med i undervisningen, forpligtes skolerne nu til at sprogteste alle de elever i 1.-9. klasse, der i dag modtager undervisning i dansk som andetsprog.

Elever, der ikke består sprogprøven efter fire forsøg, skal gå om på det samme klassetrin og fortsætte med at blive undervist i dansk som andetsprog, indtil skolelederen igen indstiller dem til en obligatorisk prøve.

Sådan lyder et hidtil helt upåagtet element i den såkaldte ghettopakke på skoleområdet, hvor træk i børnecheck ved ulovligt fravær og de obligatoriske sprogprøver i børnehaveklasser hidtil er løbet med al den mediemæssige og politiske opmærksomhed.

Overblik: Det betyder ghettopakken for folkeskolen 

De skal også have glæden ved prøven

Ifølge Undervisningsministeriet skal de obligatoriske sprogprøver - der omfatter både folkeskoler og friskoler - sikre, at sprogligt svage elever på 1.-9. klassetrin på de omfattede skoler "også får glæde af den sikkerhed, som en sprogprøve giver for det faglige niveau".

Ifølge de nye regler skal eleverne vurderes sprogparat ved en obligatorisk sprogprøve, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længere har behov for sprogundervisningen, eller når eleverne har modtaget undervisningen i fire år.

Ifølge Marco Damgaard, der er skoleleder på Tingbjerg Skole i København med 85 procent tosprogede elever, har der i offentligheden slet ikke været fokus på de nye prøveregler, som skolen først i denne uge har modtaget den endelige køreplan for. Og han tøver ikke med at slå fast, at reglerne kommer til at få markant betydning på skolen.

Leder: Dumpeskolen

Cirka 100 elever skal til prøve i Tingbjerg

"For mig er det her et fundamentalt opgør med, hvordan vi kender den danske folkeskole. Det er helt rigtigt at have fokus på sprog som nøglen til udvikling, men om det her er den rigtige metode er jeg meget skeptisk over for", siger Marco Damgaard til folkeskolen.dk

Skolelederen anslår, at de nye regler kommer til at betyde, at cirka 100 af de 480 elever fra Tingbjerg Skoles 1.-9. klasser skal op til obligatoriske sprogprøver.

"I startfasen kan vi have rigtig mange børn, der skal testes - og dermed også mange børn, der skal gå en klasse om. Og det er det helt nye", siger Marco Damgaard.

Han oplyser, at mange elever på en skole som Tingbjerg har sproglige udfordringer.

Først oplysninger i denne uge

"Det er ikke alle, men omkring en tredjedel har det. Vi bruger fagsprog og dansk som andetsprog og inkorporerer det i den øvrige undervisning. Vi tror ikke på det med at hive dem ud af klassen, så det bliver meget specielt for os, at vi nu skal til at finde ud af, hvem de her elever er. Som det er nu, er de jo inkluderet i fællesskabet, fordi de arbejder med sprog i alle fag. Og ud fra al forskning er det den rigtige måde at gøre det på. Nu skal vi til at analysere, hvem det skal omfatte, hvad vi skal gøre - og hvornår prøven skal komme ", lyder det fra Tingbjerg Skoles leder.

"Og så er det først i den her uge, at vi har modtaget oplysninger om, hvordan vi skal gøre det. Det er ikke gode forudsætninger. Derimod er vi rimeligt skarpe på 0.-klasserne, for der har vi været med i det forsøg, der har kørt", siger han.

"Det stritter i hver sin retning"

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er også først for nylig blevet opmærksom på de nye regler om sprogprøver for sprogligt svage elever i 1-9. klasse. Han har tidligere rettet en skarp kritik mod indførelsen af stopprøverne i børnehaveklassen og kaldt det en katastrofe, hvis børn skal have et ekstra år i børnehaveklassen.

"Vi har nogle sjove signaler fra politisk hold for tiden. På den ene side skal der strammes gevaldigt op. Man prøver at se, om man kan ramme nogle bestemte grupper, som vi ikke synes gør det godt nok. På den anden side har vi nu en minister, der siger, at vi presser for meget, og at børn mistrives. Det stritter i hver sin retning, og det er de her sprogprøver et godt eksempel på. Samtidig giver det jo nogle helt groteske følgevirkninger. Skal vi nu til at se, at børnene er 18 år, inden de går ud af 9. klasse", lyder det fra Claus Hjortdal.

Folketinget vil følge med

Han understreger, at det er uhyre vigtigt, at så mange som muligt snakker så godt dansk som muligt, "for det er vejen til at blive integreret bedst muligt".

"Hvis vi bruger sprogprøverne til at vurdere, hvordan vi støtter og underviser bedst muligt, så er det fint. Men det er jo ikke sådan, det er tænkt. Det er tænkt sådan, at så kan Folketinget følge med i, hvor mange der dumper. Det er en skæv måde at tænke på. Det trækker styringen op på folketings-niveau i stedet for at lægge hjælpen ned på skolernes niveau. Og hertil kommer så, at man rent praktisk ikke har lavet prøverne endnu - og de skal laves for alle klassetrin", siger formanden for landets skoleledere.

Ifølge et notat fra Undervisningsministeriet omfatter de nye regler 39 navngivne folkeskoler og friskoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på Transport- og Boligministeriets liste over udsatte områder mindst én gang inden for de seneste tre år.

Her er de 27 folkeskoler, hvor elever kan dumpe børnehaveklassen 

Folkeskolen.dk har siden sidste uge forsøgt at få Undervisningsministeriet til at vurdere, hvor mange skoleelever, de nye regler kommer til at omfatte, men ministeriet er ikke vendt tilbage.