I oktober var Peter Dahler-Larsen vært ved to møder, hvor lærere, skoleldere og forvaltningsfolk var inviteret tilat give deres input fra hverdagen med de nationale test.

Enstemmige anbefalinger til evaluering af nationale test er klar

Rådgivningsgruppen af eksperter, kritikere og brugere har nu afleveret sit bud på, hvad en evaluering af de nationale test skal give svar på, til undervisningsministeren. Formand Peter Dahler-Larsen glæder sig over, at det er sket i enighed, men han vil ikke løfte sløret for de konkrete anbefalinger endnu.

Offentliggjort

Rådgivningsgruppens medlemmer

·     Professor Peter Dahler-Larsen (formand)
·     Professor Jeppe Bundsgaard
·     Professor emeritus Peter Allerup
·     Professor emeritus Svend Kreiner
·     Professor Simon Calmar Andersen
·     Professor Lotte Bøgh-Andersen
·     Lektor Lena Lindenskov
·     Professor Rolf Vegar Olsen
·     Udviklingschef Niels Rasmus Ziska, Hogrefe PsykologiskForlag
·     Forældrerepræsentant René Bomholt
·     Skoleelev Sonja Agerbæk-Pedersen
·     Skoleleder Thomas Dandanell Nielsen, Nørre Alslev Skole,Guldborgsund Kommune
·     Lærer, kommunal konsulent og læringskonsulent Rikke Kjærup,Skovvejens Skole, Ballerup Kommune ogUndervisningsministeriet
·     Lærer Stine Hertz, Skovshoved Skole, GentofteKommune
·     Lærer Signe Tofft, Dyssegaardsskolen, GentofteKommune
·     Skolechef Jakob Ryttersgaard, Ålborg Kommune
·     Centerchef Kirsten Balle, Lyngby-Taarbæk Kommune

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi har haft tre rigtig gode møder, har fået input fra eksperter og forskere samt været til åbne møder med brugere ude i landet. Vi er nået frem til en indstilling om, hvad vi anbefaler, i enighed", siger professor i evaluering på Københavns Universitet Peter Dahler-Larsen.

"Det er jeg rigtig glad for - for det ligger jo i vores kommissorium, at vi skal give plads til mange forskellige synspunkter og erfaringer".

Lærere og kritikere er med i gruppe, der skal sikre gennemlysning af nationale test 

Rådgivningsgruppen skal være med til at sikre, at evalueringen tager højde for både kritik, udfordringer, ønsker og behov i forhold til de nationale test.

Dernæst skal evalueringen gennemføres, og når evalueringen ligger klar næste efterår, slutter rådgivningsgruppen sit arbejde med at give råd om, hvordan man på baggrund af evalueringens resultater fremadrettet skal arbejde med de nationale test i folkeskolen.

 

 

 

 

 

 

Har I simpelthen lavet så lang en liste over, hvad der skal evalueres, at alle har fået deres synspunkter med?

"Jeg synes, vi er kommet godt rundt, men jeg synes nu ikke, det er blevet et urimeligt langt papir. Vi har også gjort den øvelse, at vi har forsøgt at prioritere, så jeg synes, det er er blevet et rigtig godt papir", siger Peter Dahler-Larsen og vil ikke gå yderligere i detaljer, før undervisningsminister Merete Riisager har haft en chance til at se på gruppens udspil.

"Er det muligt at lave test, der både kan bruges til styring og som pædagogisk redskab?"