Det satte sit aftryk på de danske medier, da den
internationale læseundersøgelse Pirls blev offentliggjort for nylig.
Danske elever var dårligere læsere, end nogensinde før, og
deres læseglæde var også i bund, lød resultatet, som blev efterfulgt af både forklaringer
og løsninger på problemet.
Danske forskere var grundlæggende meget enige om, at elevernes
dalende læselyst skyldes, at bogen har fået hård konkurrence om opmærksomheden
i fritiden. Den dalende tendens til fritidslæsning var også en af de overvejende
grunde til, at elevernes evne til at læse imellem linjerne var blevet
dårligere. De øver sig ganske enkelt ikke nok.
Men mens enigheden er relativt stor i den danske andedam, er
det måske interessant at kigge udenfor landets grænse og se på, hvordan vores
nordiske naboer og nogle af læseduksene i undersøgelsen har taget imod
resultaterne.
Sverige slår læsealarm
“Undersøgelsen viser, at vi har en læsekrise i Sverige”.
Sådan sagde den svenske skoleminister Lotta Edholm på et pressemøde
i forbindelse med publiceringen af den svenske Pirls-rapport, der viser, at andelen
af svage læsere er vokset siden 2016 – som den desuden er i de fleste andre lande.
Svenska Dagbladet citerer hende for at sige:
“Det er naturligvis uhørt alvorligt, og hvis denne her
tendens fortsætter, risikerer vi at se en generation af funktionelle analfabeter
i Sverige”.
Skoleministerens udtalelser tegner et meget godt billede af Pirls-stemningen
i de svenske medier, der næsten er mere alarmistisk end i Danmark, på trods af,
at Sveriges 4. klasser har
en bedre placering på læseranglisten, end vi har herhjemme.
Den
svenske Pirls-rapport leverer nogle bud på, hvorfor læseudviklingen er gået,
som den er, for Sveriges 10-11-årige, og en del af budene har fået en tur i den
svenske mediekarrusel.
Corona
påvirkede undervisningen negativt i perdioden op til undersøgelsen, selvom svenskerne
jo ikke lukkede skolerne, som man gjorde i Danmark, lyder én forklaring.
Flere
elever med andre modersmål end svensk deltog i undersøgelsen i år, lyder en
anden. Ligesom i Danmark bliver der skrevet om hjemmets rolle for læsningen, og
det bliver påpeget, at elever i velstillede skoledistrikter klarer sig bedre,
end dem med færre velstillede familier.
Svenskerne har dog været i læsnings- eller rettere læringsalarmberedskab
i et stykke tid, og læsedebatten er ikke ny i Sverige endda.
Skoleminister Lotta Edholm meldte
tidligere på året ud, at regeringen i år vil investere 685 millioner svenske kroner i
undervisningsmaterialer og fysiske lærebøger og herefter en halv milliard
svenske kroner årligt de næste to år.
Skoleministeren skrev i december et indlæg til
det svenske medie Expressen, at
digitaliseringen i skolerne i høj grad har "været et eksperiment”, og at
der har været ”en ukritisk holdning til digitalisering”.
De ekstra midler skal give skolerne ”mulighed for
at købe lærebøger af høj kvalitet”, lød det fra skoleministeren i februar.
Norge vil forære eleverne fysiske lærebøger
Mens Danmark og Sverige er gået i en slags kollektivt læsningsalarmberedskab,
er nordmændene mere afdæmpede.
Og det er på trods af, at norske fjerdeklasser ligger på en
international sidsteplads, når det kommer til læseglæde. Kun 13 procent af norske
elever siger, at de godt kan lide at læse, mens det internationale gennemsnit ligger
på 42 procent.
Ligesom de danske elever scorer de norske elever også dårligere end ved seneste måling. Men hvor den danske nedgang var på 8 point, scorede de norske elever 20 point dårligere end i 2016.
“Norske børn læser dårligere end før” lyder den konstaterende
overskrift på den landsdækkende avis VG i Norge, og den ligner i grove træk, de
artikler, der ellers er blevet skrevet om emnet.
Og generelt fylder Pirls undersøgelsen
ikke nær så meget i de norske medier, som den gør i Danmark og Sverige.
Den manglende læseglæde bliver bemærket i de fleste artikler,
men spørgsmålet om, hvorfor det ser så sort ud, eller hvad der skal stilles op
med læseglæden, bliver kun berørt overfladisk.
Måske er det ikke så underligt, at panikken er til at overse - for til præsentationen af Pirls-rapporten i Norge deltog undervisningsministeren, og hun betryggede normændene om, at “regeringen allerede er i gang med flere greb” for at styrke læsningen.
I april nedsatte den norske regering et
udvalg, som blandt andet skal se på skærmes indflydelse på unges indlæring. Og undervisningsminister
Tonje Brenna fra Arbejderpartiet annoncerede i starten af maj, at hun
vil sætte 115 millioner norske kroner af til fysiske lærerbøger.
“Målet er ikke at bremse udviklingen, men at åbne op for at eleverne
kan tilegne sig tekst fra bøger. Vores skærme, hvad enten det er mobilen, iPad,
pc, TV, er rundt om os hele tiden, men mange har godt af at tage sig en digital
pause og omgås bøger lidt mere”, sagde Tonje Brenna til VG for knap en måned
siden.
England ligger stabilt
For fem år siden lå engelske fjerdeklasser på en ottendeplads
i læsning. Denne gang er de nummer fire, og landet er ét af fem lande, der scorede et signifikant bedre læseresultat end de danske elever.
Stemningen er derfor god, når
medierne fortæller om den nyligt publicerede Pirls-undersøgelse.
Undervisningsminister Nick Gibb udtalte,
at den flotte placering skyldes skolelærernes dedikerede arbejde med læsning og
ikke mindst, at lærerne har taget godt imod regeringens lydbaserede tilgang til
læseundervisning (fonetik, red.).
I England
tester man elevernes fonetik-færdigheder i løbet af det første skoleår, og ministeren mener,
at den gode placering peger på, at hele den lydbaserede tilgang, som regeringen står
bag, har båret frugt.
Samtidig bliver det dog også påpeget, at den gode placering ikke
skyldes en flot fremgang i de engelske elevers egne resultater, men nærmere et dyk
hos stort set alle andre i Vesten.
England fastholder nemlig en stort set uændret samlet læsescore
sammenlignet med seneste undersøgelse. Data til den engelske del af pirls-undersøgelsen
kan dog meget vel have en corona-skævhed, da det er indsamlet i 2022 i stedet for 2021, hvor langt
de fleste landes data stammer fra, skriver
uddannelsesmediet Schools Week.
Polen når op på siden af Finland
Udover England udgjorde Polen og Finland de tre europæiske lande, der scorede signifikant højere end de danske elever.
Polen og Finland opnåede i Pirls 2021 samme samlede
læsescore, og lagde sig på en delt femteplads blandt de deltagende lande.
Og det er på trods af, at Polen havde en af de mest
langvarige nedlukninger under corona-pandemien, skriver
det polske medie tvn24.
Da Pirls-undersøgelserne blev introduceret i 2006 fik Polen en
placering på 29. pladsen og fem år senere, var de kun rykket én plads op.
Spørgsmålet, der bliver rejst i polske medier for tiden, er derfor modsat så mange andre lande: Hvorfor går det pludselig så godt?
En af forklaringerne er ifølge de polske Pirls-repræsentanter en national kanon.
For nogle år siden indførte den polske regering et tvunget
pensum for indskolingseleverne, hvor lærerne kan vælge mellem 26 titler. Astrid
Lindgrens ”Alle vi børn i Bullerby” er for eksempel med på listen, og forskerne
bag Pirls fortæller, at den obligatoriske pensumliste for flere lærere, var
en opgradering af den litteratur, de kunne vælge imellem på skolebiblioteket.
Når det kommer til læselyst, ligger de polske fjerdeklasser ikke
særlig højt, og de polske læseforskere, mener ikke, at der en særlig stærk
sammenhæng mellem lyst og evner, når det kommer til læsning.
På spørgsmålet om,
hvor tilfredse eleverne er med at gå i skole, ender Polen på en fjerdeplads fra
bunden, så heller ikke her ligger forklaringen på den polske læsesucces.
Det polske fagforeningsmedie ”Lærernes
stemme” fremhæver desuden velforberedte og veluddannede polske lærere, som
en stor del af landets læsefremgang, og citerer den polske Pirls-rapport:
“Polske elevers høje score er resultatet af mange faktorer,
bl.a. effektivt arbejde i skolen med udvikling af tekstforståelseskompetencer
(især integreret undervisning i de første år af folkeskolen), en kulturel
kontekst, hvor læsning betragtes som en værdifuld praksis, og polske lærere med
meget god faglig uddannelse og stor erfaring”.
