Den, der rammes af psykisk sygdom, kan opleve isolation og ensomhed, og vennerne har ofte svært ved at finde ud af, hvordan de skal reagere. Med debatmaterialet "Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom" får eleverne ny viden, og de bliver udfordret til diskussion om dilemmaer, for eksempel om at tage hensyn med tavshed eller at tale åbent om sygdommen.

Piger og kvinder med Asperges kan spejle sig i ny interviewbog

"Evnen til at indgå i sociale relationer er helt central for udvikling og trivsel, og særligt i ungdomsårene er det godt at være en del af et fællesskab med jævnaldrende. Psykisk sygdom kan imidlertid opleves som en barriere for at indgå i sociale sammenhænge. Dels er det smerteligt for den unge med psykiske problemer, dels er det udfordrende for mange unge at forholde sig til en ven med psykiske problemer", siger Edith Mark, der er medlem af Det Etiske Råd og formand for arbejdsgruppen bag debatmaterialet.

"Med materialet vil vi gerne bidrage til, at det bliver lettere at forstå og inkludere unge med psykiske problemer, så ingen bliver dømt ude", siger hun.

Tre unge fortæller om et liv med en psykisk sygdom

Materialet ligger elektronisk, og læserne møder blandt andre 24-årige Louise, som i mange år har lidt af spiseforstyrrelser, 25-årige Kristine fortæller om socialfobi og anfald af panikangst, og 23-årige Alexander, der fik diagnosen ADHD som 12-årig. Alle tre præsenteres i en indledende tekst, hvorefter de selv fortæller i små film.

ADHD-foreningen forærer de yngste elever en bog om at være uden for

I kapitlet Etik og behandling af psykisk sygdom sætter materialet fokus på de etiske dilemmaer, der kan opstå, selv om personale, forældre og den unge selv har samme mål: At den unge skal blive rask.

Behandlingspersonalet kan stå i et dilemma

Personalet kan blandt andet komme i tvivl om, hvorvidt de skal oplyse forældrene om den unges adfærd under indlæggelsen, for eksempel når den unge fortæller, at hun igen har skåret i sig selv i armene, eller når den unge slet ikke ønsker, at forældrene skal have at vide, at han eller hun er indlagt. Her kan personalet komme til at stå mellem den unges ret til fortrolighed og forældrenes juridiske rettigheder.

Materialet foreslår, at læreren lader sine elever diskutere, hvad der taler for at give forældrene helt personlige oplysninger, som den unge har betroet personalet. Hvilke hensyn vejer tungest? Og bør reglerne ændres, så det er helt op til den unge selv at afgøre, om forældrene skal informeres?

Hvad taler for at anvende tvang?

Nogle unge er så alvorligt syge, at de bliver tvangsindlagt, selv om det er et voldsomt indgreb i den personlige ret til at bestemme over sit eget liv.

"Det er en afvejning af, hvor forpint patienten er af sin tilstand, det kan for eksempel være en oplevelse af voldsom angst, og så hvor meget patienten selv forstår af sin situation med baggrund i sygdommen og patientens alder", fortæller overlæge Jan Kristensen fra et ungdomspsykiatrisk døgnafsnit ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Aarhus i materialet.

Afsnittet fylder ni sider og ender i et forslag om at lade klassen diskutere, hvornår det er berettiget at bruge tvang i forbindelse med behandling af sygdom - hvad taler for, og hvilken skade det kan medføre?

Prøv at være Louise med spiseforstyrrelsen

Det sidste kapitel handler om tabu og stigmatisering. Her kan eleverne blive klogere på, hvordan de kan være mere opmærksomme på, at andre har det dårligt, hvad de kan gøre for at hjælpe, og hvad der nogle gange afholder én fra at gøre noget.

Specialskole udgiver bog med portræt af otte tidligere elever

Kapitlet indeholder en række forslag til opgaver. Blandt andet kan eleverne prøve at sætte sig i en andens sted. Her er Louise udgangspunktet - hende med spiseforstyrrelsen: Hvordan er det at være Louise, hendes forældre, hendes venner, hendes klassekammerater og hendes lærere?

Kære brevkasse - jeg er bekymret

Eleverne kan også prøve at besvare spørgsmål til en brevkasse. For eksempel:

"Kære brevkasse. Jeg har en veninde, der altid har været meget tjekket og perfekt. En dag så jeg ved et tilfælde, at hendes arme var fyldt med ar. Jeg vil meget gerne snakke med hende om, at jeg er bekymret for hende, men jeg er bange for, hvordan hun vil reagere. Og jeg ved ikke helt, om hun har et problem eller ej. Hvordan kan jeg snakke med hende?"

Børnerådet og Psykiatrifonden har hjulpet rådet med at lave materialet, som du kan se via linket til højre.