"Hvis succeskriteriet for vores skolesystem er, at vi alle sammen skal klare os bedre i nationale test, så var det jo meget rart, hvis resultaterne var rigtige”, siger matematiklærer Georg Breddam.
Lærer reagerede: Ville ikke finde sig i skæve testresultater
”Nu må det have en ende”, tænkte matematiklærer Georg Breddam. Han har, siden de nationale test kom, tænkt, at de gav underlige resultater. Derfor gik han til professor Jeppe Bundsgaard med sin mistanke. Og i dag offentliggøres en rapport, der kan trække tæppet væk under testene.
• Når testen beskrives som adaptiv/tilpasser sig den enkelteelevs niveau, er det for mig påfaldende, hvor meget en god/dårligstart sætter sit præg langt hen i testforløbet i de enkelteprofilområder - stiafhængighed?
• Hvorledes/hvordan kan testen kategorisere forskellige elevermed samme svarmønster vidt forskelligt ved at stoppe forskelligesteder i forløbet af items? Nogle elever får mange spørgsmål - mensandre "godkendes" med væsentlig færre spørgsmål i sammeprofilområde?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærer på Lemtorpskolen i Lemvig Georg Breddam kan godt lide test. Virkelig godt. Hvis de giver sande resultater.
Annonce:
"Jeg er jo matematiklærer, så selvfølgelig kan jeg godt lide test. Men det kræver, at testen er noget, man bliver klogere af. Dermed skal man også kunne regne med resultaterne. Og der har jo haft min tvivl lige fra starten", siger han.
I dag har professorerne Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner offentliggjort en rapport, der viser, at de nationale test tegner et forvrænget billede af de elever, de tester. Matematiklærer Georg Breddam har været stærkt medvirkende til, at rapporten er kommet til verden.
Helt tilbage til de første frivillige test syntes Georg Breddam, at der var nogle af hans elever, der lå væsentligt anderledes i de nationale test, end hans billede af dem var i faget.
"Jeg gik ind og nærlæste på de elever, som 'bonnede' lidt ud, og fik hurtigt mistanke om, at starten betød urimeligt meget for, hvordan de klarede sig. Vi har taget både de frivillige og de obligatoriske test lige siden. Og hver gang har jeg fået bekræftede min mistanke".
I informationsmaterialet til elever, lærere og forældre, bliver det understreget, at testen er adaptiv, så Georg Breddam har fra starten som andre lærere beroliget de nervøse elever med, at testen nok skulle indrette sig efter deres niveau. Men det gik ret hurtigt op for ham, at det var en ærgerlig strategi for elever at tage det roligt i starten.
Eksempel på god start og lang fastholdelse i høj sværhedsgrad:
Annonce:
Ministeriet så intet problem i hans observationer
"I min folkelige forståelse af adaptiv, så burde det jo være sagen uvedkommende, om de starter godt eller skidt. Men det har jeg kunnet påvise, at det bestemt ikke er. Det er de første 12 spørgsmål, der er afgørende, 4 i hvert profilområde. Hvis de klarer sig godt der, så er sandsynligheden for at blive ringere end god minimal. Modsat, med en dårlig start så er det meget svært at blive bedre end god, uanset om de klarer resten rigtigt. Starten er altafgørende. Plus at testen nogle gange også bare stopper på et tilfældigt tidspunkt, uanset om de er på en opadgående kurve", forklarer han
Eksempel på dårlig start (B er oversprunget spørgsmål = fejl) og lang fastholdelse i minimalsværhedsgrad på trods af mange rigtige
Georg Breddam har hele tiden fortsat med de diagnosticerende test på papir, som han også brugte, før de nationale test blev indført. Her har han kunnet sammenligne elevernes resultater.
Annonce:
"Nogle gange viste de helt forskellige resultater, det kunne jeg så tale med forældrene om ved skole/hjemsamtaler".
På et tidspunkt henvendte han sig også til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) som har ansvaret for de nationale test, med sin undren over resultaterne. Her lød det korte svar:
"Dine elevers testforløb ser, i lyset af det adaptive princip, fine ud. De er dog begge eksempler på elever, der enten starter rigtig dårligt eller rigtig godt".
Annonce:
Hvis det er succeskriteriet for vores skolesystem…
I november sidste år læste Georg Breddam så på folkeskolen.dk, at testene skulle evalueres på 12 forskellige punkter. Han kiggede punkterne igennem og fandt en del om pædagogisk anvendelighed. Men han fandt ikke, at der skulle ikke evalueres på, om de overhovedet målte rigtigt.
"Nu måtte det altså have en ende. Nu gad jeg ikke spekulere mere på det. Så jeg skrev en mail til Jeppe Bundsgaard, som sad i rådgivningsgruppen, og vi mødtes over en kop kaffe i Odense".
Jeppe Bundsgaard fandt Georg Breddams analyse overbevisende og tankevækkende. Han og professor Svend Kreiner, som også sad i rådgivningsgruppen til evaluering af testene, fandt det derfor "nødvendigt med en grundig og seriøs undersøgelse af, om iagttagelserne faktisk var udtryk for grundlæggende problemer, eller om der var tale om enkeltstående afvigelser eller ekstreme tilfælde", som det lyder i den rapport, de netop har offentliggjort.
Georg Breddam er spændt på, hvad der kommer ud af rapporten. Han har undret sig over, at der ikke er sket noget før med tanke på, hvor megen kritik af testene, han har læst i medier og på folkeskolen.dk i både artikler, blogs og kommentarer.
"Om de nationale test kan reddes, ved jeg ingenting om. Men jeg vil i hvert fald håbe, at de får strikket et eller andet sammen, som er brugbart for mig som skolelærer. Både rent pædagogisk og nogle resultater, man også kan regne med. Hvis succeskriteriet for vores skolesystem er, at vi alle sammen skal klare os bedre i nationale test, så var det jo meget rart, hvis resultaterne var rigtige".
