Der er behov for en bredere forståelse af vandkompetence i svømmeundervisningen, der i lige så høj grad fokuserer på at skabe glæde ved vandaktiviteter som at lære korrekt svømmeteknik.

Sådan lyder en af anbefalingerne i en ny videnskabelig artikel, der sammenligner svømmeundervisningen på tværs af de nordiske lande.

Det er lektor Tine Hedegaard Bruun og docent Julie Dalgaard Guldager, begge UC Syd, der har stået for den danske del af undersøgelsen.

Og de påpeger, at svømmeundervisningen i Danmark netop har fokus på at lære de fire olympiske svømmestilarter.

"Vi har en traditionel forståelse af svømmeundervisning, som er en meget sportificeret udgave. I nogle af de andre nordiske lande arbejder man en bredere forståelse af vandkompetence", siger Tine Hedegaard Bruun.

Hvad vil det sige at kunne svømme?

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at den danske definition af svømmeduelighed er at kunne svømme 200 meter, herunder 50 meter på ryggen.

I Island lyder den tilsvarende definition, at man skal kunne vende sig i vandet, dykke og herefter svømme de fire stilarter plus freestyle uden hjælpemidler. 

Og i Norge skal eleven kunne falde i vandet, svømme 100 meter, dykke efter et objekt og efter en pause svømme tilbage og kravle op af vandet igen.

”Én ting er at kunne svømme 200 meter frem og tilbage i en svømmehal. Men hvad hvis man er ude at fiske og falder i vandet? Hvad med at kunne komme op i en båd igen fra vandet?", lyder det fra Julie Dalgaard Guldager, som tilføjer, at eleverne blandt andet i Norge også i højere grad har svømmeundervisning udendørs, mens den i Danmark primært foregår i svømmehallen:

"Så anbefalingen er at arbejde med flere vandmiljøer og også gerne en mere legende tilgang til at opnå vandkompetencer".

Svømning på få årgange

De to forskere understreger, at målet med sammenligningen er at finde ud af, hvor de nordiske lande kan lære noget af hinanden - ikke at kåre en vinder.

"På nogle måder giver det mening at sammenligne og lære af hinanden. Men der er også vidt forskellige kulturer og traditioner, og det skal man altid tage højde for", siger Tine Hedegaard Bruun.

På ét område er de to forskere dog blevet overrasket over kortlægningen. Nemlig når det kommer til, hvor meget svømmeundervisningen fylder i skolen.

”I Danmark er svømmeundervisning primært koncentreret i 3. - 5. klasse, mens eleverne i Finland og Island har svømning på hvert klassetrin hele skoleforløbet", siger Julie Dalgaard Guldager og tilføjer:

”Det var et interessant og overraskende fund. Det kan selvsagt nogle forskellige ting, om man har svømmeundervisning kort og koncentreret eller spredt ud over en længere periode”.

Undersøgelsen bygger på analyse af styredokumenter og spørgeskemaer.

Et sted, Danmark adskiller sig fra flere nordiske naboer, er, at styredokumenterne for svømmeundervisning tilsiger, at undervisningen varetages af uddannede svømmelærere.

De to forskere bag den danske del af undersøgelsen understreger dog, at den ikke forholder sig til, om det i praksis er uddannede svømmelærere, der står for undervisningen.

I Norge, Sverige og Finland ser man højere grad instruktører fra sportsklubber i skolernes svømmeundervisning. 

"Man kan ikke sige, at det ene er bedre end det andet. Det afhænger igen af kultur, tradition og kontekst. Men man kan sige, at der som regel er forskel på pædagogikken i skolen og svømmeklubben. Skoleundervisning skal man jo have, mens det jo er et aktiv valg, om man vil gå til svømning. Målene med træningen er også forskellige. Og så har en lærer typisk en anden relation til eleverne end en ekstern instruktør”, siger Tine Hedegaard Bruun.

Forældrenervøsitet skal bearbejdes

Skal der ændres noget i svømmeundervisningens rammevilkår, hvis svømmelærerne skal kunne efterleve jeres anbefalinger? Eller kan man bare gå i gang?

"Hvis man skal undervise i forskellige vandmiljøer, vil det være et brud med traditionen i Danmark, hvor svømmeundervisningen primært foregår indendørs. Så det kan være, man skal se på, om underviserne er klædt på til det. Og der er nok også noget transport, der kan spille ind", siger Tine Hedegaard Bruun.

Julie Dagaard Guldager tilføjer:

"Der er muligvis også noget nervøsitet omkring sikkerheden fra forældreside, man skal tage højde for, hvis svømmeundervisningen skal rykke udendørs".

At arbejde med at skabe glæde ved at opholde sig i vandet er de to forskere dog enige om, at man allerede godt kan tænke mere ind i undervisningen - og sikkert allerede gør det flere steder.

"Men hvis du spørger os, om vi gerne så, at det også blev skrevet ind i målene for undervisningen, vil vi nok ikke være afvisende", siger Tine Hedegaard Bruun.

Ikke nok svømmelærere

Maria Jæger er uddannet lærer og svømmeinstruktør og medstifter af Ypisa, der arbejder på at forebygge drukneulykker gennem uddannelse af undervisere og ledere. Hun er desuden medlem af Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed og International Life Saving Federation of Europe.

Hun kan sagtens genkende forskernes konklusioner. Hun hæfter sig dog ved pointen om, at det er uddannede svømmelærere, der står for undervisningen i Danmark.

"Det er uden tvivl ambitionen, at det skal være sådan. Men jeg kender til flere forløb, hvor det ikke er tilfældet", siger hun.

Om det i de tilfælde er bedst at lade en ikke-svømmelærer-uddannet lærer eller vikar stå for undervisningen eller at tilkalde en instruktør fra en svømmeklub, kan man ikke svare klart på, mener hun:

"Lærere har nogle andre pædagogiske redskaber end en svømmeinstruktør. Der er en risiko for, at sidstnævnte vil have fokus på sporten svømning, og det er jo ikke det, man skal lære i skolen. På den anden side er kravet til blive svømmelærer blandet andet, at man skal kunne de fire olympiske stilarter. Og det siger jo ikke noget om, om man har en bredere vandkompetence".

Vandglæde kan gøre, at færre drukner

Maria Jæger erklærer sig helt enig i, at svømmeundervisningen i Danmark generelt har for stort fokus på konkrete stilarter og for lidt på de bredere vandkompetencer.

"Det handler blandt andet om, at undervisningen typisk foregår i en svømmehal med et rektangulært bassin inddelt i baner. Det lægger jo op til, at det er det, der skal foregå", siger hun.

Definitionen af svømmeduelighed som at være i stand til at svømme 200 meter, herunder 50 meter på ryggen, er også en udfordring, lyder det fra Maria Jæger:

"Forskningen siger ret entydigt, at man ikke nødvendigvis kan redde sig selv fra at drukne, fordi man kan svømme 200 meter butterfly i et bassin. Man lærer typisk at svømme i en svømmehal, og drukner andre steder".

At fokusere mere på glæden ved at være i vand i svømmeundervisningen kan til gengæld optimere vandkompetencerne og derved måske støtte drukneforebyggelsen, påpeger hun.

"Det er i Danmark meget få børn, der dør af drukning, men derimod mange voksne. En af løsningerne, tror jeg på, er at skabe vandglæde, så man har lyst til at holde sine vandkompetencer ved lige hele livet. At man bruger vandet og er i stand til at analysere risici. Og det bør man undervises i i skolen", lyder det fra Maria Jæger.

Dansk Skoleidræt: Det er bekymrende

Ifølge formand for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg Malene Tønder er den nye undersøgelse hyperaktuel, da nye mål for fagene lige nu er ved at blive udarbejdet i den såkaldte fagfornyelse.

Her sidder hun selv med i den gruppe, der skal skrive de nye mål for idrætsfaget - og dermed også svømmeundervisningen.

”Vi er i Dansk Skoleidræt selv i gang med at udvikle nogle anbefalinger til svømmeundervisningen i samarbejde med DGI, TrygFonden og SvømDanmark, og det er vi jo, fordi vi kan se nogle udfordringer. Og det er da bekymrende at få bekræftet, at vi i Danmark er udfordret på rammerne for svømmeundervisningen i forhold til de andre nordiske lande, når man tænker på, vi er et land omgivet af vand”, siger hun og tilføjer:

”Det er da vildt at læse, at man andre steder har svømning på alle årgange, og at vi har det lidt hist og pist på mellemtrinnet. Nogle steder har man endda ikke idræt, det år man har svømning”.

Malene Tønder bakker helt op om, at svømmeundervisningen bør have et bredere fokus end at lære eleverne konkrete svømmestile.

”Det må meget gerne handle om andet end selvredning og vandtilvænning, nemlig glæden ved at bevæge sig i vand. Og vi bør helt klart også kigge ind i, om det kan foregå andre steder end i svømmehallen”.

Det vil dog kræve, at man kigger på rammerne omkring svømmeundervisningen, mener Malene Tønder.

”Der er meget få timer til rådighed, og en del af tiden går typisk med transport. Vi skal helt klart have gang i en diskussion om både mål og timetal”, siger hun.