Vive har for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) evalueret projektet Udvikling af Udeskole, der blev gennemført af Via UC og Steno Diabetes Center Copenhagen i skoleårene 2015/16 og 2016/17. Projektet omfattede 63 skoler, hvoraf de 49 ikke havde beskæftiget sig særligt med udeskole inden.

Analyserne viser, at det betyder meget, når ledelsen prioterer udeskole med tid og resurser. Det hjælper, når udeskole er skemalagt og planlagt, når der er lærere, der brænder for udeskole, og skolen har adgang til ekstern konsulentbistand. Projektet har kun kørt i et år, og det har været i underkanten tidsmæssigt. Det kræver noget andet af lærerne og her hjælper det med erfaring i, hvor meget man kan nå, og hvor ofte man ønsker at have udeskole. De deltagende skoler anbefaler udeskole.

Nordfynsk skole er blevet udeskole-certificeret

Flere lærere i udskolingen peger på barrierer overfor udeskole. Nogle oplever, at eleverne er kritiske overfor formen, mens indskolingseleverne og elever på mellemtrinnet trives med udeskole. Flere fremhæver, at eleverne har stor glæde af at have oplevelser, der støtter hukommelsen i det mere teoretiske arbejde.

Eleverne fortæller, at udeskole indeholder elementer af frihed og valgfrihed, der styrker deres lyst til at lære. De kan lide at komme ud og fortæller, at de oplever mindre skæld ud fra de voksne, når de er ude.

Behov for inspiration

En del lærere fortæller, at de har brug for inspiration til anderledes undervisning og derfor har de været glade for at få konsulentbistand, ligesom de har brugt hinanden på skolen.

Alle fag kan indgå i udeskole, men undersøgelsen viser, at det mest er benyttet i faget natur/teknologi. Derefter kommer dansk, matematik og idræt.

I undersøgelsen har man udelukkende set på, om eleverne er blevet styrket fagligt i nationale test i dansk, læsning og matematik - og her er ingen målbare forbedringer.

Samarbejdspartnere har været naturvejledere, museer, kirker, landmænd, lokale foreninger og butiksejere. Ofte har udeskolen foregået på skolens nærmeste udendørsarealer, andre gange i skov, strand og anden natur tæt på. Derefter kommer kulturmiljøer.

En erfaring er, at de fagligt svagere elever ofte trækker et godt læs i en gruppe, når klassen er ude i andre miljøer end skolen.

Undersøgelsen beskriver et forløb med en 7. klasse i tysk. Eleverne har arbejdet med turisme og har cyklet rundt i lokalområdet, hvor de har interviewet campingsplads-ejere, cykeludlejere og tyske turister. Ofte har modellen hjemme-ude-hjemme fungeret godt. Eleverne har arbejdet med noget teoretisk i klassen, derefter har de været ud i praksis for at interviewe nogle eller opleve noget, og så har de bearbejdet materialet hjemme i klassen.

I rapporten beskrives, at udeskole understøtter folkeskolereformens tiltag om åben skole, øget bevægelse og mere variation i undervisningen.