Bøger har det svært i konkurrence med moderne underholdning.
Sådan lyder en af de vigtigste grunde til, at danske flere danske børn ifølge den internationale læseundersøgelse, Pirls, er havnet i kategorien svage læsere.
Det mener i hvert fald de to læseforskere, som Folkeskolen har talt med.
”Skal man blive god til læsning handler det om at bruge tid på det. Men for eleverne i 0.-4. klasse er læsning som underholdning i stærk konkurrence med andre underholdningstilbud, og den konkurrence er kun blevet stærkere siden de første Pirls-undersøgelser i 2006”, siger Jesper Bremholm, der er seniorforsker på Nationalt Videnscenter for Læsning.
Pirls-undersøgelsen sammenligner hvert femte år 4.-klasseelevers læsekompetencer på tværs af lande. Seneste dataindsamling blev foretaget i 2021, hvor 65 lande og regioner deltog, og selvom Danmark ligger højere på ranglisten end tidligere, viser undersøgelsen desværre også at de danske elever ligger på andenpladsen i manglende glæde ved at læse. En tvivlsom rekord, der kun er overgået af nordmændene.
Og her spiller skærmene også en afgørende rolle, mener lektor Holger Juul, der forsker i læse- og stavefærdigheder på Center for Læseforskning på Københavns Universitet.
“Jeg tror ikke, at det er tilfældigt, at Danmark og Norge ligger så langt tilbage, når det kommer til læsning som underholdning. Bagsiden af, at vi har så mange skærme er, at læsning fylder mindre i børnenes liv, fordi der er så mange andre underholdningsmuligheder”.
I en igangværende undersøgelse, som Holger Juul er med i, svarer 20 procent af danske elever i 3-4. klasse at de ‘aldrig’ eller ‘næsten aldrig’ læser for sjov, fortæller han.
Dansklærernes formand: De taber tråden på et splitsekund
Evnen til at læse handler blandt andet om fordybelse, og på det punkt går det den forkerte vej for de danske skoleelever.
Det mener Ida Geertz-Jensen, der er formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen. Hun oplever, at eleverne er blevet dårligere til at koncentrere sig, og det smitter af på læsevanerne”, fortæller hun.
“For at blive en god læser kræver det, at man kan fordybe sig, og at man kan håndtere at blive frustreret over noget, man ikke forstår. Og med det liv, som børn lever i dag, er der hele tiden noget der trækker i dem”, siger Ida Geertz-Jensen, der til daglig arbejder underviser i dansk på Slotsparkens Friskole i Jægerspris.
“Personligt bruger jeg utroligt meget tid på at omdirigere elevernes opmærksomhed hen på det, som de er i gang med i klassen. De taber tråden på et splitsekund“, tilføjer hun.
Hun henviser til undersøgelsen ‘Børn og Unges læsning 2021’, der blandt andet viste, at børn, der scroller meget på Tiktok eller andre sociale medier generelt læser mindre i fritiden. Til gengæld ser gaming og serie-sening ikke ud til at gå særligt ud over elevers fritidslæsning, refererer hun.
Skolepolitikere langer ud efter skærmene
Pirls-undersøgelsen har også fået toppen af dansk skolepolitik til at vende et anklagende blik mod de unges skærmforbrug.
”Det seneste årti har eleverne fået flere timer i dansk, alligevel kan jeg se at eleverne i dag læser mindre. Det et tankevækkende at denne udvikling er sket i en periode, hvor der bliver læst mere og mere på skærme og ikke i rigtige bøger”, siger Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en skriftlig kommentar til Folkeskolen.
”Jeg tror også, at den overdrevne brug af skærm og det at have en skærm foran sig af forskellig slags de fleste af ens vågne timer ikke fremmer ro og fordybelse til at kunne læse”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Og skoleledernes formand, Claus Hjortdal, langer også ud efter de unges skærmforbrug.
”Det er alvorligt, og vi har før set, at læseglæden ikke er særlig høj i Danmark. I mine øjne hænger det sammen med, at vi har været first movers på digital undervisning, og at børn og unge er foran i brugen af it. Det er ikke fremmende for læsemotivationen i forhold til at læse i bøger”, siger Claus Hjortdal.
Forsker: Lærerne kan jo ikke slukke skærmen hos forældrene
Mens ministeren taler om skærme i skolen, mener Holger Juul fra Center for Læseforskning, at blikket i høj grad skal rettes mod hjemmet, hvis man vil højne elevernes læseglæde.
"Folkeskolen kan hoppe og springe, men hvis der er mindre læsning af længere tekster udenfor skolen, er det svært for lærerne at kompensere for. Man kan jo ikke forlange af lærerne, at de slukker for skærmene hjemme hos forældrene, så forældrene spiller en vigtig rolle her”, siger han.
Både Holger Juul og Jesper Bremholm peger på, at det ikke er nok, at forældrene fjerner forstyrrelser, hvis de vil have børn med bedre læsefærdigheder. Der skal også bøger på bordet, og der skal læses mere derhjemme.
Flere tidligere undersøgelser viser, at det betyder meget for børns læseudvikling om de oplever et stimulerende skriftsprogligt miljø, derhjemme, fortæller Jesper Bremholm.
“Læsning er skal slags kultur eller vane, og det hjælper hvis eleverne fx jævnligt ser deres forældre læse og diskutere, hvad de læser”, siger seniorforskeren.
Men det skriftsproglige miljø er tit sammenfaldende med de socioøkonomiske faktorer i hjemmet forklarer han, og derfor kunne en politisk løsning være at tilføre flere penge til læseindsatser på de skoler, der har flere elever fra socialt udfordrede hjem.
Lærerne skal turde fordybe sig med eleverne
Selvom læseudviklingen ser noget dyster ud, mener Jesper Bremholm, at der er rum til optimisme.
Seniorforskeren peger på, at Pirls-undersøgelsen ganske rigtigt viser, at der er kommet flere svage læsere, men han understreger også, at der er tale om nogle relativt små forskydninger.
Ida Geertz-Jensen er positivt stemt overfor lærerne muligheder for at hjælpe de unegs læsning på rette vej.
Den nationale forskningsleder på Pirls-undersøgelsen i Danmark Simon Skov Fougt, der er læseforsker på DPU, langer hårdt ud efter blandt andet folkeskolereformen, når han skal forklare elevernes negative læseudvikling.
Den holdning deler Formanden for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen, men glæder sig også over, at dele af reformens værste tiltag er rullet tilbage.
“Der er ikke nogen tvivl om, at man skød sig selv i foden, da man med folkeskolereformen gav danskfaget flere timer uden at give lærerne mere forberedelsestid. God undervisning kræver god forberedelse”.
Men heldigvis er forudsætninger for at lykkes blevet bedre, end de var tidligere, mener Ida Geertz-Jensen.
“I den seneste opdatering af faghæftet har man gjort de første mange siders læringsmål frivillige, og det giver mulighed for lærerne til at gøre noget andet med deres undervisning. Men den enkelte lærer skal jo turde standse op og fordybe sig sammen med eleverne”, siger hun.
