Inspiration - Trivsel
”Det kan jeg altså ikke finde ud af”, er en sætning, som vi nok er mange, der har hørt fra en frustreret elev, der ikke tror, de kan klare en opgave. Det har vækket en nysgerrighed i os som lærerstuderende. For hvad får eleverne til allerede på forhånd at give op, og hvad stiller vi op som undervisere, når eleverne har lav tiltro til at kunne klare de opgaver, vi stiller dem?
Den nysgerrighed er årsagen til, at vi i vores afsluttende projekt i pædagogik og lærerfaglighed på lærerstudiet har taget fænomenet mestringsforventning under kærlig behandling. Det handler om, hvordan vi som lærere kan medvirke til at styrke elevernes egne forventninger om at kunne mestre opgaverne i grundskolen.
Vi har altså forsøgt at finde måder, hvor vi som lærere kan medvirke til at styrke elevernes mestringsforventninger. Her fandt vi frem til, at der overordnet er to hovedindsatser at ty til.
Den ene handler om at tilpasse sin undervisning til elevernes forskellige mestringsniveauer og læringsforudsætninger gennem differentieret undervisning, så man sikrer, at eleverne opnår mestringserfaringer, som kan afføde positive mestringsforventninger i fremtiden. Her kan et ugeskema for eksempel være et godt værktøj, hvor man tilpasser og justerer opgaverne efter elevernes individuelle faglige ståsted. I planlægningen og tilrettelæggelsen af undervisning bør man også have et særligt fokus på introduktionen af nye emner. Her kan en form for ”for-forberedelse” være et effektivt greb. Så eleverne får mulighed for at stifte bekendtskab med emnerne inden de præsenteres i plenum.
Den anden hovedindsats handler om opmuntring fra betydningsfulde personer som lærere og forældre, da det kan højne elevens egen tiltro og indsats og dermed sandsynligheden for oplevelsen af mestring, hvilket også kan afføde positive mestringsforventninger i fremtiden. Det kan være anerkendelse, feedback og ros, men det afgørende er her, at man retter opmærksomheden mod elevens indsats fremfor eleven som person.
Direkte adspurgt angiver eleverne selv opmuntring og tiltro fra min lærer, som en vigtig faktor for deres egen tiltro til at kunne klare opgaverne i skolen. Samtidig fandt vi ud af, at viden om opmuntring og ros til elever med lave mestringsforventninger ikke er særlig udbredt blandt lærere. Det ser vi som et problem, da nogle former for opmuntring og ros kan virke imod hensigten, når eleven har lav tiltro til sig selv. Elever med lave mestringsforventninger har nemlig brug for omfattende procesorienteret respons som støtte undervejs i deres opgaveløsning, mens personorienteret respons kan virke stik imod hensigten og få dem til at blive bange for at fejle. Det handler blandt andet om at bruge formuleringer som, ”din fremgangsmåde er god” eller ”du arbejder godt” frem for klassiske udtryk som ”du er god”, man ellers uforvarende kan komme til at bruge.
Som en del af projektet har vi derfor udviklet et gratis materiale, som lærere kan bruge, når de skal yde støtte og opmuntring til elever med lave mestringsforventninger. Materialet består af en lærervejledning og en model ved navn ”Giv mig FeM”-modellen, som står for Feedback og Mestringsforventning samtænkt. Modellen er udformet som en hånd med det mål at gøre den let at huske i en travl hverdag. De fem fingre repræsenterer fem vigtige greb i arbejdet med at støtte elever med lav tiltro til sig selv.
Modellen og lærervejledningen indeholder konkrete råd og inspiration. Her kan du læse om, hvordan feed up, feedback, opmuntring, ros og feed forward kan bruges i de forskellige faser af elevernes opgaveløsning. Materialet indeholder desuden eksempler på konkrete udtryk og formuleringer, man kan anvende som lærer, ligesom materialet vejleder til, hvilke former for feedback og ros, der kan være hensigtsmæssig, når man vil opmuntre en elev med lav mestringsforventning.
