Kryptovaluta
Lomond School i Skotland med rektor Claire Chisholm i spidsen er den første skole i Storbritannien - muligvis i verden - der accepterer bitcoinbetaling fra forældrene.
Skotsk privatskole åbner for skolepengebetaling i bitcoin
På den britiske bitcoin-konference Cheatcode i Bedford præsenterer den skotske private kostskole Lomond School i dag sin beslutning om, at forældre fra efteråret kan betale skolepenge i kryptovalutaen.
“Denne skole har opfostret nysgerrige tænkere, kommunikatører og åbensindede risikotagere. Det er på ingen måde overraskende, at opfinderen af fjernsynet, John Logie Baird, er tidligere elev", siger rektor Claire Chisholm i en pressemeddelelse.
Skolen vil i første omgang veksle bitcoin direkte til britiske pund. Men skolen forventer, at kryptovalutaen vil blive mere udbredt og accepteret, og med tiden satser skolen derfor på at opbygge en bitcoin-reserve, hedder det i pressemeddelelsen, hvor skolen understreger, at betalingen kommer til at foregå i anerkendte sikre systemet.