Folkeskolereformen blev italesat som en reform af folkeskolen, og det var det, et bredt politisk flertal besluttede at gøre - de ville reformere skolen. Men i de år, der er gået siden, er folkeskolen blevet drejet, presset og rystet markant, helt uden at man politisk har talt højt om, at formålet var at ændre retning for skolen.

Den første store omvæltning var, at folkeskolen nu afsluttes med en eksamen. En rigtig eksamen, hvor man kan risikere at dumpe, og hvor karaktererne har afgørende betydning for de 15-16-åriges fremtid og muligheder i uddannelsessystemet. Danmark sagde farvel til eksamensskolen i 1958, men den er nu blevet genindført hulter til bulter med først erhvervsuddannelsesreformen og dernæst gymnasiereformen og i så stor forvirring, at elever og forældre ikke har kunnet få klar besked om deres rettigheder.

Uden at ryste på hånden har den nytiltrådte undervisningsminister denne sommer igangsat to tiltag, som er en del af den tidligere regerings ghettopakke, men som må forventes at ændre forholdet mellem hjem og skole markant.

Børn, der starter i skole i bestemte boligområder med mange tosprogede, skal testes i dansk flere gange i løbet af børnehaveklassen. De seksårige kan nu dumpe, og dumper de den sidste test, må de gå børnehaveklassen om. Og over hele landet skal skolerne fremover anmelde, hvis elever har mere end 15 procents ulovligt fravær, og så mister forældrene børnechecken.

Sidst, men ikke mindst, har elevernes test- og eksamensresultater også fået afgørende betydning for skolens økonomi. Først kom Løkkes præmiepulje, hvor skolerne lokkes med en gulerod i form af en præmiemillion, hvis de kan hæve de laveste afgangskarakterer. Siden blev det besluttet, at staten fra dette skoleår kan gribe ind og lukke en kommunal folkeskole, hvis eleverne klarer sig dårligt i test og eksamen tre år i træk.

Test og prøver er en helt anerkendt del af det at gå i skole. Men med alle disse forskellige tiltag bliver elevernes test og prøver pludselig high stakes. Alt det, USA og England har brændt sig på, og som danske og internationale forskere har advaret imod, er kommet ind i folkeskolen sådan lidt tilfældigt.

Den nyudnævnte undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil greb midt i sin ferie ind og reddede de cirka 175 elever på prøvefri fri- og efterskoler, der risikerede at miste deres adgang til gymnasiet. Det er ingen skam at tænke konsekvenserne af de andre tiltag igennem en gang til og overveje, om de måske også har utilsigtede virkninger for folkeskolen og dens elever. For hvis man vil reformere folkeskolen, bør man i hvert fald være bevidst om, at det er dét, man gør.

Overblik: Det betyder ghettopakken for folkeskolen