Det er foruroligende resultater i den seneste Pirls-læseundersøgelse. Hvis Danmark vil være et konkurrencedygtigt vidensamfund, så duer det ikke, at hver fjerde elev i 4. klasse har svært ved at læse. Samtidig står vi i en post-faktuel verden, hvor fantaster kan blive præsidenter, og hvor de falske nyheder ligner de rigtige så meget, at man skal være mere kildekritisk end nogensinde. At søge viden og at udfordre viden starter med gode læsefærdigheder.

Men det er ikke kun elevernes læsefærdigheder, der halter. Det er endnu værre med elevernes læselyst. Jeg kan stadig huske duften af de friske sider, når biblioteket på min barndoms skole havde fået en ny fantasybog hjem, og jeg var heldig at være den allerførste til at læse den. At forsvinde ned i ordene er en altomsluttende oplevelse, som jeg ønsker for alle børn. Især i en tid, hvor distraktionerne aldrig har været flere. Men Danmark er nu på næstsidstepladsen blandt alle lande i undersøgelsen, når det kommer til læseglæde.

Dårligste danske læseresultat nogensinde i stor international undersøgelse

Det værste ved undersøgelsen er dog, at ulighed vokser. De svageste 25 procent er faldet meget i undersøgelsen, og de svageste fem procent er faldet rigtig meget.

Hvad gør vi så ved det? Her peger Simon Skov Fougt, som er forskningsleder på den danske del af Pirls-undersøgelsen, på flere forklaringer. Noget hænger sammen med undervisningen, som ifølge forskningslederen har brug for mere skrivning og mindre læsning. Men han peger også på, at lærernes vilkår har sat sit præg på læseniveauet, ikke mindst på grund af folkeskolereformen, som han kalder “den største skolepolitiske skandale i nyere tid”. Reformen ramte både lærernes arbejdsglæde og forberedelsestid. Når vi taler læseglæde, så mener Simon Skov Fougt, at det store fald kan hænge sammen med, at eleverne bruger mere tid på sociale medier.

Hvad er gået galt med læseundervisningen?

Men det største problem ved den skuffende Pirls-undersøgelse er, at vi ikke ved nok om, hvad der skal gøres anderledes i undervisningen. Der er brug for mere viden. Simon Skov Fougt efterlyser selv klasserumsstudier af læseundervisningen. Vi har brug for praksisnær forskning, som inddrager lærernes erfaringer og ser på mulighederne med deres øjne.

Det må være kerneopgaven frem mod næste Pirls-undersøgelse. Vi har ikke råd til at lade være.